Stærke lege- og læringsspor i forårs-SFO

Overgangen fra børnehave til skole er en stor begivenhed for langt de fleste børn og markerer et vigtigt, men også ofte et komplekst skifte i deres liv. Når der skydes et ekstra led ind i form af forårs-SFO, er der risiko for, at kompleksiteten øges. Modsat kan en tidlig SFO-start også rumme mulighed for at reducere kompleksitet ved at forbinde børnehave og skole på en meningsfuld måde for børnene, idet forårs-SFO kan tage hånd om såvel afsked med børnehaven som introduktion til skolen.

Der er mange ting på spil for barnet i overgangen fra børnehave til SFO og skole. Her skal fremhæves to forhold, der spiller en central rolle for barnets trivsel i overgangen til skolen:

At barnet relativt tidligt i overgangsforløbet oplever sig inkluderet i det nye fællesskab.
At barnet oplever at være i besiddelse af kompetencer, der vurderes relevante og betydningsfulde i den nye kontekst.

Følelsen af at høre til

Teoretisk anvendes begrebet sense of belonging (følelsen af at høre til) om netop disse forhold (Goodenow, 1993a). Følelsen af at høre til knytter sig for børnene først og fremmest til det sociale fællesskab; at få nye venner og opleve sig som en velkommen deltager i det nye SFO-/skolefællesskab.

Tilhørsforholdet har således at gøre med barnets optagelse i det nye sociale fællesskab, men også med barnets oplevelse af kompetence i det nye: At barnet oplever at være i besiddelse af kompetencer, der bydes velkomne, og som vurderes relevante af andre børn og voksne.

Der har tidligere været en udbredt forståelse og accept af, at børn kan være lang tid om at falde til i et nyt miljø. Dette er på mange måder en sympatisk indstilling, men måske har det også bidraget til, at der ikke har været tilstrækkelig fokus på de første trin ind i det nye fællesskab. Fra forskning i overgangsprocesser står det klart, at det er vigtigt, at børn tidligt i overgangsprocessen udvikler et tilhørsforhold til det nye. Helt konkret peger forskning på, at der helst ikke skal gå mere end 3-4 uger, før børnene oplever en grundlæggende tryghed og tilhørsforhold (Larsen, 2014).

Knyt an til eksisterende kompetencer

I overgangen fra børnehaven til forårs-SFO er det derfor vigtigt, at SFO-personalet indleder en dialog med de afgivende børnehaver om, hvad børnene har været optaget af i tiden op mod overgangen, og hvad der pædagogisk har været fokus på. Det kan være bestemte historier eller figurer, særlige naturfænomener, bestemte lege eller sociale færdigheder, eksempelvis hvordan man er gode venner eller løser konflikter. Herved får SFO-personalet adgang til at etablere betydningsfulde læringsspor for børnene. Læringsspor kan defineres som: emner og/eller færdigheder, som barnet er optaget af, som det har lært sig eller er på vej til at lære, og som er relevante og brugbare i forhold til de krav og udfordringer, barnet møder i det nye.

SFO modtager typisk børn fra flere børnehaver, og der kan derfor potentielt være mange emner at knytte an til. Det er dog hverken nødvendigt eller muligt at invitere alle emner ind i forårs-SFO’ens arbejde. En model for udvælgelse af emner eller temaer kan være at spørge børnene, hvad de har mest lyst til at vise eller dele med de andre børn. Her vil personalet gennem de forudgående dialoger med børnehaverne være klædt på, så de kan guide børnene i processen. Når pædagogerne inviterer børnene til at fortælle, hvad de har lært sig og har med fra børnehaven, lægges der op til deling og fællesgørelse, hvilket i sig selv understøtter børnenes integration i det nye.

De betydningsfulde andre børn

Børnenes svar på, hvad de glæder sig mest til ved at starte i SFO og skole, er typisk: nye venner og nye legemuligheder. Forventningerne er ofte store, men der er også meget på spil for børnene i den sammenhæng. Etableringen af fællesskabet i SFO indebærer ikke alene muligheden for nye venner, men også risikoen for at miste venskaber fra børnehaven. De sociale dynamikker i overgangsforløbet kan således være vældig komplekse, og det kan være vanskeligt for børnene at orientere sig i dem.

Det er derfor vigtigt, at personalet i såvel SFO som skole har øje for, hvad der er på spil for børnene og tilrettelægger en pædagogisk proces, hvor børnene får mulighed for at træde ind i det nye fællesskab på en positiv måde. Også her er en dialog mellem børnehave og SFO/skole relevant. Børnehavens personale kender børnegruppen og kan vejlede om, hvilke børn der kan have brug for en lidt ekstra hjælp i en periode. Ofte har de også en god fornemmelse for, hvilke pædagogiske greb, der skal til for at styrke konkrete børns deltagelsesmuligheder.

Storevenner i SFO

Et relevant greb i overgangsforløbet kan være at give nogle af de større børn i SFO’en opgaven at være storevenner for de nye børn. Storevenner er ældre børn – ofte en bestemt klasse - der udpeges til at have en særlig rolle over for de nye børn. De får definerede opgaver som at deltage i modtagelsen af de nye børn, introducere legemuligheder på SFO- og skoleområdet, være legevenner i pauser og – afhængig af alder og kompetencer - tilrettelægge sjove og understøttende aktiviteter for dem. Programmet Fri for Mobberi har udarbejdet beskrivelser af lignende indsatser, der kan downloades her: Store og små venner i SFO og skole - Fri For Mobberi

Eftersom ’følelsen af at høre til’ er koblet meget nært til oplevelsen af at blive integreret i det nye legemiljø, kan greb som storevenner og deling af børnenes yndlingslege styrke tilhørsforholdet for børn, der har brug for ekstra støtte i overgangsprocessen. Deling af yndlingslege kan eksempelvis ske ved, at hver børnegruppe har en eller et par lege med sig, som de kender fra børnehaven, og som de gerne vil invitere deres nye venner i SFO’en ind i. Også dette greb indebærer, at de voksne har systematiseret dette i et vist omfang. Det vil sige, at de har snakket med børnene om, hvilke lege de gerne vil dele, og har nedfældet det i skrift og/eller billeder, så børnene husker legene, og de voksne i SFO kan understøtte processen.

Nye venner betyder også tab

Som nævnt, kan overgangen til SFO også indebære tab for børnene. I takt med udvidelsen af legemiljøet og dannelsen af nye relationer oplever nogle børn at miste deres bedste venner fra børnehaven. Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på problemet og taler med børnene om det. En norsk forsker, Tullie Torstenson-Ed, har beskrevet, hvordan voksne ofte undgår at tale om de svære følelser i overgangsarbejdet og kalder derfor dette for ’tavse emner’. Tavse emner er således oplevelser, børnene ofte går alene med. Ubearbejdet kan de stille sig i vejen for barnets lyst og overskud til deltagelse både i de sociale og læringsmæssige sammenhænge i SFO og skole. I samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til forårs-SFO og skole er det derfor vigtigt, at personalet har et blik for og dialog om børnenes eventuelle tab og savn.

Dialog og samarbejde med børnehave, SFO og indskoling

Dialogen mellem børnehave, SFO og indskoling er afgørende for et godt overgangsforløb i forårs-SFO. En udfordring i den forbindelse er, at mange SFO’er modtager børn fra et stort antal børnehaver, og det kan virke uoverskueligt at have en udvidet dialog med alle. En systematisering og præcisering af, hvilke spørgsmål og emner der ønskes belyst, kan derfor være en hjælp. Afhængig af de konkrete børnegrupper kan nogle spørgsmål besvares i skriftligt, mens andre lægger op til en mere udvidet dialog.

Relevante spørgsmål, som personalet i SFO kan tage med i dialogen med de afgivende børnehaver om legespor, kan være:

Hvilke lege og legekompetencer kommer børnene med? Er der umiddelbart ideer og forslag til, hvordan de konkrete lege kan integreres i SFO’ens praksis?
Er der børn, som personalet forventer, får brug for en hjælpende hånd i det nye fællesskab? Hvilke greb vil børnehaven eventuelt foreslå?
Er der nære relationer i børnegruppen, som personalet i SFO skal være opmærksomme på, for eksempel med henblik på eventuelle tab af relationer?

I arbejdet med at etablere stærke læringsspor kan følgende spørgsmål til de afgivende børnehaver være relevante:

Hvad har børnene med sig af viden og kompetencer? Hvad har børnene særligt været optaget af i tiden op mod overgangen til SFO?
Hvad har der pædagogisk været fokus på? Er der kompetencer, der skal gribes og understøttes i det nye miljø?
Er der (overgangs-)objekter, der repræsenterer denne fælles viden og engagement? Det kan for eksempel være genstande, litteratur, sange, legeredskaber, fremstillede produkter eller andet, som børnene har lyst til at tage med sig til SFO’en.

Et eksempel på et pædagogisk overgangsobjekt kan være et terrarium, som børnene har skabt og lært om i tiden op til overgangen. Terrariet repræsenterer her viden, kompetencer og erfaringer, som kan deles med andre børn. Udfordringen kan være, at ikke alle børn kan få et terrarium med sig til deres SFO. Det er dog ikke så afgørende, at alle får det samme med sig, men at alle har mulighed for – sammen med de voksne – at finde ud af, hvilket objekt den konkrete børnegruppe har mest lyst til at dele med deres nye kammerater i SFO.

Afrunding

Denne artikel har fokuseret på modtagelsen af de nye børn i forårs-SFO. Der er præsenteret en række konkrete pædagogiske greb og begreber, som kan understøtte overgangsprocessen. Det er vigtigt at understrege, at den gode overgang ikke er gjort alene med disse greb. Den gode overgangspraksis bør være en del af et systematiseret samarbejde, der omfatter alle niveauer af den pædagogiske organisation: forvaltning, ledelse, medarbejdere og forældre. Men, en fælles forståelse af den pædagogiske opgave og anvendelsen af de præsenterede metoder vil kunne styrke samarbejdet og ikke mindst understøtte børneperspektivet i dette.

Kreditering

Artiklen er udviklet af Inge Schoug Larsen, Psykolog med speciale i udviklingspsykologi og pædagogiske processer.

Artikel