Når teori i idræt understøtter den praktiske dimension af faget

Ea og Mathilde fra 2. b står i hallen ved den store muskelmand, der hænger på væggen. Pigerne forsøger efter bedste evne at udtale navne på musklerne og småfniser, når de ikke kan finde ud af det. Samtidig peger de på plakaten og hinanden og taler om, hvor musklerne sidder på dem selv. Louise og Tobias, idrætslærere fra overbygningen, træder ind i hallen, og da Ea og Mathilde ser dem, drøner de ud af hallen.

Tjek-in med 8. a

8. a skal have idræt og samles i starten af lektionen i en halvcirkel ved whiteboardet og projektoren. De har en fast tjek-in-rutine, hvor de mødes ved tavlen eller en af de modeller, der hænger på hallens vægge.

Tobias spørger, hvem der har talt med deres bedsteforældre siden sidst. Flere elever rækker hånden i vejret, og en elev uddyber: “Da min farfar havde idræt i skolen, blev de tvunget til at have hvide undertrøjer på, og de lavede kun sådan noget mærkeligt gymnastik”. En anden elev supplerer: “Ja, det fortalte min morfar også, men det passer jo bare totalt godt med den der figur om, hvordan idræt var i gamle dage!”

Efter tjek-in siger Tobias: “Tak for indblikket i idrætsundervisningen fra forrige århundrede. Modsat dengang får I nu mulighed for at varme op, som I har lyst. I skal bare bevæge jer rundt på redskabsbanen. Når musikken starter, må I gå i gang!”

En samtale om flikflak

Lidt tid senere fader musikken ud, og eleverne samles ved Louise. De puster, smiler og har røde kinder. Louise står ved modellen med kropsbasisspejlet og spørger, hvad de arbejdede med sidst. “Flikflak” siger flere elever i munden på hinanden. “Og hvad er vigtigt for at kunne udføre en flikflak?” spørger Louise. “Man skal være spændstig!” udbryder en af drengene med et fjollet grin. “Ja, det er rigtigt. Det kalder vi også for kropsspænding,” siger Louise og peger på begrebet på modellen.

Louise beder eleverne snakke med sidemanden om, hvad der er vigtigt, når man skal lave en flikflak. Flere elever imiterer delbevægelser i flikflak og supplerer med forklaringer. Kort efter samler Louise op, og de fastslår i fællesskab, hvad de tre vigtigste begreber og delelementer i flikflak er. I mellemtiden har Tobias opstillet tre stationer, hvor eleverne kan arbejde med de tre delelementer. Eleverne går i krig med at øve sig og eksperimentere.

Praktisk arbejde med kropsspænding

Efter knap 20 minutter med kropslige udfordringer, glædesudbrud og frustrationer, kalder Tobias eleverne sammen. Her sætter eleverne ord på, hvordan de har arbejdet med de tre begreber. En dreng siger: “Jeg kan sgu mærke nu, når jeg laver kropsspænding!” Tobias spørger, hvad han helt konkret gør. “Øh, det er lidt svært at forklare,” siger drengen, mens han klør sig i håret. En anden dreng byder ind med, at han fokuserer på at spænde i sine muskler, så han ikke “falder sammen”. To andre elever supplerer med deres oplevelser.

Tobias inddeler herefter klassen i grupper og sender dem ud for at arbejde med den færdige flikflak, hvor de på skift bærer hinanden rundt. “Alle skal rundt i en flikflak i dag,” råber Tobias, og reaktionerne fra eleverne er alt lige fra, “fuck, hvor fedt,” til “det er jeg altså ikke sikker på, at jeg tør”.

Opsamling

Da der er syv minutter tilbage, pifter Tobias til oprydning, og eleverne tømmer hallens gulv for redskaber. Klassen mødes ved projektoren, hvor Louise runder af med at fortælle, at eleverne inden næste gang skal snakke med enten deres mor eller far om, hvordan det var at have idræt, da de gik i skole.

På vej over til personalerummet siger Tobias til Louise: “Det er vildt, hvor meget anderledes vores undervisning er nu i forhold til bare for to år siden”. “Ja!” svarer Louise og følger op med: “Det var dælme svært, men nu føles det jo meget nemt. Gad vide hvad vi egentligt gør anderledes?” “Ja, det er et godt spørgsmål,” siger Tobias.

Systematisk og varieret undervisning med teori, fagbegreber og viden

Ovenstående praksisfortælling stammer fra samtaler med de to idrætslærere, Louise og Tobias, samt observationer fra deres idrætsundervisningen. De har gennem de sidste par år ændret deres måde at undervise på, og derfor har vi været på besøg hos dem for at finde inspiration til idrætsundervisningen på læreruddannelsen i Odense.

Som det ses i slutningen af praksisfortællingen, har Louise og Tobias taget nogle mere eller mindre bevidste valg og underviser i dag mere systematisk og varieret med teori, fagbegreber og viden i idrætsfaget. For dem er det nu blevet en del af deres rutiner og handlerepertoire, som er med dem, når de forbereder, gennemfører og evaluerer deres undervisning.

Inspiration

Læs mere på emu.dk om den teoriintegrationsmodel, der er blevet udviklet på læreruddannelsen på UCL.

Læs mere om Kropsbasisspejlet på emu.dk: Kropsbasis på tværs af kompetenceområder.

Podcastserien Lyden af idræt (ucl.dk) dykker ned i, hvordan man kombinerer teori og praksis. Det er en podcast om idrætsundervisning, og de idrætsfaglige problemstillinger der kan være.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Andreas Bolding Christensen, Lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Emilie Petersen, Kandidatstuderende, Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet og Marie Messell, Adjunkt, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artiklen er udgivet i Forum for idræt, 2021 og kan findes på tidsskrift.dk