Fagdialogkort til historie

Sådan kan dialogkortene bruges

Fagdialogkortene kan for eksempel bruges på møder mellem fagkollegaer, hvor I ønsker at drøfte undervisningen og det faglige indhold i jeres fag. I kan udvælge enkelte dialogkort til at drøfte en særlig tematik i faget, eller I kan gennemgå alle spørgsmålene ét ad gangen. Fagdialogkortene tager ligesom faghæftet afsæt i de færre bindinger i Fælles mål.

Når I anvender fagdialogkortene, kan det være en god idé at:

medbringe faghæftet til drøftelsen og slå op i det, når det giver mening i forhold til de enkelte dialogkort.
at udvælge et eller flere dialogkort, som I skal drøfte, på forhånd.
vælge én, der står for at rammesætte, hvordan drøftelsen ud fra dialogkortene skal forløbe, og som eventuelt står for at fortælle om ændringerne i Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger.

Overvej eventuelt, hvordan I kan inddrage ledelsen i arbejdet med at udvikle undervisningen i jeres fag.

Materialer

Find de relevante materialer her:

Find faghæftet for historie og inspirationsvideo om faghæftet her
Præsentation om de lempede bindinger i Fælles Mål
Fagdialogkortene findes som PDF øverst på denne side og i punktopstilling herunder

Vejledning

Opstår der behov for vejledning om indholdet i faghæftet kan I altid spørge ministeriets læringskonsulenter til råds på Børne- og Undervisningsministeriets faglige vejledningsforum emurespons.dk

Spørgsmål fra dialogkort til historie

Hvordan anvender vi faghæftet som led i årsplanlægningen og den løbende tilrettelæggelse af undervisningen? Se fx faghæftet s. 57.
Hvad er det vigtigt at sætte fokus på i undervisningen for, at eleverne opnår de ønskede kompetencer i historie? Se fx faghæftet s. 27 og s. 62 om hhv. fagets formål og forholdet mellem kompetencer og indhold.
Hvordan arbejder vi med evaluering af undervisningen og feedback til eleverne? Få inspiration til, hvordan der kan arbejdes med fx logbog som evalueringsredskab. Se faghæftet s. 60.
Hvordan kan faghæftet understøtte vores valg af indhold/undervisningsmaterialer i historie? Se fx faghæftet s. 54 og s. 57 om tilrettelæggelse af undervisningen.
Samarbejder vi med de andre kulturfag, fx i arbejdet med at bruge kilder i undervisningen? Hvordan? Se fx faghæftet for historie s. 31.
Hvordan kan historiefaget bruges til fx at forholde sig til elevernes brug af sociale medier? Se faghæftet for historie s. 46.
Hvordan arbejder vi med progression i undervisningen på tværs af klassetrin, og kan vi identificere skiftende tilgange til historiefaget mellem trinforløbene? Se faghæftet for historie s. 65 og s. 34.
Hvordan tænkes kanonlisten ind i undervisningen, på årgangen og på tværs af klassetrin? Hvordan tilpasser og vinkler vi kanonpunkterne, fx i relation til relevante færdigheds- og vidensområder? Se faghæftet s. 67.
Hvad kan udgøre kontroversielle emner i historiefaget? Hvorfor bliver nogle emner kontroversielle og hvilke faglige og pædagogiske overvejelser afføder disse emner? Se fx faghæftet s. 62 og s. 76 for konkrete arbejdsspørgsmål.
Lægger vi i undervisningen op til, at eleverne og vi selv forholder os kritisk til såvel kilder som de konkrete emner, vi arbejder med? Se fx faghæftet s. 77 om kritisk tænkning.
Hvordan kan vi gennem undervisningen understøtte elevernes sproglige udvikling fra at bruge hverdagsbegreber til fagbegreber? Se faghæftet s. 46 og s. 78.
Kompetenceområdet historiebrug kan også være relevant at inddrage i andre fag. Diskuter, fx med afsæt i det konkrete kompetenceområde, hvordan samarbejdet mellem historie og andre fag kan styrkes. Se faghæftet s. 32 og 38.