Redskab

Videoer om FGU i elevperspektiv

I tre videoer fortæller FGU-elever om deres oplevelse af FGU, på hvert sit spor. Brug videoerne i din vejledning af unge, der kan have gavn af et forløb på FGU. 

Videoerne kan bruges til at introducere til og skabe nysgerrighed om FGU for unge, der kan have gavn af et forløb på FGU. Eleverne fremhæver i videoerne hvordan forløbet på FGU har hjulpet dem i deres individuelle læring og udvikling. Videoerne skal ses som elevportrætter og kan derfor ikke forventes at afspejle alle FGU-elevers oplevelser, ej heller tilrettelæggelsen af undervisningen på alle FGU-institutioner.

 

Video om almen grunduddannelse (agu) 

Mød Freja, der her fortæller om sin hverdag i agu. Freja motiveres af en spændende undervisning i et trygt miljø, hvor lærerne er gode til at hjælpe.

 

Frejas hverdag i agu

På FGU Østjylland, hvor Freja er agu-elev, kan eleverne vælge at følge undervisningen i linjer, der afspejler elevens interesser. I videoen præsenteres det praksisbaserede element af agu-undervisningen. 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Her kan du høre, hvordan Freja lærer dansk og matematik via forskellige projekter og at hun oplever, at på FGU er der plads til at man kan være sig selv.

 

Video om produktionsgrunduddannelse (pgu) 

Thomas går i pgu og bliver motiveret af det faglige arbejde på værkstedet med gode kammerater og lærere omkring sig. 

 

Matematikken giver mening for Thomas

Hør, hvordan matematikkens anvendelse pludselig giver mening for Thomas, når han i værkstedsundervisningen lærer matematik ved at bruge ligninger, vinkler og udregninger i forbindelse med forskellige projekter.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
I videoen fortæller Thomas, hvordan han motiveres af det faglige arbejde på værkstedet med de gode kammerater og lærere omkring sig.

 

Video om erhvervsgrunduddannelse (egu)

Her kan du møde Mathias, der går i egu. Han er i virksomhedspraktik i et transportfirma, hvor han bl.a. kører lastbil.

 

Mathias: Om at gå i egu

Mathias har tidligere været træt af at gå i skole og har haft lange perioder hjemme. I dag er han glad og engageret. Det praktiske arbejde i transportfirmaet og de motiverende skoleforløb på egu giver nemlig mening for Mathias.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Mathias fortæller i videoen om, hvordan virksomhedspraktikken i et transportfirma, hvor han bl.a. kører lastbil, har gjort ham klogere på, hvad han vil arbejde med.

 

Video, der beskriver FGU overordnet

I denne video på uvm.dk gennemgås opbygning af og muligheder i FGU.

Se videoen her (uvm.dk)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.