Inspiration til at digitalisere undervisningsmaterialer til ordblinde elever

OCR er en forkortelse for Optical Character Recognition (optisk tegngenkendelse) og anvendes, når man skal gøre en digital tekst læsbar for den ordblinde elevs læse-skriveteknologi (LST). Man må gerne jf. ophavsretsloven §17 gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for (...) personer (…), der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst (KUM, 2020, s. 4). Hvis undervisningen skal gøres mere ordblindevenlig, er OCR-behandling af undervisningsmateriale et godt sted at starte.

Hvornår skal en tekst OCR-behandles?

Hvis man ikke kan markere i teksten, så kræver det, at teksten bliver OCR-behandlet. Dette gælder typisk indscannet tekst, da teksten vil genkendes som et billede. De fleste tekster, der ligger tilgængeligt digitalt på f.eks. nettet eller i et tekstbehandlingsprogram, er ofte læsbare for LST. Hvis et lille afgrænset område af tekst ikke kan markeres, kan eleven benytte sig af en udklipslæser, med indbygget OCR-funktion. Med udklipslæseren markerer eleven med sin mus et afgrænset område af tekst med en firkant, hvorefter det behandles og læses højt.

OCR-behandling består af 6 faser, som alle har til formål at omdanne indscannet tekst fra genkendt billede til læsbar tekst (Islam, Islam & Noor, 2016). Det er derfor vigtigt, at udgangspunktet for OCR-behandlingen ikke er en tekst, der er kopieret mange gange, da det kan have indflydelse på den efterfølgende digitale oplæsning. Det vil således ikke være en hjælp for den ordblinde elev, men blot give anledning til frustration, da ordene ikke genkendes ved oplæsning. Da ikke alle ordblinde elever er begejstrede for oplæsningsfunktionen, kan fejlbehæftede, OCR-behandlede tekster være årsag til, at hjælpemidlet fravælges. Man kan derfor som tommelfingerregel sige, at jo klarere i printet teksten er, jo højere er læsbarheden

OCR-behandling af tekst

Man kan OCR-behandle tekst via OCR- og PDF-programmer, hjemmesider og kopimaskine, men også via apps på telefon. Hvilket program og device man anvender til OCR-behandling, afhænger af forskellige overvejelser omkring følgende (Sehested, 2000):

hvad skal der læses op? Analog eller digital tekst?
hvor skal eleven bruge det? I klassen, på værksted, på computer, på telefon?
hvor meget tekst, skal der indscannes? Længere tekst, sætninger og/eller ord?
hvor ofte skal eleven bruge det? Hver dag, flere gange om ugen, en gang imellem?

Nogle OCR-programmer kan desuden have vanskeligt ved f.eks. at behandle tekst med mange billeder. Det er derfor vigtigt at rådføre sig med en ressourceperson på ordblindeområdet, f.eks. skolens læsevejleder ift. hvilket program der kan give den bedste tekstgenkendelse afhængigt af konteksten.

Giv dine ordblinde elever et overblik over digitalt tilgængelige tekster

Det kan være en god idé at skabe et overblik over digitaliseret undervisningsmateriale, så de ordblinde elever ved, hvor de kan finde materialet fra skoleforløbets start. Se bilaget længere nede på siden: Skabelon til udarbejdelse af læseplan.

Overblikket kan være brugbart for den enkelte elev i undervisningen, men også i forbindelse med afholdelse af studiestøtteforløb. Eleven kan således i samarbejde med sin SPS-vejleder downloade tekster til brug i undervisningen. Overblikket kan være medvirkende til at give eleverne mulighed for at anvende deres LST; ikke kun i vejledningen, men også i andre situationer, hvor der er et behov for oplæsning.

Et andet tiltag, som kan lette de ordblinde elevers overblik over digitalt tilgængelige tekster, er at samle skoleforløbets tekster og opgaver i samlede digitale kompendier med indholdsfortegnelse, f.eks. et digitalt kompendium til fagtekster og et andet digitalt kompendium til opgaver. Læreren kan bl.a. henvise til kompendierne via skolens læringsplatform (LMS).

Netbiblioteket Nota kan hjælpe

Nota er et netbibliotek, som bl.a. stiller lyd- og e-bøger til rådighed for ordblinde elever. Via SPS-ordningen kan man ansøge om en rammebevilling, dvs. penge til digitalisering af studiebøger, men også kompendier med Notas Studieservice. Der er mulighed for at digitalisere både lyd- og e-bøger.

Du kan blive indmeldt i Nota, hvis du underviser ordblinde elever (§17-brugere), der er meldt ind i Nota. Medlemskabet giver dig adgang til at downloade eller afspille de første 10% af indholdet i Notas materialer, da man som lærer ikke er omfattet af ophavsretsloven §17 (Nota, 2018). Det giver dig derved mulighed for at undersøge, om de studiebøger, du anvender i din undervisning, findes i Notas database.
Find indmeldelsesblanketten på nota.dk

Med en rammebevilling til en ordblind elev kan du ansøge om at få digitaliseret fysiske studiebøger, som ikke allerede findes i Notas database. Du kan finde bestillingsformularen på nota.dk.

Digitaliserede studiebøger vil fremgå i Notas database til gavn for kommende ordblinde elever, men da kompendier ikke tildeles et ISBN-nummer, kan de ikke fremsøges. På trods af det kan andre medlemmer af Nota godt få gavn af digitaliseringen.

Kompendiet bestilles som studiebog via Notas bestillingsformular. I kommentarfeltet angives elevens navn og fødselsdato. Hvis eleven har en aktiv rammebevilling, får eleven efterfølgende tilsendt et link til det digitaliserede kompendium.

Digitalisering af prøver

Hvis prøven er centralt stillet, ligger den i et tilgængeligt format på netprøver.dk.

Bilagsmateriale, forberedende materiale og projektoplæg leveres til skolen på cd af Undervisningsministeriet. Mundtlige eksamensopgaver kan bestilles hos Nota. Omkostningerne ved digitaliseringen kan afholdes af skolen eller via en rammebevilling under SPS-ordningen.

Bemærk, at eksamensopgaven skal bestilles senest 4 uger før eksamensdatoen. Find bestillingsformularen på nota.dk.

Tekster udarbejdet hos forlag er ofte læsbare for LST. Hvis prøven udarbejdes af et forlag, kan det være en god idé at undersøge, om prøven kan sendes digitalt, eller om de har en online prøvebank.

Hvis man selv udarbejder prøver for at teste eleverne i undervist fagstof, kan det anbefales at lave prøven i et tekstbehandlingsprogram, da denne filtype ikke kræver OCR-behandling.

Derudover giver det eleven mulighed for at anvende ordforslagsfunktion ved besvarelse af prøvespørgsmål. Prøven kan gøres tilgængelig for eleven enten via USB-stik eller på skolens læringsplatform.

Opgaven skal ikke løftes alene af den enkelte lærer

Hvis man ønsker at sætte fokus på mere ordblindevenlige indsatser på sin uddannelsesinstitution, herunder digitalisering af undervisningsmateriale, kan man med fordel arbejde med Barometer til løbende evaluering af ordblindevenlige indsatser. Læs mere om Barometerværktøjet på emu.dk.

Det er nemlig ikke en opgave, der alene skal løftes af den enkelte lærer, men i samarbejde med ledelse og ressourcepersoner på området.

Bilag til artiklen

Skabelon til udarbejdelse af læseplan

Kreditering

Artiklen er skrevet af Pernille Dedenroth Larsen, SPS- og Læsevejleder på TEC, Gladsaxe i samarbejde med Lykke Malle Kirkemann, SPS-vejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock og Stine Plougsbæk, SPS-og læsevejleder på EUX-gymnasiet, Niels Brock

Islam, N., Islam, A. & Noor, N. (2016). A Survey on Optical Character Recognition System, Journal of Information & Communication Technology-JICT Vol. 10 Issue.2, december 2016

Kulturministeriet (2020). Bekendtgørelse af lov om ophavsret, retsinformation.dk (30.10.20) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1144

Nota (2018). Underviserguide til Nota. nota.dk (30.10.20) https://nota.dk/sites/default/files/underviserguide_0.pdf

Sehested, J (2020)., Indscanning og OCR – Scan dine tekster, og få dem læst højt. etlivsomordblind.dk (30.10.20) https://etlivsomordblind.dk/hjaelpemidler/indscanning-og-ocr/

Artikel