Voksne på elektrikeruddannelsen

Undersøgelsen baserer sig på interview med 2 erhvervsskoler, som uddanner elektrikere.

Kendetegn ved de voksne på elektrikeruddannelsen

Skolerne oplever, at de fleste voksne på elektrikeruddannelsen kommer med en anden uddannelsesbaggrund og ønsker et brancheskifte. Denne gruppe inkluderer voksne med en anden erhvervsuddannelse, med militær baggrund og voksne med en akademisk baggrund. En anden gruppe som fylder meget, er voksne med en gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse, som de er sprunget fra undervejs.

Skolerne får få elever, som er blevet henvist fra jobcentre og generelt er oplevelsen, at de voksne, som søger elektrikeruddannelsen har truffet et målrettet og bevidst valg. Dette betyder også, at en del elever har en praktikpladsaftale, når de starter på uddannelsen. De fleste elever bliver euv2 elever, hvilket underbygger skolernes vurdering af, at mange af de voksne elever kommer med anden relevant uddannelsesbaggrund.

Skolernes praksis for realkompetencevurdering (RKV)

Begge skoler i undersøgelsen har en tydelig systematik og faste procedurer for udfærdigelse af RKV. På begge skoler foretages RKV af en medarbejder med faglig indsigt, da det italesættes af skolerne som centralt for at kunne vurdere elevens kompetencer korrekt.

Skolerne sikrer sig ved den første dialog med den voksne, at de får tilsendt alt materiale, som kan have relevans for udfærdigelsen af RKV'en. Skolerne beder om al dokumentation for formel uddannelse fra 9. klasse og frem samt dokumentation for arbejdserfaring. På den baggrund realkompetencevurderes de voksne. Skolerne foretager sjældent praksisafprøvninger, men i nogle tilfælde er der behov for at indkalde eleverne til en ekstra samtale, hvor den voksnes kendskab til faget vurderes.

Efter RKV'en sendes et kompetencebevis til den voksne, hvorefter skolen gennemgår dokumentationen og fastlægger, hvilken afkortning, det resulterer i. Hvis den voksne allerede har en læreplads, sendes kompetencebeviset også til virksomheden. For de voksne, som tilmeldes uddannelsen kort før opstart, intensiveres RKV-processen. På den måde bliver det hurtigst muligt afklaret, hvor meget uddannelsen kan afkortes.

Generelt er det vigtigt for skolerne at tage afsæt i den enkelte voksne. Begge skoler har eksempler på, at de har vejledt voksne til at opkvalificere sig, inden de starter på uddannelsen. I andre tilfælde har skolerne vejledt til en anden uddannelse grundet fysiske skader.

RKV'erne resulterer oftest i, at de voksne bliver euv2 elever. Skolerne oplever nærmest aldrig elever, som kan opfylde kravene til euv1.

Et godt råd fra Roskilde Tekniske Skole er at handle hurtigt efter en henvendelse fra en voksen, som ønsker en RKV. Den voksne har truffet en betydningsfuld karrierebeslutning, og skal derfor opleve at ansøgningen behandles hurtigt og seriøst.

Skolernes praksis for tilrettelæggelse af undervisning og vejledning

Begge skoler i undersøgelsen har gode erfaringer med at blande unge og voksne elever i elektrikeruddannelsen. De oplever ikke aldersforskel som en udfordring i undervisningen. I stedet opleves det som en faktor, der kan give en god klassedynamik.

Når elever på et hold har forskellige forløbslængder, kan det give udfordringer. Derfor har skolerne, når det har været muligt, oprettet hold for euv-elever som har afkortet GF2. Dette for at undgå, at eleverne har forskellig tid til projekter og opgaver.

På Den Jyske Håndværkerskole oplever de, at de voksne elever er engagerede og videbegærlige. Det ser de bl.a., når de voksne uden for undervisningstiden arbejder med digitalt tilgængeligt undervisningsmateriale, og når de arbejder i værkstedet efter undervisningen.

På hovedforløbet er undervisningens indhold tydeligt rammesat af det faglige udvalg. Begge skoler peger imidlertid på, at det stadig er vigtigt at tilpasse undervisningen til eleverne og deres behov.

Selvom der er tale om voksne selvstændige elever, har de behov for positiv opmærksomhed og støtte. Nogle af de voksne har haft en længere pause fra skolegang og kan have brug for ekstra undervisning og støtte. Hvis der ikke er volumen til at oprette et hold for de voksne, som skal have afkortet deres første hovedforløb, er det ekstra vigtigt at rette opmærksomhed og støtte mod den eller de voksne med et kortere skoleforløb.

På den måde kan man undgå, at eleverne oplever at stå alene med at navigere i et individuelt uddannelsesforløb, hvor der ikke er klassekammerater at læne sig op af. Ligeledes er det vigtigt at huske de afkortede elevers forhold, når man kommunikerer generelt.

Mange voksne elever har lærepladsaftaler eller forhåndsaftaler med virksomheder, inden de begynder på skolen. De, der ikke har aftaler inden skoleforløbet, finder lærepladser i samme omfang som andre elever.

Mange virksomheder vil gerne ansætte de voksne, da de oplever, at de hurtigt får en selvstændig lærling. Den mest afgørende faktor angående de voksne elever og lærepladsaftaler vedrører afklaringen af, om eleven kan få voksenlærlingeløn.