Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten – september 2023

Om årets eksaminer, henvisning til vejledninger, deltagelse i årets SamfundsCup og FIPkurser om digital og teknologisk dannelse.

 

Jeg kan allerbedst lide mit arbejde som fagkonsulent, når der er lejlighed til ’rigtige’ møder og almindelige samtaler med fagkolleger i diverse sammenhænge, og jeg ser frem til at genoptage den samtale med jer alle i det kommende skoleår efter det seneste skoleårs ufrivillige pause. 

 

Evaluering af årets skriftlige eksamen i samfundsfag

Der blev i maj 2023 stillet to opgavesæt til de skriftlige prøver i samfundsfag med følgende titler og delopgaver:

Første prøvedag den 23. maj: ”Ukraine”: A. Dansk økonomi. B. Ukrainernes og danskernes værdifællesskab. C. Ruslands invasion af Ukraine

Anden prøvedag den 25. maj: ”Oprustning eller nedsmeltning?” A. Danskernes klimaholdninger og klimaadfærd. Delopgave B. Fattige børn i Danmark. Delopgave C. Fremtidens verdensorden.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

 

Tilfredshed med bedømmelsesprocessen 

Censorerne var meget tilfredse med, hvordan opgaverne blev bedømt. De mente, at opgaveformuleringerne var passende svære for eleverne, og at de gav mulighed for forskellige vurderinger. De roste også de retningslinjer, der blev brugt til at bedømme, da de hjalp med at opretholde en ensartet standard i bedømmelsen. 

Disse retningslinjer var nyttige både for censorerne under eksamen og for lærerne i deres daglige undervisning. Det er også værd at bemærke, at Nicolai Wammen var interesseret i at se en del af prøven, hvor eleverne skulle agere som rådgivere for finansministeren.

 

Elevernes valg af delopgaver

Flertallet af eleverne (72%) til prøven den 23. maj valgte delopgave C. ”Ruslands invasion af Ukraine” i international politik, mens der til prøven den 25. maj var stort ses lige fordeling mellem delopgave B. Fattige børn i Danmark. (47%) og delopgave C. Fremtidens verdensorden (43%). Det ser ud til, at eleverne har en forkærlighed for at vælge opgaver i international politik. Det kan der være flere forklaringer på; dels kan det handle om, at IP-stof ofte gennemgås i 3.g og derfor er i klar erindring hos eleverne, men det kan selvfølgelig også være et udtryk for, at vores elever finder dette kernestofområde særligt interessant.

 

Karaktergennemsnit

Karaktergennemsnittet til den skriftlige prøve i 2023 er, som det fremgår af tabel 2, på et lidt lavere niveau end de tidligere år. En del af forklaringen kan være, at der er tale om en årgang, der af flere omgange i deres gymnasieforløb har været ramt af tilpasning af undervisningen i forbindelse med coronarestriktioner, men det kan også være, at vi nu ser konsekvenser af, at samfundsfag A fik reduceret fordybelsestiden fra 110 timer til 80 timer i 2017-reformen. Det er censorernes, opgavekommissionens og undertegnedes vurdering, at de skriftlige opgaver i 2023 ikke har været sværere end de foregående år.

Vi bør således i faget være opmærksomme på gennemsnittet ved prøven i 2024 og fremadrettet for at se, om der er tale om en mere generel tendens. Desuden bør man nok som lærer som kompensation for den reducerede fordybelsestid, have et øget fokus på at øve arbejdet med skriftlighed i den daglige undervisning.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

I forbindelse med skriftlig eksamen er det godt at lade sig inspirere af kolleger og deres erfaringer, som de deler på FALS-arrangementer, i Facebook-grupper og på skolerne. Der er desuden i 2022 udarbejdet en supplerende vejledning til de forskellige opgavetyper, og den er tilgængelig på emu.dk. 

Det er vigtigt at stilladsere og træne skriftlighed i den daglige undervisning ved at bruge hjælpesætninger og redskaber, der hjælper eleverne med at tackle de skriftlige opgaver og genrekrav. Dog skal man undgå at give eleverne hele generiske tekster, især til fællesdelsopgaverne, idet en prøvebesvarelse jf. eksamensbekendtgørelsen § 20 skal være eksaminandens egen og er en selvstændige besvarelse. 

Som jeg har nævnt ved flere lejligheder, så gør opgavekommissionen, der er sammensat af 4 dygtige, erfarne og engagerede kolleger, sig umage med at lave gode opgaver, hvor det er helt er tydeligt, hvad det er eleven skal og hvilke faglige redskaber, der kan anvendes. Det bedste råd, som man i mine øjne kan give eleverne, er derfor også, at de skal huske at have fokus på opgaveformuleringen, og hvad der egentlig spørges til, således at besvarelsen er fokuseret, dvs. at eleven i sin besvarelse gør præcis, som der bliver spurgt om.

 

Læreplaner og vejledninger

For at finde de aktuelle læreplaner og vejledninger for alle uddannelsesretninger og faglige niveauer, kan du besøge Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk.

Der findes læreplaner for samfundsfag C til de forskellige skoleformer, idet der er små forskelle i kernestoffet, fordi det obligatoriske c-niveau er tonet, så det passer til de forskellige skoleformer. Samfundsfag B har tre forskellige læreplaner og tilhørende vejledninger. Det er for HF, hvor samfundsfag B indgår i mere end halvdelen af de valgte fagpakker, samt på STX og HTX, hvor samfundsfag B indgår i studieretninger.

Derimod findes der kun én læreplan og tilhørende vejledning for samfundsfag A, og der kan lokaliseres under STX, som er den eneste skoleform, hvor samfundsfag A kan være studieretningsfag. Ovenstående betyder også, at når samfundsfag B fx er valgfag på HHX eller EUX, så eksisterer der ikke en separat læreplan herfor. Man skal i den forbindelse finde og følge læreplan fra en af de andre skoleformer, typisk STX. Det samme gør sig gældende, når samfundsfag A er valgfag på HTX, HF eller HHX.

Vejledninger til fagets forskellige niveauer og skoleformer er de samme som til sidste skoleår. De ændringer (korrekturrettelser og enkelte småjusteringer) småjusteringer, som blev indskrevet sidste år kan fortsat ses øverst i den enkelt vejledning, hvor der vil være en kort opsummering over indholdsmæssige justeringer.

Hvis I undervejs i årets løb støder på uklarheder og uhensigtsmæssigheder i vejledningerne, så send mig endelig en mail og kom med forslag til justeringer. Jeg samler det hele og tager det med i overvejelserne, når jeg læser vejledninger igennem og justerer – en proces der finder sted hvert år i forsommeren. Indimellem kommer der også ønsker fra politisk side om, at forskellige problemstillinger og problematikker adresseres i undervisningen i ungdomsuddannelserne, og de kan ligeledes blive indskrevet i vejledningerne.

Læreplanerne ændres der til gengæld ikke i årligt, men det sker primært, når der foretages større generelle justeringer for hele det gymnasiale område. Der er således tale om, at det skal besluttes fra politisk side, at der nu skal justeres i udvalgte eller alle fags læreplaner.

 

Opfordring til at prøve kræfter med årets SamfundsCup

SamfundsCup er jo vores egen fagligt forankrede innovationskonkurrence for gymnasieelever med samfundsfag, hvor eleverne med afsæt i de faglige redskaber fra undervisningen undersøger og giver et bud på, hvordan man løser et samfundsfagligt problem. De indledende dele af konkurrencen foregår lokalt og regionalt, men afsluttes med en landsfinalen og faglig fest på Christiansborg. SamfundsCup har eksisteret siden 2009, og har dermed efterhånden en del år på bagen med mange forskellige overordnede temaer såsom DEMOKRATI, FRIHED, SAMMENHÆNGSKRAFT, VELFÆRD, ENSOMHED og GRÆNSER.

Emnerne vælges, så det er muligt at aktivere et bredt udsnit af faglige redskaber fra samfundsfagsundervisningen, men det er samtidig vigtigt, at det er emner, som eleverne kan relatere sig til, fordi det også er et selvstændigt mål for SamfundsCup er være med til at skabe fundamentet for, at eleverne på sigt kan blive engagerede, aktive og handlekraftige samfundsborgere med mod på at deltage i den generelle samfundsdebat og samfundsudvikling.

Årets tema er SUNDHED og årets lærerfolder findes på kortlink.dk. Man kan tilmelde sig og få mere information ved at sende mail til samfundscup2009@gmail.com. Hermed en stor opfordring til at deltage.

 

Reminder om årets FIP-kurser

Det overordnede tema for dette års FIP (Faglig udvikling i Praksis) i samfundsfag er Digital og teknologisk dannelse og lægger op til en bred vifte af fokusområder, som fx balancen mellem det digitale og det analoge i undervisningen samt udfordringer og potentialer i brugen af digitale teknologier og AI. Der er ingen tvivl om, at ChatGPTs fremmarch har givet debatten om fag, faglighed og undervisning nyt liv, og holdningerne spænder fra ønske om forbud og en fuldstændig tilbagevenden til analoge værktøjer til at ville afskaffe opøvning af basale færdigheder og en ændring af fagene, som vi kender dem i dag.

Mon ikke udfordringen for os som undervisere i høj grad bliver at balancere mellem disse to yderpunkter, hvor vi insisterer på, at skrivning fortsat er vigtigt – både som et middel til at lære noget, og fordi vi skriver på en særlig måde i samfundsfag – mens vi samtidig overvejer og afprøver måder at integrere ChatGPT i arbejdet med skrivning. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er formen (altså måden vi arbejder med skrivning på), der skal beskyttes.

Det, der skal beskyttes, er erhvervelsen af de samfundsfaglige kompetencer og den samfundsfaglige viden. Derfor er den fortsatte samtale om den faglige essens i faget i mine øjne så utrolig vigtig, og det er blandt gode kolleger fx FIP og FALS-årsmødet, at den ofte finder sted. Så kom endelig og deltag i den!

Der vil i år blive afviklet to FIP-kurser:

  • Det første foregår på Horsens Gymnasium d. 26/10-23 og afvikles sammen med FALS-årsmødet.
  • Det andet i foråret d. 13/3-24 på Rysensteen Gymnasium i forbindelse med et mindre FALS-arrangement.  

Hermed opfordring til at møde talstærkt op!

 

Jeg håber, at vi ses derude – men hvis ikke vi lige fanger hinanden ansigt-til-ansigt, så er man også altid velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon.

 

Med venlig hilsen, 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Telefon: +45 40 10 65 59

Ditte.Kirstine.Noertoft.Nielsen@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.