Artikel

Når indtryk bliver til udtryk, der sætter aftryk

Det æstetiske arbejde i billedkunst rummer et stort oplevelses- og dannelsespotentiale. De æstetiske udtryksformer udvikler elevernes alsidige kompetencer og ruster dem til at blive aktive verdensborgere. 

Når eleverne arbejder med æstetiske udtryk i faget billedkunst, opstår der mange læringsmuligheder. At arbejde æstetisk kan skabe livsglæde og udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet.

I artiklen undersøges det, hvilke kompetencer eleverne udvikler, når de arbejder æstetisk. Afslutningsvis gives der bud på, hvordan læreren inddrager æstetisk læring i sin egen billedkunstundervisning.

 

Æstetik kort fortalt

Æstetik kommer fra græsk og betyder sansning. Æstetik er et formsprog - et særligt sprog som mennesker bruger til at fastholde indtryk og udtrykke sig omkring disse indtryk. Det er et sprog, som giver mulighed for en særlig måde at erkende på.

Æstetik er ikke forbeholdt museer og billedkunstlokaler. Det er også en stor del af eleverne selv og den kultur, der omgiver dem. Æstetik vælter frem fra mobiltelefoner, internettet, tøj og billeder i det offentlige rum. Det særlige ved æstetisk læring er, at når eleverne udtrykker sig æstetisk, går de gennem en fortolkningsproces, hvor deres indtryk bliver til udtryk. Udtryk som er med til at sætte aftryk i verden.

 

På hvilken måde udvikler æstetisk læring eleverne?

Når eleverne arbejder æstetisk, lærer de formsprogets og kunstens udtryksformer at kende. De udvikler dermed fantasi, kreativitet, kunstforståelse og kunstnerisk formsprog. Billedkunstfaget rummer mulighed for at lære eleverne at kommunikere i et mangfoldigt sprog, der giver plads til kreativ fortolkning. Et sprog der er sanseligt og symbolsk, og som kan kommunikere til og med følelser og kan udtrykke sig om emner, der ofte ikke kan udtrykkes med ord.

Når eleverne maler, formgiver, rører og efterligner, undersøger de omverdenen gennem deres sanser. Når disse undersøgelser inddrages i det billedskabende arbejde, oparbejder eleverne et alsidigt formsprog og en nuanceret kommunikativ kompetence.  Det er en vigtig kompetence i et samfund, der er præget af visuelle udtryk.

 

Æstetisk læring påvirker børns udvikling langt ude i fremtiden

Når man udtrykker sig om sin væren i verden, lærer man samtidig noget om sig selv og verden. Med afsæt i et fælles billedarbejde bearbejder og kommunikerer eleverne deres oplevelser. De udvikler forståelser af verden og refleksive kompetencer. De spejler sig i hinandens æstetiske udtryk, og gennem det formskabende arbejde udvikler de deres alsidige personlige kompetencer.

Det æstetiske kan være med til at give eleverne værdifulde oplevelser, der beriger deres liv, da de i samvær med andre får sanselige lystbetonede oplevelser, der stimulerer livsglæde og livslyst. Nyere forskning ved professor James s. Catteral fra University of California, peger på, at æstetiske fag og æstetisk læring påvirker børns udvikling og læring, ikke bare i nuet, men også langt ude i fremtiden.

 

Ideer til arbejdet med æstetisk læring

Med udgangspunkt i den æstetiske læreproces og viden om æstetiske læringspotentialer, foreslås her et didaktisk design, der har en æstetisk tilgang til arbejdsprocessen og billedprojektet.

Beskrivelsen herunder tager udgangspunkt i temaet Me, myself and I og består af fire konkrete faser:

1. Tema: Eleverne kan indledningsvis præsenteres for et udvalgt tema for eksempel Me, myself and I, som handler om ungdomskultur og selviscenesættelse. Eleverne kan inspireres til temaet gennem kunstens og kulturens billeder, eksempelvis kendte influencers fra Instagram eller kunstnere, som arbejder med temaet, blandt andre Cindy Shermann eller Aino Kannistos.  

Formålet med at inddrage inspirationsmaterialer er at lægge op til dialog, hvor elevernes forskellige holdninger kan sættes over for hinanden. Dermed kan de indkredse og bearbejde holdets samlede erfaringer. Denne bearbejdning kan være med til at skabe forståelse af temaet, hinanden og af verden.

 

2. Inspiration; Eleverne kan efterfølgende arbejde videre med temaet og søge efter mere inspiration på internettet, i bøger og kunstfilm med mere. De kan undersøge spørgsmål som:

  • Hvad er iscenesættelse?
  • Hvordan iscenesætter unge sig nu?
  • Hvor iscenesætter de sig?
  • Hvordan iscensatte unge sig før i tiden? 

Eleverne kan lave indledende skitser for at indkredse deres undersøgelser. De kan undervejs sparre og dele deres viden med hinanden om temaet og formarbejdet og samtidig gøre sig overvejelser om, hvilken udtryksform, der bedst passer til det billedprojekt, de vil skabe. Det kan være tegning og grafik, maleri eller collage, digitale billeder, skulptur eller arkitektur. Eleverne kan løbende gemme deres arbejder eksempelvis i en portfolio, hvilket kan understøtte deres refleksioner, valg og dermed fravalg i billedprocessen.

 

3. Billedarbejde/eksperimenter/ proces/ sparring; Læreren kan tilrettelægge billedarbejdet som en eksperimenterende proces, der i en vekselvirkning mellem eksperimenter og læring, træner elevernes formsproglige kompetencer. Læreren kan vælge nogle udtryksformer og teknikker ud, så eleverne samtidig får mulighed for at træne deres teknikker og afprøve dem i forhold til temaet. Eleverne kan vælge at afprøve iscenesættelse ved at indtage forskellige positurer over for hinanden.

Processen er en væsentlig del af den æstetiske læring. Eleverne skal undersøge, afprøve og eksperimentere med temaet for herigennem at lære. De skal foretage valg af materialer og reflektere over fravalg. De skal samarbejde og sparre for derigennem at nuancere og videreudvikle deres formsprog og deres kunstteoretiske ordforråd.

 

4. Visuel kommunikation og evaluering; En væsentlig del af den æstetiske læreproces er dialogen omkring billedprojektet. Ofte spiller valg af udstillingssted, og måden eleverne sætter deres projektet op, sammen med det, der formidles til beskueren. Hvordan vælger man at iscenesætte iscenesættelse? Skal det være i fysisk form eller måske på de sociale medier?

Eleverne skal gøre sig tanker om deres formsprog og om de valg, de har foretaget. Her kan eleverne inddrage de skitser, som de løbende har gemt undervejs i processen. Dette materiale kan eleverne bruge til at understøtte deres dialog omkring deres billedprojekt.  

Denne sidste del er meget vigtig og bør opprioriteres, da det netop er her, det æstetiske bliver til reel læring frem for udtryk. Eleverne indgår i dialog om deres værker og opnår herved nye forståelser og perspektiver på verden. Deres indtryk bliver hermed til udtryk som sætter aftryk i verden.

 

Inspiration

Læs mere om billedkunstfaget og find inspiration til undervisningen her:

Faghæfte for billedkunst 1.-6. klasse og Faghæftet for valgfaget billedkunst

Artikel: Tematisk billedarbejde

Artikel: Evaluering i valgfaget billedkunst – blandt andet om brug af portfolio som evalueringsredskab

 

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Trine Woller Johansson. Lærer og forfatter til flere bøger til billedkunstfaget.


Austring, B. D, og Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring- Grundbog i æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag.

Austring, B, D. (2019). Æstetik og pædagogik i et samfundsperspektiv. I: Hansen. N, F, (2019). Æstetikken tilbage i pædagogikken. Dafolo.

Catterall, J, S. (2009). Doing well and doing good by doing art. Imagination Group Book.

Flensborg. I, Johansson. T.W. og Muhlig, M. (2009). Billedeksperimenter visuel læring og undervisning/1. Dansklærerforeningens forlag.

Hohr, H. (1994). Estetisk dannelse i et didaktisk perspektiv. I Knudsen, S.V, (1994). Æstetik og didaktik 2. Danmarks Lærerhøjskole.

Tonsberg, S (2015). Er æstetik en løftestang for læring? I Asterisk; Marts 2015.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.