Uformel læring i skolens musikundervisning

Musiklærere i en dansk skolesammenhæng kan lade sig inspirere af den engelske musikprofessor Lucy Green, som har formået at skabe en musikundervisning i grundskolen, der har givet et mærkbart løft af elevernes motivation. Hemmeligheden er på den ene side at tage udgangspunkt i den musik, eleverne selv kan lide at lytte til, og samtidig gøre brug af den uformelle tilgang, som rytmiske musikere har, til at lære musik. 

Slut med den lærerstyrede tilgang

Metoden er et opgør med en lærerstyret tilgang, hvor det er læreren, der vælger den musik, eleverne skal spille, og hvor noder og andre notationsformer ofte spiller en væsentlig rolle.

Lucy Green, der selv har klassisk baggrund, har været fascineret af den drivkraft, der kan få rytmiske musikere (”popular musicians”) til at sidde i timevis og øve sig på sit instrument, trofast mødes og spille sammen med gode venner og ”planke” musikalske roller fra diverse tutorials på øret (efter gehør). Det er denne motivation, hun forsøger at implementere i klasserummet. Metoden er nu udbredt til en række skoler i England, og ifølge Lucy Green selv har det været en succesfuld rejse.

Læs mere om Lucy Green på ucl.ac.uk

Med det nye valgfag i musik i 7.-8. klasse har musiklærerne fået både nye udfordringer og nye muligheder. Det er en stor udfordring at motivere elever, der kun har valgt musik som deres 2. eller 3. prioritet.

Men med valgfaget er der også nye muligheder for at bringe eleverne et godt stykke videre i deres musikalske læring, viden om og kærlighed til musik. En ambition kunne derfor være at gøre eleverne i stand til at spille i bands og danne deres egne bands. Det forløb, der vil blive skitseret i denne artikel, kan bidrage til at skabe forudsætninger for dette.

Tilrettelæggelse og lærerens nye rolle

En formel undervisning udgår fra læreren og vil have fokus på indlæring af vigtig viden, teknikker, håndværksmæssige færdigheder m.m. I den uformelle læringssituation flyttes fokus væk fra læreren og over på eleven. Her handler det som lærer om at kunne afgive kontrol. 

Lærerens ændrede rolle bliver således at:

• definere opgaven
• holde sig i baggrunden
• observere
• skabe overblik og spotte behov
• vejlede
• foreslå
• være rollemodel.

Inddragelse af musikforståelse i undervisningen

Den uformelle tilgang giver mulighed for at inddrage videns- og færdighedsområder under kompetenceområdet musikforståelse, eksempelvis musikliv, musikalsk analyse og musikoplevelse. Den uformelle tilgang til at lære musik kan nemlig bidrage til et større kendskab til de ”musikalske byggesten”, musikken er bygget op af.

Samtidig kan eleverne også reflektere over den uformelle måde, som rytmiske musikere lærer at spille musik på, og hvilken betydning det har for musikere i dag. Det kan åbne op for en spændende diskussion af fordele og ulemper ved henholdsvis den uformelle og formelle tilgang.  

Eleverne kan eksempelvis få til opgave at interviewe nogle musikere i nærmiljøet, klassen eller på skolen og høre, hvordan de har lært musik at spille musik? Eller eleverne kan lede efter podcasts, interviews, film eller lignende, hvor musikere fortæller om, hvordan de har lært det?

Forløbet, der beskrives herunder, lægger endvidere op til at sammenligne elevernes musikoplevelse, når det gælder den rytmiske og klassiske musik. 

Inspiration til et forløb

Det følgende forløb er et uddrag af et samlet Lucy Green-inspireret forløb, som er mere indgående beskrevet i e-bogen Tag Den På Øret af Ken Dolva.

Tag den på øret kan downloades gratis på Apple Books.

Gennem forløbet introduceres eleverne til imitationsøvelser, hvor de udvikler evnen til at efterligne den musik, de lytter til, på instrumenter. Der tages både udgangspunkt i musik, som eleverne selv har valgt, og i musik, som de formentligt aldrig selv ville vælge, fordi de typisk enten ikke kender den, eller fordi stilarten er fremmed for dem, for eksempel klassisk musik.

Herunder præsenteres to øvelser, der kan sættes sammen til et forløb

Øvelse 1: In at the deep end

I denne øvelse kastes både lærer og elever ud i et lærerigt ”kaos”, hvor ingen i udgangspunkt kan bunde, men hvor helt nye kompetencer bringes i spil. 

1. Forsøg at få en samtale i gang om, hvad der er forskellen på, hvordan rytmiske og klassiske musikere lærer at spille musik. Du kan forklare eleverne, at I skal arbejde med den ”rytmiske tilgang,” hvor musikken tages på øret.

2. Eleverne kan nu danne grupper på ca. 4-6 elever. Det er vigtigt, at klassen sikrer sig, at alle indgår i en gruppe. Bed grupperne om at vælge et stykke musik, de godt kan lide at lytte til, og som ikke er alt for svært.

3. Lad eleverne udvælge et uddrag af det nummer, de har valgt, eksempelvis 30 sekunder. Nu skal de så efterligne de roller, de hører. Det er ikke afgørende, om de spiller en guitarrolle på guitar. Den kan sagtens spilles på mange andre instrumenter. For eksempel kan en guitarrolle spilles på en xylofon, en basrolle kan spilles på et keyboards dybe toner, man kan måske synge en instrumentrolle osv.

4. Eleverne kan nu øve sig på at spille de indlærte roller sammen.

5: Holdene spiller derefter det, de har lært, for hinanden.

6. Til sidst kan I sammen evaluere øvelsen: Hvad har I lært? Hvad var svært? Hvad vil I gøre anderledes næste gang?

Øvelse 2: Uformel musiklæring med klassisk musik

Igen handler det om at tage musik på øret. Denne gang på baggrund af musik, som eleverne ikke selv har valgt. I Greens materiale kan eleverne vælge mellem nednestående seks værker. Det er også helt i orden, hvis eleverne vælger et andet klassisk værk.

• Beethoven – Für Elise
• Brahms – Symphony No 1
• Borodin – Polovatsian Dance No 5
• Clara Schumann – Piano Trio
• Handel – Flute Sonata No 5 op. 1 i G-dur
• Jacket de la Guerre – Violinsonata i D-mol
• Mozart – Eine Kleine Nachtmusik

Fremgangsmåde er den samme som i øvelse 1.

Et lille tip: Måske har eleverne spillet med på et lille motiv fra et af de klassiske værker, eller et ostinat fra den første øvelse. Det kan jo gemmes og bruges som en lille byggesten i deres egen musikalske skaben. 

Den store finale

Når forløbet er afsluttet, er vejen banet for ”den store finale”. Eleverne har nu udviklet deres lytte- og gehørkompetencer. Næste skridt kan nu være at lade eleverne vælge et stykke musik i grupper og denne gang gøre brug af alt, hvad der er af hjælpemidler til rådighed, såsom noder, becifringer, tutorials m.m. Denne gang handler det om at få enten en del af eller et helt nummer op at stå.

Stilladsering

Nu vil eleverne i højere grad end før udvise ”bandkompetencer”, såsom at tage musikalske roller ”på øret” og arbejde selvstændigt i grupper med at lære et nummer. 

Før du tager et sådan skridt, kan du stilladsere processen: I kan i klassen se på, hvordan man finder velegnede tutorials på nettet, når man skal lære at spille en musikalsk rolle. I kan også se på, hvordan man spiller til noder eller tabs på bas eller guitar. Eleverne kan med fordel udstyres med akkordskemaer og oversigter, når de skal lære at spille specifikke akkorder på keyboard eller klaver osv. Det er en krævende, men også spændende opgave, eleverne her står overfor.

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Ken Dolva, som er musiklærer i grundskolen, lærebogsforfatter og cand.pæd. i didaktik.