Artikel

Fagdialogkort til engelsk

Fagdialogkortene er et understøttende værktøj til lærere og vejledere. Kortene indeholder spørgsmål, der sætter fokus på, hvordan faghæftet kan anvendes til fælles refleksion om undervisningen i faget.

Sådan kan dialogkortene bruges

Fagdialogkortene kan for eksempel bruges på møder mellem fagkollegaer, hvor I ønsker at drøfte undervisningen og det faglige indhold i jeres fag. I kan udvælge enkelte dialogkort til at drøfte en særlig tematik i faget, eller I kan gennemgå alle spørgsmålene ét ad gangen. Fagdialogkortene tager ligesom faghæftet afsæt i de færre bindinger i Fælles mål.

Når I anvender fagdialogkortene, kan det være en god idé at

  • medbringe faghæftet til drøftelsen og slå op i det, når det giver mening i forhold til de enkelte dialogkort.
  • udvælge et eller flere dialogkort, som I skal drøfte, på forhånd.
  • vælge én, der står for at rammesætte, hvordan drøftelsen ud fra dialogkortene skal forløbe, og som eventuelt står for at fortælle om ændringerne i Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger.

Overvej eventuelt, hvordan I kan inddrage ledelsen i arbejdet med at udvikle undervisningen i jeres fag.

Materialer

Find de relevante materialer her:

Vejledning

Opstår der behov for vejledning om indholdet i faghæftet kan I altid spørge ministeriets læringskonsulenter til råds på Børne- og Undervisningsministeriets faglige vejledningsforum emurespons.dk

Spørgsmål fra dialogkort til engelsk

  • Hvordan anvender vi faghæftet som led i årsplanlægningen og den løbende tilrettelæggelse af undervisningen?

  • Hvad er det vigtigste at sætte fokus på i undervisningen for, at eleverne opnår de ønskede kompetencer i engelsk? Få inspiration i læseplanens kapitel 4 og 5.

  • Hvordan arbejder vi med evaluering af undervisningen og feedback til eleverne? Få inspiration på s. 66-68 i faghæftet.

  • Hvordan kan faghæftet understøtte vores valg af indhold/undervisningsmaterialer i engelsk? Se fx s. 61-66 i faghæftet.

  • Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så den fx drejer sig om de temaer, der interesserer eleverne? Hvad gør vi ellers for at motivere eleverne? Se fx s. 61-63 i faghæftet.

  • Hvordan kan vi arbejde med at styrke og udvide elevernes ordforråd? Se fx afsnit om sprogligt fokus i læseplanens kap. 5 i faghæftet.

  • Hvordan tager vi hensyn til en eventuel stor faglig spredning i elevernes faglige niveau? Se fx s. 94 i faghæftet.

  • Hvordan arbejder vi med, at eleverne skal turde fejle? Fx i forhold til elevernes mindset om at være i en læreproces? Eller hvordan ”de gode fejl” er vigtige og lærerige for hele klassen? Se fx s. 59-60 i faghæftet.

  • Hvilke sproglæringsstrategier arbejder vi med? Hvordan indgår sproglæringsstrategier i undervisningen, og hvordan skaber vi sammenhæng til andre sprogfag? Se fx s. 73-74.

  • Hvordan arbejder I med at integrere grammatik i den kommunikative engelskundervisning? Se fx s. 77-78 i faghæftet.

  • Hvordan kan man udnytte, at flere sprog er en ressource i undervisningen? Se fx s. 37 og 87 i faghæftet.

  • Hvordan kan engelskfaget understøtte, at eleverne bruger it og medier til kreative, målrettede produkter? Se s. 91-92 i faghæftet.

Kreditering

Materialet er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.