KiDM-dansk: Eleverne skal undersøge litteraturen og andre æstetiske tekster

Projektet KiDM, som står for ”Kvalitet i dansk og matematik”, blev gennemført mellem 2016-18. Den del af projektet, som beskæftigede sig med danskfaget, havde to formål:

At udvikle en ny og undersøgende tilgang til undervisning i litteratur og andre æstetiske tekster.
At undersøge effekten af den undersøgende tilgang med elever i 7. og 8. klasse.

Den undersøgende tilgang er i KiDM-projektet afprøvet i et lodtrækningsforsøg med indsats- og kontrolgruppe. I alt 72 skoler, 234 klasser og 4483 elever deltog i forsøget.

Hvad er undersøgende litteraturundervisning?

I projektet blev der udviklet en ny tilgang til litteraturundervisning samt en række forløb til undersøgende undervisning i litteratur og andre æstetiske tekster, som alle lærere kan få adgang til.

Den undersøgende tilgang i litteraturundervisningen støtter eleverne i deres undersøgelse af æstetiske tekster. Den undersøgende tilgang forsøger også at skabe balance mellem åbenhed, støtte og styring – et dilemma som har fyldt meget i debatten om litteraturdidaktik i skolen. Den undersøgende tilgang betoner desuden det fortolkende fællesskab mellem eleverne og i klassen gennem aktiv lytning og dialog.

Undersøgende litteraturundervisning har både lærerens og elevernes egne oplevelser af teksten som afsæt for analyse og fortolkning. Eleverne møder teksten med åbenhed og undersøger tekstens verden og form med et klart fagligt sigte. Eleverne lærer at opleve, sanse og gå på opdagelse i en æstetisk tekst, stille de gode spørgsmål og undersøge deres egne og andres tolkninger.

Hvorfor undersøgelsesorienteret litteraturundervisning?

Eleverne får gennem den litterære tekst en fremmederfaring og bliver derigennem klogere på sig selv og deres omverden. Den litterære tekst anlægger et fremmed perspektiv på verden gennem tekstens fortæller, synsvinkel, stil og sprogbrug. Forfatteren undersøger gennem teksten eksistensen, og læseren inviteres med i undersøgelsen.
Analysen og fortolkningen af teksten skal ske på den enkelte æstetiske teksts præmisser – den samme analyseskabelon passer ikke på alle tekster. I arbejdet med fagtekster kan der bruges nogle ret faste skabeloner for at støtte elevernes læsning og forståelse af teksterne. Men den litterære tekst har særtræk og unikke karakteristika, da forfatteren ofte vil eksperimentere med form og indhold; derfor må undersøgelsen af den litterære tekst tilpasses tekstens træk og potentiale.
Eleverne skal finde temaer på basis af deres fortolkning – ikke have dem stukket ud på forhånd. Hvis læreren styrer elevernes læsning af den litterære tekst ved for eksempel før læsningen at fortælle, at de skal læse den ud fra et tema om ensomhed, så vil eleverne ikke foretage en æstetisk læsning af teksten. En æstetisk læsning af teksten indebærer blandt andet at læse med fordobling, at fange tekstens signaler og åbninger, så læseren på tekstens præmisser holder mulighederne for fortolkning åbne så længe som muligt.

Syv strategier til undersøgelse af æstetiske tekster

I KiDM-dansk undervisningsforløbene er elevernes arbejdsproces struktureret gennem syv strategier, som støtter eleverne i at komme godt ind i, undersøge og fortolke den æstetiske tekst. Strategierne præsenteres herunder.

Billedet viser de syv strategier til undersøgende læsning fra KiDM projektet

Briller: Inden du læser teksten, skal du forberede dig på at møde nye og anderledes måder at se verden på. Derfor er det første ikon et par læsebriller. Måske skal du indhente en bestemt viden, før du læser. Måske skal du lave en øvelse, der hjælper dig til at være åben i forhold til den tekst, du skal møde. Det handler om at nærme sig teksten og indstille sig på den.

Øje: Når du læser teksten, er det første skridt, at du oplever tekstens verden. Du skal give dig tid til at forstå, hvad der sker i tekster, leve dig ind i personerne og lade teksten gøre indtryk på dig. Derfor er det andet ikon et øje.

Forstørrelsesglas: Nu er du og dine klassekammerater klar til at gå på opdagelse i teksten. I kigger nærmere på nogle dele af teksten, som I tænker er vigtige. I begynder at tænke over, hvordan tingene hænger sammen. I kan komme med et første bud på, hvad teksten måske drejer sig om. Derfor er det tredje ikon et forstørrelsesglas.

Pære: Noget af det særlige ved litteratur er, at vi kan opleve og forstå den forskelligt. Derfor betyder pæren, at I skal belyse og afprøve jeres egen forståelse af teksten i forhold til andres i klassen. Her gælder det om at have styr på sine begrundelser i forhold til teksten. Og om at kunne lytte til andres forståelse og gå i dialog med hinanden.

Spade: Spaden betyder, at I skal grave dybere i teksten. Det kan for eksempel være steder i teksten, som undervejs har været spændende at diskutere, fordi der skete noget særligt eller uventet. Det er også her, I for alvor begynder at analysere forfatterens teknikker, og hvad det er i teksten, der gør, at I oplever den, som I gør.

Puslespil: Puslespillet betyder, at I skal samle de forskellige dele af jeres undersøgelse og give en samlet fortolkning af teksten. Det er her, I giver jeres bud på, hvad der er vigtigt og hvorfor. Hvad handler teksten egentlig om?

Globus: Globussen betyder, at I er på vej ud af teksten og skal forbinde den med verden udenfor. I diskuterer måske, hvad teksten kunne bruges til, og hvilke dele af livet og samfundet, den har handlet om. Det kan være, at I læser en anden tekst, ser en film, eller gør noget andet, der giver et andet blik på det, teksten har handlet om. Det er også her, I samler op på, hvilke faglige områder I har arbejdet med undersøgelsen af teksten.

Hvad viste forsøget?

Når elevernes litterære fortolkningskompetence blev målt i forsøget, havde de elever, som havde arbejdet undersøgende, i gennemsnit forbedrede deres fortolkningskompetence med, hvad der svarer til et halvt års under visning sammenlignet med kontrolgruppen.

Ud over at tilgangen ser ud til at virke, er det interessant, hvem den mere specifikt virker godt og mindre godt for. Her viste forsøget, at den undersøgende tilgang virker for eleverne uanset blandt andet køn, socioøkonomisk baggrund, tosprogethed, og hvor gode eleverne var til litterær fortolkning før forsøget. Hvor man fra andre forsøg med undersøgende didaktiske tilgange ved, at især de sikrere elever, eller dem med den mest favorable baggrund, får mest ud af at arbejde undersøgende (se for eksempel Cairns & Areepattamannil, 2019; Secker, 2002;) var det altså ikke tilfældet i dette forsøg.

Perspektiver for praksis

Nogle af de konsekvenser, som forsøget kan have for litteraturundervisningen i folkeskolen er:

Det kan betale sig at fokusere på at give eleverne tid til at komme godt og grundigt ind i teksten.
Eleverne skal have tid og mulighed for at undersøge teksten ved hjælp af en fagligt fokuseret støtte, for eksempel i form af stilladserende opgaver og aktiviteter.
Den æstetiske tekst stiller helt andre krav til læseren end for eksempel en fagtekst, og derfor skal undervisningen tilpasses til tekstens karakteristika. Den undersøgende tilgang tager den æstetiske teksts karakter alvorligt.

Inspiration

Adgang til forløb

Læs mere om hele projektet på kidm.dk

Få adgang til en række undersøgelsesorienterede forløb komplet med primærtekster og elevaktiviteter ved at skrive til post@laeremiddel.dk og oplyse navn og skole. Så får du login til sitet.

Slutrapport for KiDM-projektet: Sådan øges kvaliteten i dansk og matematik på mellemtrinnet og i udskolingen

Bogen ”Tilbage til teksten” (Gyldendal, 2021) af Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel præsenterer den undersøgende tilgang med eksempler fra undervisningsforløbene fra Kidm.dk.