Artikel

Hvorfor er information og vejledning så vigtigt for en god RKV til euv?

Den gode RKV-proces er en læreproces, som forbereder og motiverer den voksne til uddannelse. Artiklen handler om, hvordan information og vejledning kan støtte den voksne i oplevelsen af den gode proces.

Med EUD reformens særlige spor for voksne, euv (2015) blev RKV en obligatorisk indgang til den valgte erhvervsuddannelse.

 

Baggrunden for RKV til voksenerhvervsuddannelse

Baggrunden for EUV var bl.a. forventningen om, at voksne ville være motiverede for at tage en uddannelse med udsigten til at få den afkortet gennem en RKV.

RKV blev derfor obligatorisk som adgang til erhvervsuddannelse for voksne. RKV til EUV kan resultere i afkortning af uddannelsen i form af 3 standardforløb, EUV 1, EUV 2 og EUV 3, hvor afkortning af uddannelsen sker ud fra omfanget af ansøgers relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse.

Denne afkortning benævnes 'ikke-individuel standardgodskrivning' (fordi den er generel).

Derudover foretages en individuel skønsmæssig afkortning. Ansøger kan vælge, hvad der skal ske med den tid, der bliver til overs ved den individuelle godskrivning. Den voksne kan bruge denne tid til anden relevant undervisning eller til yderligere afkortning.

RKV til uddannelse har i mange år været en mulighed for alle over 18 år. Siden 2000 er vurdering af realkompetencer på forskellig vis indgået i lovgrundlag og bekendtgørelser i relation til uddannelser, bl.a. som Individuel Kompetencevurdering (IKV) til Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU).

GVU kan i nogen grad ses som en forløber for EUV.  RKV indgår endvidere i bekendtgørelser, knyttet til Erhvervsrettet Voksen og Videreuddannelse (VEU) på forskellige niveauer.

Uanset uddannelsesområde gælder det grundlæggende for brugen af RKV, at den enkelte borger har mulighed for at få sine realkompetencer vurderet op imod mål og adgangskrav for den ønskede uddannelse. RKV bygger på den forståelse af realkompetence, at alt det du kan, kan have positiv betydning for adgang til formel uddannelse. Med udsagnet alt det du kan slås det fast, at vi lærer livet igennem, i mange forskellige sammenhænge og ikke kun gennem skole og uddannelse.

Derfor handler en realkompetencevurdering om at få øje på, hvilke reelle kompetencer en person har tilegnet sig igennem arbejde, uddannelse, fritidsliv, frivilligt arbejde og familieliv. Man taler om, at realkompetencer kan være tilegnet gennem ikke-formel læring; især den læring, der sker på arbejdspladsen, med introduktion til nyt arbejde, nye arbejdsopgaver, eller nye måder at udføre kendte opgaver på.

Denne læring er ikke-formel, selvom det er hensigten, at der skal ske læring. Vi taler her om ikke-formelle kompetencer, fordi der ikke gives et formelt bevis ligesom et uddannelsesbevis. Der tales også om uformelle kompetencer. De omfatter alt det, vi lærer, uden at det direkte er målet, at noget skal læres. Den form for læring sker ofte ubevidst og i mange forskellige sammenhænge.

Det siger næsten sig selv, at der er store forskelle på, hvor nemt det er at beskrive sine samlede kompetencer, når de omfatter både formelle kompetencer med bevis, ikke-formelle kompetencer, måske med udtalelse fra arbejdsgiver, og uformelle kompetencer, som opnås ved den læring, der bare sker, uden at man tænker over det.

Tilsammen udgør beskrivelsen af en persons samlede kompetencer grundlaget for en RKV holdt op imod uddannelsesmålene for den ønskede uddannelse.

Men inden man kommer dertil i RKV processen, at uddannelses- og erhvervsvejlederen eller underviser i uddannelsesinstitutionen kan foretage en vurdering af ansøgers realkompetencer, er der en række ting, der skal være på plads.

 

Det anbefales, at en RKV-proces inddrager følgende faser

Det er ikke detaljeret foreskrevet, hvordan den enkelte institution skal gennemføre RKV-processen. Men det kan anbefales at følge en procedure for vurdering af realkompetencer, som omfatter fire faser:

De fire faser: kortlægning, dokumentation, vurdering og anerkendelse uddybes i dette afsnit.

Kortlægning af viden og færdigheder i relation til den konkrete uddannelse, som den voksne er interesseret i og som denne gerne vil have sine realkompetencer vurderet op imod.

I denne indledende kortlægning af kompetencer, er der brug for vejledning og sparring til at få indkredset den relevante del af realkompetencerne.

Og når der her tales om relevant, er det med henblik på at få identificeret præcist de realkompetencer, der skal indgå i ansøgers dokumentation.

Dokumentation er næste fase i processen.

Ifølge den generelle lovgivning til RKV er det ansøgerens ansvar at levere den nødvendige dokumentation. Men erfaringer, undersøgelser og interviews med tidligere RKV-ansøgere viser med stor tydelighed, at det kan være svært at udarbejde sin dokumentation.

Det kan handle om, at det er uklart, hvad der kan indgå i en dokumentation eller det kan handle om, at der i samtalen med skolen er brugt begreber, som ikke er forståelige.

Man kan sige, at der er tale om forståelser fra to forskellige kontekster, når der tales om kompetencer: en uddannelsesverden og en praksisverden som ikke altid mødes i en fælles forståelse af begreber som fx uddannelse, kursus, erfaring, læring, bevis.

Den gode dokumentation er en systematisk oversigt over, hvad personen kan, og som udgør en delmængde af personens samlede kompetencegrundlag.

For det er selvfølgelig ikke alt, der kan tilskrives samme værdi med mulighed for anerkendelse i forhold til den ønskede uddannelse. Men i og med, at dokumentationen er ansøgers ansvar, er der en risiko for, at noget glemmes, overses eller vurderes ikke at have betydning.

Her er der brug for god sparring i institutionen, som kan vejlede om betydningen af at dokumentere sin kompetencebaggrund så godt som muligt. Den gode dokumentation indeholder derfor en overskuelig oversigt over alle relevante kompetencer, som også er dokumenteret med uddannelsesbeviser, kursusbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere og evt. foreningsliv.

Når dokumentation er på plads og indsendt til skolen, starter fase 3: Vurdering.

Vurderingen af de dokumenterede realkompetencer foretages af vejleder eller af underviser.

Undervisere deltager især i vurderingen i den praktiske afprøvning af den voksnes viden og færdigheder, når denne har relevant erfaring.

Sådanne afprøvninger foretages i et realistisk miljø som fx i uddannelsens værksted.

Den fjerde og sidste fase af RKV’en hedder Anerkendelse med betydningen, godkendelsen, af de vurderede realkompetencer og med angivelse af længden på afkortningen.

Personen, som nu har fået vurderet og anerkendt sine realkompetencer som begrundelse for afkortningen, modtager ifølge Erhvervsuddannelsesloven og Bekendtgørelse om RKV til EUV en angivelse af den resterende uddannelsestid samt en individuel uddannelsesplan.

Disse fire trin i RKV-processen er ikke altid lige synlige i institutionens RKV til den givne uddannelse. Evalueringer og undersøgelser om udvikling af RKV viser, at ansøgere, som har haft negative erfaringer med deres RKV i uddannelsesinstitutionen, ofte ikke har haft en præcis viden om, hvad der skal ske – og hvorfor.

Forskning om voksnes læring viser entydigt, at mening og anerkendelse af at blive set og mødt som en kompetent voksen er stærkt motiverende for læring.

Modsat viser forskningen også, at fravær af mening (set fra den lærendes perspektiv) risikerer at ende i modstand mod læring og i værste fald, frafald fra uddannelsen.

 

Ansøger vil typisk have brug for forskellig former for assistance til sin RKV-proces

I RKV til uddannelse har den voksne ansøger brug for kyndig assistance og vejledning til at få afdækket alt det, vedkommende kan og som kan have betydning for en afkortning af erhvervsuddannelsen.

Men hvordan gøres dette bedst muligt?

En af forudsætningerne er, at information om RKV er tilgængelig for den voksne, sådan at denne kan danne sig et billede af, hvad en RKV kræver. Og en anden forudsætning for den gode proces er, at den voksne kan få vejledning efter behov gennem hele processen.

 

Eksempel på en RKV-proces

I et EU-projekt med fokus på at undersøge, hvordan RKV-ansøgere støttes i at få det bedst mulige udbytte af processen, fortalte en mand på ca. 40 år, at hans dokumentation til RKV’en hovedsageligt bestod af eksamensbeviser fra tidligere uddannelse.

Manden havde i en årrække været ansat i forsvaret. I et interview blev han spurgt, om han havde sendt anden dokumentation, bl.a. kurser og beskrivelse af opgaver med til uddannelsesinstitutionen. Det svarede han nej til med den begrundelse, at han kun var blevet bedt om at sende ’beviser’, som han opfattede som eksamensbeviser fra formel uddannelse og ikke beviser i bredere forstand, som fx kursusbevis eller udtalelser.

Det betød, at han endte med at levere en samlet dokumentation, som slet ikke rummede alt det, han ellers havde med sig fra tidligere beskæftigelse og kompetenceudvikling.

 

Hvad viser eksemplet?

Eksemplet viser, at der er brug for en tydelig skriftlig information, og dertil en mundtlig information, som giver mulighed for at supplere og uddybe ansøgers forståelse i forbindelse med den vejledning, som er målrettet de konkrete faser i RKV’en.

I den indledende fase er ansøgers CV et godt udgangspunkt for at gøre sig klar til RKV’en. Men i vejleders og undervisers sparring med den voksne er det vigtigt at hjælpe med at kortlægge al den erfaring, som kan have relevans for uddannelsen.

I den skriftlige information til RKV kan skolen oplyse, at ansøger kan indhente dokumentation for sine ansættelser hos ATP.

Mens denne dokumentation ikke i sig selv siger noget om indholdet i arbejdet, kan skolen i den praktiske afprøvning vurdere, hvad ansøger kan på baggrund af sin joberfaring.

 

Den gode RKV er også en læreproces

Når den voksne oplever en information og en vejledning, som støtter denne i udførelsen af de krævede opgaver og faser, kan RKV’en udgøre en vigtig læreproces. Vejledning til at kortlægge og dokumentere sin opnåede læring fra arbejde, foreningsliv og andet giver selvtillid, tiltro til egne kompetencer og motivation for at lære mere – her i form af det kommende uddannelsesløb.

Det er erfaringen fra udviklingsprojekter, som har beskæftiget sig med kortlægning af voksnes realkompetencer, at den voksne ofte overraskes positivt over den betydning dennes erfaringer og viden har og som faktisk kan overføres og få videre betydning i ny uddannelse og beskæftigelse.

På den måde kan skolernes RKV også bidrage til at realisere EUD-reformens forventning om, at voksne motiveres af at få anerkendelse for deres realkompetencer.

 

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Bodil Lomholt Husted, lektor, cand. mag og master, VIA UC

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.