Vegetarmad til flere

Forløbet sætter fokus på bæredygtighed og vegetarmad med udgangspunkt i blandt andet FN's Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Forløbet sigter mod at udvikle elevernes viden om vegetarmad, deres innovative og kreative kompetencer samt færdigheder og selvtillid i relation til at udvikle mad til målgrupper og præsentere det i medieret form.

I forløbet er alle kompetenceområder i madkundskab i spil. Der er dog særligt fokus på kompetenceområdet Mad og Sundhed og herunder færdigheds- og vidensområderne ”Sund mad til målgrupper” og ”Kommunikation og samfund”.

Gennem forløbet arbejder eleverne casebaseret og entreprenant med sund vegetarmad. Derudover får de erfaringer med at præsentere et selvvalgt sundt måltid på en madblog.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet lægger vægt på at bringe innovation og entreprenørskab i spil gennem:

• En enkel innovationsmodel (fire-fase-modellen)
• Idegenerering og eleveksperimenter
• Kreativitet og samarbejde i løsningerne
• Omverdensforståelse (arbejde med målgruppe m.m.)
• Afsluttende præsentation

Det er en fordel, hvis eleverne har arbejdet praktisk og teoretisk med bæredygtighed, sundhedskriterier og eventuelt vegetarmad samt de fem grundsmage og mere komplekse smagsnuancer, inden de gennemfører forløbet. Dette vil give eleverne gode forudsætninger for at arbejde kreativt og innovativt med at designe og tilberede velsmagende vegetarmad.

Forløbet tager udgangspunkt en case:
Bæredygtighedsfestivalen er et fiktivt arrangement, der forsøger at nå bredt ud til befolkningen. Der er dog særlig fokus på at tiltrække unge (12-18 år), yngre voksne (18-30 år) samt (børne-)familier til festivalen. Et tema på festivalen er vegetarmad, hvor en række aktører arbejder på at udbrede god og sund vegetarmad til flere. Til dette skal der udvikles vegetarretter og opskrifter. Vegetarretterne skal kunne sælges eller gives væk som smagsprøver på festivalen og desuden kunne indgå i madbloggen: “Vegetarmad til hverdag og fest.”

Eleverne kan eksempelvis forestille sig, at de arbejder for en organisation eller en virksomhed, der har fået denne opgave.

Der kan i forløbet arbejdes med nedenstående personaer. Alternativt kan læreren eller eleverne selv lave egne personaer og/eller definere relevante delmålgrupper.

Isabella er 15 år og går i 8. klasse. Hun bor med mor og far og sin søster på 11 år i en mindre villa. Isabella elsker burgere og kan ellers lide meget forskellig mad. Hun er dog ikke så vild med løg, da hun mener, at det er stærkt. Hendes forældre er optagede af at leve bæredygtigt og klimavenligt. Det optager ikke Isabella så meget, men hun er enig i, at man skal passe godt på kloden. Isabella går til fodbold og dans i sin fritid og har mange gode veninder.

Pelle er 23 år og studerer på en multimedieuddannelse. Han bruger mange timer hver dag ved computeren og kan godt lide at nørde og eksperimentere med grafiske udtryk og er ellers ret stilbevidst. Han interesserer sig for musik og kan godt lide at gå på café med venner. Han spiser tit durum og er generelt til lette og hurtige madløsninger. Pelle er social og nysgerrig anlagt og går ofte i byen i weekenderne. Pelle har i øjeblikket en kæreste, som interesserer sig for mad, træning, yoga og livsstil.

Forløbet er inddelt i fire faser (inspireret af fire-fase-modellen):

• 1. fase: Forstå
• 2. fase: Idegenerering
• 3. fase: Realisering
• 4. fase: Evaluering/præsentation

Læs mere om modellen på blivklog.dk

I forløbet lægges der op til, at eleverne skal opleve, at de skaber noget, der har værdi for en målgruppe, og at de arbejder for at fremme en sag. Samtidig er der fokus på, at eleverne bruger deres kreativitet og skaber nye retter. Forløbet understøtter således, at madkundskabsfaget erfares i en autentisk og virkelighedsnær ramme med konkrete problemstillinger, hvor eleverne sammen kan udvikle løsninger.

Tilrettelæggelse

Det er centralt, at læreren eller eleverne udvælger en mere specifik målgruppe for deres vegetarretter og opskrifter. Her kan inddrages personaer i arbejdet.

I forløbet kan nedenstående øvelse integreres som kickstart på forløbet:
“Forestil dig, at du arbejder i en virksomhed, som sælger vegetarretter. I ønsker at oplyse potentielle kunder om alt det herlige, der er ved at spise vegetarisk og særligt ved jeres retter. Find så mange argumenter som muligt.”

Øvelsen er inspireret af øvelse 41 ”opvaskebørsten”, der findes på siden Idetræning.dk

Igennem forløbet skal eleverne have adgang til materialer som papir, post-its og skriveredskaber. Der kan desuden inddrages computere og fotomateriale i fase et-tre og særligt til arbejdet med opskriftsbloggen. Derudover skal eleverne have adgang til et veludstyret (skole)køkken.

Læreren kan oprette en vegetarmadblog med titlen ”Vegetarmad til hverdag og fest” eller lignende (eksempelvis via Skoletube). Her kan eleverne lægge opskrifter op og præsentere deres retter.

Nogle elever eller elevgrupper kan have behov for særlig hjælp og støtte i arbejdsprocessen, herunder i skiftet mellem de forskellige faser og måske særligt i idégenereringsfasen, hvor eleverne åbent skal idegenerere på ideer og løsninger. Elever, der er særligt udfordrede af opgaven, kan få en række benspænd som en ramme omkring deres maddesign. Konkrete benspænd kan være:

• Der skal anvendes kål (vælg selv hvilken kål) og løg.
• Kålen skal tilberedes på mindst to forskellige måder.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvad skal eleverne introduceres for i forståelsesfasen og hvordan?
• I hvilket omfang skal der sættes fokus på FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling?
• Skal forløbets personaer anvendes, eller skal der udarbejdes ny persona/målgruppe?
• Skal eleverne tale med målgruppen (eller en repræsentant fra målgruppen) undervejs i processen - som inspiration og/eller til test og kvalificering af måltidet og opskriften?
• Hvordan skal der samles op på gruppernes arbejde i forforståelses- og idegenereringsfasen?
• Hvordan skal eleverne præsentere deres ideer samt endelige “løsninger”?
• Hvordan skal der laves en madblog? Hvilke krav skal der stilles til elevernes opskrifter og ”madblog”-præsentationerne?
• Kan eleverne selv købe ind, eller skal der købes basisråvarer?
• Skal der indgå dommere i evalueringen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.
 

1. fase: Forstå
Denne fase kan indledes med en præsentation af forløbet, så eleverne opnår en forståelse for den konkrete opgave og case, målgruppen, eventuelle benspænd og mål.

Der kan også sættes fokus på begreberne bæredygtighed og på FN´s Verdensmål.

Herefter kan eleverne påbegynde deres research på råvarer/fødevarer og sundhedsfaktorer samt orientere sig i relevante madkulturer, tilberedningsmetoder med mere.

Der kan i denne fase anvendes korte læreroplæg, internetsøgning, tidligere erfaringer fra undervisningen og/eller personaarbejde.

2. fase: Idegenerering
I anden fase er der fokus på, at eleverne ud fra deres forforståelse og med nye input kan idegenerere på råvarer, måltids- og smagssammensætninger, tilberedningsmetoder, opskrifter med mere. Til dette kan der anvendes post-its og/eller mindmapping i en række tematiske brainstorms. Grupperne kan eventuelt præsentere deres ideer for de andre grupper.

Eleverne kan også i denne fase eksperimentere med teknikker, råvarer med mere. I slutningen af denne fase skal eleverne gerne have truffet beslutninger om, hvilke råvarer og tilberedningsmetoder de vil anvende i deres vegetarret.

3. fase: Realisering
I denne fase kan vægten lægges på elevernes udførelse af det praktiske arbejde (selve madlavningen) samt fremstilling af opskrift(er). Her kan det være en hjælp for eleverne med konkrete retningslinjer for opskrifterne på madbloggen og præsentationerne på denne. Læreren kan overveje at bruge eksempler fra andre madblogs som inspiration. 

Det kan også overvejes, hvordan eleverne kan understøttes i at eksperimentere med samt reflektere over deres valg af råvarer, smage, tilberedningsmetoder og det æstetiske udtryk.  

I slutningen af denne fase skal grupperne gerne have en færdig vegetarret samt en opskrift klar til madbloggen. Eleverne kan tage billeder af deres vegetarretter, som kan bruges i madbloggen.

4. fase: Evaluering
I fjerde fase kan der fokuseres på elevernes præsentation af deres vegetarret og opskrift samt evaluering af elevernes læring og af forløbet, og elevernes opskrifter kan samles og “publiceres” på madbloggen. Ideer til evaluering beskrives i afsnittet herunder.

Evaluering

Elevernes vegetarretter kan evalueres ved, at en eller flere “maddommere" eller en repræsentant fra målgruppen smager på og giver feedback på retterne og elevernes præsentation af retterne.

I feedbacken kan der knyttes an til forløbets formål og således lægges vægt på at vurdere:

• elevernes viden om vegetarmad
• elevernes innovative kompetencer og kreativitet i opgaveløsningen
• elevernes færdigheder i relation til at udvikle sund mad til målgrupper og præsentere retterne i en medieret form/på madbloggen

I feedbacken kan der desuden være fokus på:

• Rettens idé: Er den original? Og passer den til målgruppen?
• Smag
• Tilberedningsmetoder
• Rettens æstetisk udtryk
• Opskriften, præsentationen og evt. billedmateriale
• Eventuelt gruppens samarbejde og arbejdsgange
• Hvad kan justeres, så retten kan blive endnu bedre?

Løbende formativ evaluering
Der kan i de enkelte faser gives formativ feedback på elevernes arbejde. For eksempel kan der gives feedback på elevernes samarbejde, valg af råvarer, tilberedningsmetoder, smage, arbejdsgange og det æstetiske udtryk.  
Den løbende feedback kan også gives i relation til færdigheds- og vidensområdet Sund mad til målgrupper, hvor der kan gives feedback på, hvordan valg af råvarer, tilberedningsmetoder og målgruppe/persona passer sammen.

Eleverne kan også stilles en række overordnede evalueringsspørgsmål, eksempelvis:

• Hvad fungerede godt i forløbet?
• Hvad er den vigtigste læring?
• Hvad kan vi gøre bedre/anderledes en anden gang?

Disse spørgsmål kan bidrage til at vise, hvad der har optaget eleverne gennem forløbet.

Mere specifikke afsluttende evalueringsspørgsmål til eleverne kan være:

• Hvordan lykkedes vi i min gruppe med at skabe sund vegetarmad til vores målgruppe/persona? Hvad kunne vi have gjort anderledes/bedre? (i forhold til råvarer, tilberedning, præsentation eller andet)
• Hvordan lykkedes vi med at arbejde innovativt, eksperimenterende og kreativt med opgaveløsningen?
• Hvordan fungerede vores præsentation og opskrift i madbloggen? Hvad kunne vi have gjort anderledes/bedre?
• Hvordan har vi arbejdet sammen i gruppen? Hvad kunne vi have gjort anderledes/bedre?

Der kan efter gennemførsel af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede casen/problemstillingen i forhold til at arbejde med fokus på innovation og entreprenørskab?
• Hvad var umiddelbart elevernes vigtigste læring, og hvad kan der med fordel arbejdes med fremadrettet?
• Har eleverne opnået relevant viden om vegetarmad og relevante færdigheder i forhold til at designe, tilberede og præsentere sund mad til målgrupper? Hvordan kan jeg fremadrettet understøtte elevernes læring i forhold til forløbets formål endnu bedre? 
• I hvilket omfang havde eleverne en oplevelse af at skabe værdi for andre?
• Kan erfaringer fra dette forløb bruges i planlægning af fremtidige forløb med fokus på innovation og entreprenørskab?