FN´s verdensmål

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling rummer store ambitioner og værdier, som kan, at de virker moraliserende og til tider vanskelige at forstå. Med dette materiale bliver indholdet pakket ud, så eleverne få indsigt i verdensmålene og diskuterer, hvordan de skal forstås, om de er vigtige, og hvordan man kan arbejde med dem. Materialet berører temaer som f.eks. samfundsidealer, bæredygtighed og værdier.

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten er tænkt som klassisk klasserumsundervisning med en kombination af tavleundervisning (eller tilsvarende fagligt oplæg ved underviser), klassediskussion, og elevarbejde i grupper eller individuelt.

Se mere i den pædagogiske vejledning på introduktionssiden. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med filosofisk dialog, anbefales det også at læse Introduktion til filosofiske dialoger, inden du går i gang.

Læs mere om materialet i Filosofi, etik og kritisk tænkning: Introduktion til materialet

Materialer:

• Undervisningsmateriale om FN’s Verdensmål fra UNICEF Danmark
• Undervisningsmateriale om FN’s Verdensmål fra Red Barnet

Tilrettelæggelse

• Sæt dig ind i FN’s Verdensmål (fx via de foreslåede ressourcetekster – se afsnittet materialer ovenfor)
• Vælg nogle del-aktiviteter som passer til undervisningens rammer (sted og længde)
• Sæt rammen for aktiviteten (fx mht. tid til præsentation og til evaluering)

Aktivitetens opbygning

Præsentér eleverne for FN’s Verdensmål og tanken bag dem. Du kan med fordel udvælge nogle af dem at gå i dybden med. Måske har eleverne brug for at få forklaret, hvordan nogle af begreberne kan forstås.

Som del af aktiviteten kan du derefter vælge et eller flere af følgende forslag

Forslag 1

Læg op til diskussion med eleverne om, hvilke af målene de synes, der er mere/mindre vigtige at arbejde henholdsvis globalt, i Danmark, og for børn og unge. Du kan gøre det sådan her:

1. Giv eleverne lidt tid til at tænke kigge nærmere på målene og evt. tale lidt sammen (fx 5 min.).
2. Derefter skriver de (skjult for de andre) på et stykke papir det tal, som de synes er mest vigtigt for børn i Danmark.
3. Papirerne samles ind og en elev (eller læreren) fører regnskab på tavlen i en matrix over, hvor mange stemmer hvert mål har fået
4. Herefter kan gentages trin 1-3 med et andet fokus, fx ”mindst vigtigt for børn i Danmark”.
5. Når der så er tilstrækkeligt med informationer på tavlen, kan eleverne diskutere de punkter, hvor man kan se, at der er størst uenighed.

Forslag 2

Dyk ned i nogle af de centrale begreber som fx ”ulighed”, ”bæredygtighed”, ”ligestilling” eller ”fattigdom”. Det kan du f.eks. gøre ved at lade eleverne vælge et begreb (alene eller i grupper), som de så arbejder med at finde:

a) nogle eksempler på (f.eks. hvad er et eksempel på, at nogen er ulige? samt Hvad er et eksempel på et samfund der (ikke) er bæredygtigt?)

og

b) en abstrakt definition.

Derefter kan de fremlægge deres begreber for de øvrige. Husk at gøre eleverne opmærksom på at det er svære begreber, og der faktisk er mange diskussioner om, hvad de præcis betyder.

Forslag 3

Klassen kan også omsætte teori til praksis ved at lade eleverne diskutere om der er nogle af målene, som de selv kunne tænke sig at arbejde for, og hvordan man kunne gøre det, hvis man ville – også som det enkelte barn. Hvordan kunne de konkret forestille sig at gøre en forskel i hverdagen? Igen kan eleverne vælge et mål at undersøge og så præsentere deres arbejde for de øvrige.

Evaluering

Det anbefales, at evaluering af aktiviteten tager udgangspunkt i elevens metarefleksioner over sin egen oplevelse med at arbejde med emnet. Se den pædagogiske vejledning for ideer til, hvordan eleven kan støttes i denne refleksion.

Kreditering

Caroline Schaffalitzky og Anni Nielsen.

Relaterede aktiviteter:

• Tavleundervisning: FN’s Børnekonvention
• Filosofiske dialoger: Værdsat, respekteret og retfærdigt (FN’s Børnekonvention)
• Æstetiske refleksioner: Protestsange om bæredygtighed