Beton, holdbarhed og Femern-forbindelsen - Overgange - GRUNDSKOLE

Ved byggeriet af tunellen ved Femern Bælt benyttes råstoffer og avanceret teknologi til fremstilling af beton. Betonen skal have stor holdbarhed, da påvirkning fra miljøet nedbryder betonen over tid. I denne aktivitet arbejder eleverne undersøgende med betonens blandinger og holdbarhed.

Naturfag 8.-10. klasse
Kompetenceområde: Teknologi og ressourcer
Tidsforbrug: 2-4 lektioner

Uddannelse og job

Naturfag + Uddannelse og job = succes

Det er vigtigt at koble undervisningen i fagene til arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job. Gennem deres skolegang, skal eleverne lære om egne muligheder, ønsker og forudsætninger, og hvordan disse bringes i spil i uddannelses-, arbejds- og voksenverdenen.

Koblingen mellem naturfagene og uddannelse og job kan give eleverne en oplevelse af at undervisningen og deres overvejelser omkring uddannelse og et fremtidigt arbejdsliv hænger meningsfuldt sammen.

Tre sammenhænge til uddannelse og job

1. Kobling til omverdenen: Undervisningen tager udgangspunkt i en case fra det omgivende samfund, nemlig Femern Bælt-forbindelsen. Det giver eleverne en variation af erfaringer og viden, hvor eleverne selv er praktisk og aktivt deltagende.

2. Karrierelæring: Undervisningen giver eleverne konkret indblik i en del af den erhvervsfaglige uddannelses- og arbejdsverden. Elevernes viden om forskellige karriereveje øges, og gennem fælles refleksioner kan de blive klogere på egne muligheder og forudsætninger.

3. Fremtidens arbejdsmarked: Undervisningen giver eleverne et branchekendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet, som også rummer perspektiver på samfundstendenser som fremtidens arbejdsmarked og nyttige kompetencer.

Tre aktiviteter der kombinerer Uddannelse og job med naturfag, matematik og samfundsfag

Værd at tænke på i din forberedelse

Hvordan får eleverne mest muligt læringsudbytte i gruppearbejde?
Hvilken information om cements indhold, har eleverne brug for på forhånd?
Hvilket kendskab har eleverne til syre, base og vands egenskaber som opløsningsmiddel?
Hvordan kan eleverne perspektivere deres betonblandinger til de forskellige former for beton, der benyttes i byggebranchen eller andre formål, som eleverne møder i deres hverdag?

Præsentation af undersøgelserne kan afsluttes med en dialog, som bringer emnet ud til andre dele af kompetenceområderne i naturfag, hvor eleverne undersøger, hvilken betydning Femern Bælt-forbindelsen har for Rødby og omegn. Her kan bæredygtighed, miljø, infrastruktur og befolkning være mulige emner.

I den forbindelse kan I også komme ind på, hvilke erhverv, der er tilknyttet Femern-byggeriet.

Aktivitetens faser

Aktiviteten består af tre faser og en evaluering

Kortlæg elevernes forforståelse

Brug samtalestartere i dialogen med eleverne og noter fx i et mindmap:

I dagligdagen er I omgivet af beton i forskellige sammenhænge, men hvad er beton lavet af, og er der forskel på betons holdbarhed?
Kender I til byggeriet ved Femern Bælt, hvor beton er en nødvendig ressource?
Kender eleverne nogen, der arbejder med bygge og anlæg og produktion af beton?
Har produktion af beton en effekt på omverdenen?

Andreas er procesoperatørelev ved byggeriet ved Femern bælt.

Andreas er procesoperatørelev ved det store byggeri ved Femern Bælt. Anderas søger for, at teknologien bag fremstillingen af beton til det store byggeri spiller. Filmen med Andreas giver eleverne indblik i fremstilling af beton til store byggerier som Femern Bælt-forbindelsen.

Du kan også bruge billeder af betonens betydning for anlægsarbejdet fra billedarkivet på Femern Bælt-forbindelsens hjemmeside,

2. Undersøgelse og analyse i grupper

Introducér til fremstillingen af beton

Hold et kort oplæg, hvor du kort introducerer eleverne for fremstillingen af beton. Her kan elevernes eksisterende viden om beton aktiveres. Lad eksempelvis eleverne gå på jagt efter beton i deres omgivelser og drøfte, hvad beton består af.

Eleverne laver betonblandinger

Eleverne inddeles i grupper og skal nu blande beton. Når der blandes beton, kan der benyttes vand, sand, sten og cement som variabler. Eleverne må selv bestemme, hvilke variabler, de vil holde fast, og hvilken der skal variere. De kan benytte dette bilag til systematisk nedskrivning af blandingsforhold mellem variablerne.

Betonblandingsskema til undersøgelse (word)

Elevernes egne blandinger benyttes til undersøgelsen af holdbarhed. Eleverne kan lave blandingerne i papbægre/mælkekartonbunde, røre godt rundt og stille blandingerne et sted, så de kan hærde.

Herefter laver eleverne en hypotese, hvor de kommer med et bud på, hvilken af deres beton blandinger, der vil have størst holdbarhed?

Eleverne laver selv undersøgelsen af holdbarheden af deres cementblandinger

Efter en uge kan forløbet fortsættes på følgende måde:

Der kan på forhånd stilles nogle krav fra underviserens side til undersøgelsen, fx at betonens holdbarhed testes ved brug af syre, base, vand, saltvand, hammer eller andet.

Blandingerne kan også sættes ud i længere tid og følges løbende, således at eleverne får mulighed for at følge vejrets nedbrydning af deres beton.

Eleverne kan finde inspiration til, hvordan de laver deres egne undersøgelser på Astras hjemmeside:

Lav din egen undersøgelse – Astra.dk

Fase 3: Præsentation og diskussion

Grupperne fremlægger deres resultater af blandinger af betoners holdbarhed ud fra følgende spørgsmål:

Hvad viser jeres undersøgelse?
Er der noget, der overrasker positivt/negativt?
Hvilken cementblanding er den mest holdbare?
Hvorfor er dette tilfældet?

Derefter kan eleverne i fællesskab prøve at finde frem til, hvordan de mener, at det er muligt at forbedre deres cementblandinger, så de ved en ny forsøgsrunde kan fremstille en betonblanding med større styrke og holdbarhed.

Evaluering og refleksion

Når aktiviteten er afsluttet, kan du vælge at tage et af følgende emner op.

Har eleverne ud fra deres nye viden om beton fået øje på noget, der er særligt hensigtsmæssigt i forhold til råstofforbrug, nedbrydning og udledning af stoffer?
Hvilke forbehold skal man tage højde for ved betonkonstruktioner, så de kan modstå regn, jordskælv, vulkanudbrud og orkan?

Få mere inspiration til disse drøftelser her: