Artikel

Fagdialogkort til musik

Fagdialogkortene er et understøttende værktøj til lærere og vejledere. Kortene indeholder spørgsmål, der sætter fokus på, hvordan faghæftet kan anvendes til fælles refleksion om undervisningen i faget.

Sådan kan dialogkortene bruges

Fagdialogkortene kan for eksempel bruges på møder mellem fagkollegaer, hvor I ønsker at drøfte undervisningen og det faglige indhold i jeres fag. I kan udvælge enkelte dialogkort til at drøfte en særlig tematik i faget, eller I kan gennemgå alle spørgsmålene ét ad gangen. Fagdialogkortene tager ligesom faghæftet afsæt i de færre bindinger i Fælles mål.

Når I anvender fagdialogkortene, kan det være en god idé at:

  • medbringe faghæftet til drøftelsen og slå op i det, når det giver mening i forhold til de enkelte dialogkort.
  • udvælge et eller flere dialogkort, som I skal drøfte, på forhånd.
  • vælge én, der står for at rammesætte, hvordan drøftelsen ud fra dialogkortene skal forløbe, og som eventuelt står for at fortælle om ændringerne i Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger.

Overvej eventuelt, hvordan I kan inddrage ledelsen i arbejdet med at udvikle undervisningen i jeres fag.

Materialer

Find de relevante materialer her:

Vejledning

Opstår der behov for vejledning om indholdet i faghæftet kan I altid spørge ministeriets læringskonsulenter til råds på Børne- og Undervisningsministeriets faglige vejledningsforum emurespons.dk

Spørgsmål fra dialogkort til musik

  • Hvordan anvender vi faghæftet som led i årsplanlægningen og den løbende tilrettelæggelse af undervisningen?



  • Hvad er det vigtigst at sætte fokus på i undervisningen, for at eleverne opnår de ønskede kompetencer i musik?

  • Hvordan arbejder vi i dag med evaluering af undervisningen og feedback til eleverne?

    Få inspiration til, hvordan der kan arbejdes med evaluering og feedback på s. 64-65 i faghæftet.

  • Hvordan kan faghæftet understøtte vores valg af indhold/undervisningsmaterialer i musik?

    Se s. 66-73 i faghæftet.

  • I praksis fletter kompetenceområderne musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse sig ind i hinanden i musikundervisningen. Giv eksempler på læringsaktiviteter, der naturligt fletter disse områder sammen.

    Se s. 66-73 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi arbejde med progression og sammenhæng i musik?

    Se s. 31 og s. 66-73 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi gennem forskellige arbejdsformer understøtte elevernes læring i forhold til lydformning og sammenspil?

    Se s. 55-59 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi understøtte, at eleverne arbejder aktivt og skabende med musik i undervisningen? Giv eksempler.

    Se s. 68-70 i faghæftet.

  • Musikfaget rummer særlige potentialer i forhold til elevernes alsidige udvikling. Hvordan kan vi ud fra forskellige arbejdsformer arbejde konkret med fagets indhold og elevernes alsidige udvikling?

    Se s. 54-59 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi ud fra vores didaktiske overvejelser tilrettelægge musikundervisning, som skaber inspirerende og inkluderende læringsmiljøer?

    Se s. 60-64 og s. 82-83 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi arbejde med det tværgående tema sproglig udvikling i musikundervisningen?

    Se s. 79-80 i faghæftet.

Kreditering

Materialet er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.