Teoriintegrationsmodellen (TIM) – en model til arbejdet med teori i idrætsundervisningen

1. Fagbegreber – Hvilke fagbegreber er udgangspunktet for undervisningen?

I dette afsnit præsenteres tre trin til at udvælge fagbegreber.

• Ta’ afsæt i årsplanen: Årsplanen kan indeholde vigtige begreber og fortælle om forløbets varighed. Varigheden har betydning for hvor mange og hvor komplekse fagbegreber, der kan være udgangspunkt for undervisningen.
  
  
• Brug nøgleord fra Fælles Mål: Der kan findes inspiration til udvælgelse af fagbegreber i Fælles Mål og fagets læseplan.
  
  
• Find inspiration i og anvend læremidler: Til forskel fra Fælles Mål indeholder læremidler ofte uddybninger og beskrivelser af fagbegreberne. Læremidler kan give fagbegreberne tyngde, så både lærere og elever kan forstå, udfolde og anvende fagbegreberne i undervisningen.

2. Læreproces – Hvordan arbejdes der med fagbegreberne i undervisningen?

Eleverne skal i idrætsfaget arbejde med talesprog og skriftsprog. Derfor uddybes både mundtlige, skriftlige og kropslige perspektiver på integration af fagbegreber i undervisningen i dette afsnit.

Integration af fagbegreber gennem refleksion

Refleksion med fagbegreber kan stimuleres gennem strukturerede refleksionsspørgsmål. I et forløb med redskabsaktiviteter kan læreren eksempelvis bede eleverne om individuelt at reflektere over, hvad der skal til for at holde balancen i en håndstand.

Herefter deler eleverne deres refleksioner, og fagbegrebet kropsspænding kan kobles til elevernes umiddelbare refleksioner og derigennem skabe en øget forståelse og et nyt fokuspunkt i det videre arbejde med håndstanden. På den måde bruges refleksion - med og uden fagbegreber - til at skabe ny erkendelse.

Integration af fagbegreber gennem dialog

Dialog med fagbegreber kan foregå, når grupper arbejder med aktivitetsudvikling, og når de ved hjælp af begreber fra aktivitetshjulet (Hovgaard, 2017) diskuterer, hvilke kategorier de vil justere på i deres aktivitet. Her anvender eleverne fagbegreber som retningslinjer, relationer, rum, rekvisitter, krop, tid og energi.

Undervejs undersøger eleverne sammenhænge ved for eksempel at diskutere, hvordan en ændring i rummet påvirker andre kategorier som tid og krop. De undersøger måske også begrebet energi. På den måde bruges dialogen til at undersøge betydninger og sammenhænge mellem fagbegreber, og elevernes hverdagssprog og tavse viden udfordres og udfoldes.

Integration af fagbegreber gennem kropsliggørelse

Eleverne kan få sansemotoriske, følelsesmæssige og sociale erfaringer med fagbegreberne, når de eksempelvis arbejder med fagbegreber som kredsløb og puls.

Eleverne kan kropsliggøre kredsløbet ved at løbe igennem en bane af redskaber, der illustrerer blodets vej gennem hjertet og kroppen. Samtidig kan eleverne opleve, at jo hurtigere der løbes gennem banen, jo højere bliver pulsen, og jo hurtigere løber blodet rundt i kroppen. På den måde kan kropsliggørelse af fagbegreber gøre svære og abstrakte fagbegreber mere konkrete og meningsfulde.

Integration af fagbegreber gennem oplæg

Lærerstyrede oplæg kan være en hurtig og let måde at integrere fagbegreber i undervisningen. Sådanne oplæg kan med fordel suppleres med andre processer, som i højere grad hjælper eleverne med at koble begreb og bevægelse.

Elevoplæg kan også integrere fagbegreber. I forberedelsen af oplægget bliver eleverne nødt til at tilegne sig fagsprog for at kunne formidle emnet til deres klassekammerater.

Integration af fagbegreber gennem elevoplæg kan eksempelvis være i et forløb med temaet fairplay. Her skal eleverne formidle viden om fairplay i forskellige idrætsgrene, mens de kropsliggør situationer, hvor fairplay enten kommer eller ikke kommer til udtryk.

Integration af fagbegreber gennem faglig læsning og skrivning

Fordelene ved at lade eleverne læse før (eller i) idrætsundervisningen er, at teksterne kan understøtte arbejdet med fagsprog, fordi teksterne præsenterer, hvordan fagbegreberne skal bruges i forbindelse med et bestemt indholdsområde eller tema.

Fordelen ved at lade eleverne udtrykke sig skriftligt er, at det i særlig grad træner brugen af fagsprog frem for hverdagssprog. Når eleverne formulerer sig skriftligt kan det også bruges i næste idrætstime. Ligeledes kan tekster og modeller findes frem igen på et senere tidspunkt.

I idræt kan skriftlighed i form af læsning eksempelvis komme til udtryk i et forløb med løb, spring og kast, hvor eleverne som lektie læser kapitlet OL: hurtigere, højere og stærkere fra bogen (Be)greb om idræt (Christensen & Svendsen, 2019).

Skrivning kan komme til udtryk i et forløb med dans og udtryk, hvor eleverne på skrift skal beskrive en koreografi ud fra danserammens (Svendsen & Skoleidræt, 2018) centrale begreber: form, dynamik, rum og relationer.

På den måde bliver fagsprog eksplicit integreret i undervisningen, og teksterne vil senere kunne tages i brug igen, for eksempel i forbindelse med afgangsprøven i idræt.

3. Rum og læremidler – Hvor og hvordan kan rum og læremidler understøtte arbejdet med fagbegreber?

Herunder præsenteres det, hvordan indretning af hallen som faglokale samt brug af læremidler kan understøtte integrering af fagbegreber i idrætsundervisningen.

Rummet

Rummene, hvori idrætsfaget praktiseres, kan betragtes som faglokaler. I idræt understøtter mange hjælpemidler den praktiske dimension af faget, eksempelvis bolde, kegler, overtrækstrøjer og springredskaber. Modsat mangler der ofte hjælpemidler til at understøtte den mere teoretiske dimension af faget, for eksempel bøger, tavler, papir og skriveredskaber.

Idrætsfagets faglokaler inviterer dermed primært til bevægelse og i langt mindre grad til synliggørelse af fagbegreber. Teoretiske modeller på væggene kan bidrage til at gøre fagbegreberne synlige, og også whiteboard og projektor kan indgå i lokalet.

Læremidler

Lærebøger og modeller kan anvendes til integration af fagbegreber i undervisningen. Lærebogens fysiske form skaber nye muligheder, som kan supplere den lærercentrerede og mundtlige tradition i idræt (Knudsen, 2017), og giver derfor eleverne mulighed for selv at udforske fagbegreber. Eleverne kan arbejde med lærebøger som lektie, men bøgerne kan også skabe refleksion og dialog i undervisningen. Derudover kan lærebøger også let medbringes i den udendørs idrætsundervisning

Nationalt Videncenter, KOSMOS, har samlet og udviklet en række idrætsdidaktiske modeller. Dansk Skoleidræt har udgivet en række duge med teoretiske modeller målrettet eleverne: Dansedugen, Kropsbasisdugen, Boldspilsdugen, Løb, spring og kastdugen og senest Sundhedsdugen – se afsnittet ”Inspiration”.

Dugene kan hænges op i hallen eller bruges på sportspladsen og bidrage til at gøre fagbegreberne synlige og nærværende. De inviterer til faglig refleksion og dialog, som kan være lærerinitieret, men de giver også mulighed for, at eleverne selv kan stoppe op ved plakaterne og blive nysgerrige på fagbegreberne.

4. Tidspunkt – Hvornår arbejdes der med fagbegreberne i undervisningen?

I dette afsnit præsenteres der, hvornår der kan arbejdes med fagbegreber igennem de beskrevne processer og med inddragelse af læremidler.

Fokus på fagbegreber i starten af lektionen

At arbejde med fagbegreber i starten af undervisningen retter elevernes opmærksomhed mod lektionens faglige indhold. Hensigten er at skabe et fælles fundament, som undervisningen kan tage afsæt i.

Eleverne kan for eksempel præsenteres for temaet tillid i et forløb med redskabsaktiviteter. En indledende refleksion over fagbegreber som tillid, relationer og ansvar kan rette elevernes fokus mod netop dette, når de efterfølgende skal springe og være modtagere for hinanden.

På den måde bliver elevernes opmærksomhed inden aktivitets start rettet mod at opbygge tillidsfulde relationer, og eleverne bliver bevidstgjorte om deres ansvar som både springer og modtager. Allerede fra start styres fokus mod udvalgte aspekter af det, der skal til at foregå i resten af lektionen.

Fokus på fagbegreber undervejs i lektionen

At arbejde med fagbegreber undervejs i undervisningen giver i særlig grad mulighed for at veksle mellem at sætte ord på bevægelse og bevægelse på ord. Konkret kan det gøres gennem timeouts, hvor læreren “pauser” den givne aktivitet og skaber tid og rum til at fokusere på udvalgte fagbegreber.

En timeout kan være planlagt på forhånd eller tages i situationen, hvis der er brug for en (kropslig) pause, eller hvis der opstår noget interessant, som knytter sig til undervisningens faglige indhold.

Det kan være i et kropsbasisforløb, hvor eleverne arbejder med kampsportsinspirerede bevægelser. En elev, der længe har øvet rullefald, udbryder: “Nu behøver jeg ikke længere tænke, når jeg ruller, nu gør jeg det bare!” Læreren kan her lave en timeout og bede eleverne reflektere over, hvor på koordinationstrappen (Høj & Skoleidræt, 2017) denne elev er.

Fokus på fagbegreber i slutningen af lektionen

Fokus på fagbegreber i slutningen af undervisningen retter opmærksomheden mod det, der er foregået i lektionen. Afslutningen kan have opsummerende eller uddybende karakter eller give mulighed for at stille spørgsmål.

En afsluttende samtale giver desuden læreren mulighed for at vurdere, hvilken forståelse eleverne har for de fagbegreber, der var udgangspunkt for lektionen. I et forløb om sundhed med fokus på det brede positive sundhedsbegreb kan læreren til slut i undervisningen spørge: “Hvad har I lært om sundhed i dag?”

Det vil ud fra elevernes udtalelser være muligt at vurdere, om de har forstået, at det brede og positive sundhedsbegreb ikke kun handler om fysisk sundhed, men også psykisk og social sundhed. Fokus i slutningen af lektionen tager således afsæt i de fagbegreber, der er arbejdet med i løbet af lektion.

Fokus på fagbegreber mellem lektionerne

Arbejde med fagbegreber mellem lektioner handler oftest om at sætte fokus på de fagbegreber, der skal arbejdes med i den kommende undervisning.

Som lektie kan eleverne for eksempel læse fagtekster fra lærebøger, nedskrive deres forforståelse af udvalgte begreber eller forberede et kort oplæg. Lektien kan også have mere dialogisk karakter. Eksempelvis kan eleverne i et forløb med temaet idrættens historie blive bedt om at snakke med deres forældre eller bedsteforældre om, hvordan idræt foregik i deres skoletid.

Arbejdet kan også tage udgangspunkt i at arbejde videre med de fagbegreber, eleverne har været igennem i foregående lektion. Her kan lektien være en kropslig opgave i et forløb om idrætten i samfundet, hvor eleverne med afsæt i deres tilegnede viden fra en idrætslektion får til opgave at afprøve en af lokalområdets idrætsmuligheder.

Det er vigtigt, at der i den følgende idrætsundervisning skabes sammenhæng mellem det, eleverne har arbejdet med som lektie, og forløbets centrale fagbegreber. I dette eksempel kunne centrale fagbegreber være tid, rum, relationer og energi.

Lektier i afslutningen af et forløb i udskolingen kan også være skriftlige produkter af evaluerende karakter. Det kan være i et forløb med roller i boldspil, hvor eleverne udvælger centrale fagbegreber og kobler dem til forskellige, interessante situationer fra forløbet. Eksempelvis når en elev beskriver sine oplevelser og udfordringer som målmand i et spil floorball og kobler oplevelserne sammen med begreber som overblik og mod. De skriftlige evalueringer kan bruges som inspiration til afgangsprøven i idræt.

Afrunding

Teoriintegrationsmodellen er et tilbud om handlemuligheder og refleksion over egen undervisning med henblik på løbende at forbedre og variere måden, hvorpå man inddrager teori i idrætsundervisningen.

Inspiration

Podcastserien Lyden af idræt (ucl.dk) dykker ned i, hvordan man kombinerer teori og praksis. Det er en podcast om idrætsundervisning, og de idrætsfaglige problemstillinger der kan være.

På Dansk Skoleidræts hjemmeside findes forskellige duge, der er målrettet eleverne.

Nationalt Videncenter, KOSMOS, har samlet og udviklet en række idrætsdidaktiske modeller til fri download

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Andreas Bolding Christensen, Lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Emilie Petersen, Kandidatstuderende, Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet og Marie Messell, Adjunkt, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Artiklen er udgivet i Forum for idræt, 2021 og kan findes på tidsskrift.dk