Stilladsering af elevernes skriftlige arbejde

Denne artikel giver indblik i forskellen på det talte og skrevne sprog og inspiration til arbejdet med oplæring, modellering og stilladsering af elevernes arbejde med skriftsproget.

Talesproget

Talesprog er kontekstnært, og eleverne kender som regel modtageren af deres mundtlige kommunikation. I en skolekontekst kan eleverne oftest også se modtageren, og deres talesprog bliver derfor ofte indforstået og præget af almindelige hverdagsord.

Skriftsproget

Helt anderledes er det med skriftsproget. I skriftsproget er der kun én, der taler, og modtageren er ofte ukendt. Når eleverne skal finde rundt i den skrevne tekst, har de derfor brug for at kende til skriftsprogets markører. Det er for eksempel overskrifter og underoverskrifter, tegnsætning og afsnit. Det er også den struktur, som teksten er formet over, eksempelvis med en begyndelse, midte og slutning, en klassifikation eller en argumentation.

Strukturen og forståelsen skabes også af de ord, der ”binder snørebånd” rundt i teksten. Det er småord som: jo, men, så, for, derfor, indtil, henover, bagerst, som, der, det, de, dem, han, hun. Disse ord kan opsummere hele afsnit eller indholdsmæssige pointer, for eksempel: ”2019 var et nedbørsmæssigst rekordår, og det gav anledning til mange klimatilpasningstiltag rundt i Danmark”.

Eleverne har svært ved at føle sig hjemme i det lidt tekniske begrebsapparat og ordvalg, som er kendetegnende for skolefaglige tekster. De har ofte svært ved at anvende den rette syntaks og de tekst-interne ”snørebåndsord”, som gør teksten sammenhængende både grammatisk og indholdsmæssigt.

Eleverne skriver ofte tæt på en talesprogsyntaks, fordi det er den, de kender bedst. De skriver eksempelvis: ”Det regnede vildt meget i 2019” i stedet for den mere skriftsproglige syntaks: ”2019 var et nedbørsmæssigt rekordår”. Elever kan også have svært ved at skrive en vurdering, en sammenligning, en kommentar eller en konklusion. Der er derfor brug for at bygge bro mellem talesproget og skriftsproget, og der er brug for eksplicit oplæring i den syntaks og de ord, der hører skriftsproget og skolesproget til.

Hvordan kan elevernes arbejde med skriftsproget stilladseres?

Herunder gives konkrete ideer til arbejdet med stilladsering af elevernes skriftsprog med udgangspunkt i en modeltekst.

Modeltekst

Indledningsvis kan eleverne høre eller læse små udvalgte modeltekster. Det kan være en god ide at vælge en tekst, eleverne allerede kender, eksempelvis noget de lige har læst eller arbejdet med i et andet fag. Vælg et uddrag af teksten, 3-12 linjer, og det er via disse linjer, at lærer og elever nu påbegynder det imitationsarbejde, som beskrives herunder.

Dekonstruktion

Det kan være godt at starte med at highlighte de dele, som gør teksten særlig, og som derfor skal huskes. Teksttræk og udvalgte nøgleord og ordgrupper (”chunks”) kan skrives op på en planche eller på tavlen, så de sproglige ressourcer fastholdes.

Rekonstruktion

Herpå genskriver læreren og eleverne sammen modelteksten. Rækkefølge, indhold, ord og begreber lånes fra teksten ligesom formuleringer og syntaks. I genskrivningen lånes også den ”sproglyd”, som netop dette stykke skriftsprog har. Men teksten skal ikke skrives af, og eleverne skal ikke huske tekstuddraget ordret.

Eleverne kan mundtligt formulere forslag til, hvad der skal stå, mens læreren guider formuleringerne, så de bliver så skriftsproglige som muligt. Sætningerne kan fastholdes på tavlen eller smartboardet.

Fokus for denne aktivitet er det skriftsproglige tænkearbejde i og med sprog:

Får vi skrevet det, vi skal?
Er tekstens funktion og formål tydelig?
Anvender vi de rigtige fagbegreber og den rigtige syntaks?
Lyder det rigtigt?
Kan noget forbedres?

Læreren styrer både det fremadrettede skrivearbejde, men også det vigtige revisionsarbejde, som elever kan have svært ved at udføre på noget, de selv har skrevet. Her gøres det fælles, og det bindes op på lærerens fastholdelse af tekstens ”røde tråd” og de sproglige håndværkerfif, som læreren forærer til eleverne undervejs.

Variationer af stilladseringsarbejdet

Eleverne kan i makkerpar forhandle de skriftsproglige formuleringer, som de vil foreslå til den fælles genskrivning.

Hver elev i makkerparret kan også skrive deres fælles forslag til formulering ned. Eleverne får hermed det fremmede skriftsprog og de nye ord helt tæt ind på livet. Mens eleverne arbejder, får læreren tid til at gå rundt og give feedforward. Alle elever kan på denne måde lykkes med opgaven, men de kan gøre det forskelligt.

Individuelt skrivearbejde

Det er det individuelle skrivearbejde, som virkelig lærer eleverne skriftsproget. Et skriveforløb kan derfor med fordel sluttes af med en individuel skriveopgave, hvor eleverne kan genbruge de sproglige ressourcer, de lige har arbejdet med, eksempelvis en ny indledning, et nyt argument eller en anden konklusion.

Fasthold gerne de sproglige mål og de sproglige ressourcer fra de forrige punkter, så arbejdet med læsning af modeltekst, dekonstruktion og rekonstruktion nu har den effekt, at eleverne ved, hvordan de kan nå succesfuldt i mål med et selvstændigt formuleret stykke skriftsprog.

Gradvis tilbagetrækning af lærerstøtte

Ovenstående beskrivelse er en stilladseringsmodel. Artiklen har sat fokus på skriftsproglig stilladsering, hvor det med aktiviteter som højtlæsning, nærlæsning, eksplicitering, modellering og genskrivning er muligt at sikre en systematisk og eksplicit instruktion til skriftsproget. Metoden er især relevant i fag med mange ord og begreber, og hvor det erfaringsmæssigt er en stor opgave for elever at læse med forståelse og at klare de sproglige krav, for eksempel i en naturfaglig konklusion.

Den høje lærerstøtte i starten af stilladseringsarbejdet kan medføre, at nogle elever falder fra, fordi de afkoder, at læreren ”bare snakker”. Det er derfor vigtigt, at der dels arbejdes med meget korte tekststykker, så eleverne hurtigt bliver aktive og produktive, dels at eleverne ved, hvorfor og hvordan de skal lytte i de sekvenser, hvor der ydes høj lærerstøtte. Grafen viser de forskellige faser i stilladseringsarbejdet.

Grafen viser de forskellige faser i stilladseringsarbejdet

Forklaring til grafen:

I den første del hedder det: Jeg viser, du ser på (lærer dekonstruerer og modellerer).

I den sidste del: Du gør, jeg ser på (eleven skriver selvstændigt).

Den nedadgående pil i grafen viser den gradvise tilbagetrækning af lærerstøtte.

Ved at vise grafen og tale den igennem sammen med eleverne kan læreren begrunde, hvorfor der skal lyttes i den første fase, og hvordan der skal lyttes.

Stilladseringsmetoden sikrer, at der finder en systematisk og eksplicit oplæring sted. I takt med, at eleverne lærer metoden at kende, vil de nå hurtigere og hurtigere frem til det selvstændige arbejde og den store grad af egenkontrol og mestring i den sidste fase.

I videoen Teaching Laerning Cycle. Dansk i 7. klasse fra Filmkompagniet vises det helt konkret, hvordan en lærer og en klasse arbejder med stilladseirng af skriftsproget (youtube.com)