Ny kvalitet kan opstå, når pædagoger og lærere arbejder sammen i grundskolen

Samarbejdet foregår sjældent gnidningsfrit i praksis, og mange steder har pædagoger og lærere svært ved at finde sig til rette i deres nye roller. Denne artikel giver et bud på, hvordan der kan formuleres en fælles faglighed, et nyt læringsmiljø og et nyt syn på læring, hvor både lærer og pædagog er uundværlige.

Pædagoger og lærere skaber en ny faglighed

Pædagogerne bringer med sig en fritids- og socialpædagogisk uddannelsesbaggrund og tradition, der fører til, at de som pædagoger kan udfylde nogle typiske roller og funktioner. Det kan være som relationsarbejder, konfliktløser, atmosfærearbejder, dannelsesarbejder, kreativitetsarbejder og inklusionsarbejder. Sådanne fritidspædagogiske roller indgår også i lærernes pædagogiske repertoire. MPædagogernes tilstedeværelse giver nye muligheder for, at de to professioner i samarbejde kan bringe disse dimensioner i spil med den faglige undervisning.

Sammentænkning af to pædagogiske traditioner

Fordi pædagoger og lærere har forskellige uddannelsesbaggrunde og dermed forskellige pædagogiske kompetencer, bliver det muligt at skabe nye kvaliteter i skolen. Nedenstående tabel viser de to professioners historiske bestemte karakteristika. Når disse sammentænkes og kommer til at udgøre en syntese, kan man sige, at 1+1=3.

1+1=3

Når lærerens undervisning (education) og pædagogernes omsorgsorienterede tilgang (care) kombineres, opstår en ny kvalitet, der internationalt betegnes educare. Der opstår altså ikke bare en synergieffekt, men også noget helt nyt. Når pædagogens og lærerens grundkompetencer lægges sammen, bliver 1+1= 3.

Educare

Omsorg er kendetegnet ved en særlig anerkendende relation til barnet, hvor pædagogen søger at leve sig ind i barnets situation og prøver at forstå dets intentioner og perspektiver. Det er et gensidigt forhold mellem barn og voksen præget af modtagelighed, ansvarlighed, gensidighed, lighed og følsomhed. Undervisning handler om organisering af aktiviteter, der kan hjælpe børnene til at tilegne sig faglige kundskaber og færdigheder. En educare tilgang forsøger også at forene kreativitet, leg og eksperimenterende virksomheder med målrettet læring. Ideelt set er pædagoger og lærere sammen om at realisere dobbeltheden af omsorg og undervisning, men fordi der er tale om forskellige grundkompetencer, kan der i praksis tegne sig en arbejdsdeling.

Skobutik – et legebaseret forløb

Eksempelvis arbejdede en tredjeklasse med matematik i et legebaseret forløb, hvor de ombyggede klasseværelset til en skotøjsbutik. Den indrettede de med skotøjshylder med masser af skotøjsæsker, disk, kasseapparat, lommeregner, fodspejl og meget mere. Her var det lærerens hovedansvar at sikre de matematikfaglige dimensioner, mens pædagogen hjalp børnene med en række praktiske opgaver så som fremstilling af penge. Pædagogen blev også involveret i mange konflikt- og gruppeprocesser. Ikke mindst havde hun blik for og metoder til, at alle børn blev inkluderet i lærerige og trivselsskabende legeepisoder. Der var i starten tale om en aftalt arbejdsdeling, der dog i en vis grad blev udlignet i takt med, at de to professioner lærte af hinanden. Syntesedannelsen af omsorg og undervisning kommer også til udtryk i udviklingen af et fælles læringsbegreb: et dynamisk og legebaseret læringsbegreb.

Et fælles legeorienteret syn på læring

Et legeorienteret syn på læring antyder for det første, at den optimale læringsproces rummer nogle af legens karakteristika. Nemlig en virksomhed præget af social interaktion, meningsfuldhed, nyskabende og kreative dimensioner. For det andet betyder det, at store dele af skolens faglige stof kan tilegnes via leg eller en legepræget virksomhed, hvilket eksemplificeres og belyses nedenfor.

Bæredygtige transportmidler – et legebaseret forløb

Med afsæt i et tema om klima og med fokus på udledning af CO2 og klimaforandring,blandt andet vandstigninger, som var et problem i lokalområdet, fik børnene i første klasse til opgave at konstruere bæredygtige transportmidler. En gruppe byggede en bil i papmaché med solceller på taget, på køleren og på dørene. En anden gruppe tegnede et nyt intercitytog, der kørte på energi fremstillet af sukkerroer, mens en tredje gruppe byggede en færge med vindmøller på dækket. Her opstod altså utallige bud på fremtidens rejser med bil, tog og fly, uden at en teknologiprofessor skulle anbefale betimeligheden af at investere risikovillig kapital.

Læring sker gennem social interaktion

I gode lege- og læringsvirksomheder indgår barnet som én, der aktivt handler i samspil med andre. I legen forhandler de om rollerne og fastlæggelse af legens tema,eksempelvis politi og røvere. Det skærper børnenes sprog og sociale kompetencer. Noget tilsvarende sker i et læringsforløb som det ovennævnte. Børnene indgår her i en social sammenhæng og proces, hvor de i fællesskab behandler det faglige stof og træffer beslutninger om, hvordan de kan inddrage mere stof og dermed ny indsigt. Viden og færdigheder er først noget, der mestres sammen med andre. Derefter bliver denne viden og kognitive funktioner gradvist indoptaget af barnet. Det vil sige, at læringen først er social, inden den bliver individuel.

Læring er meningsfuld

Legen opleves af barnet som en meningsfuld virksomhed, fordi barnet i denne virksomhed ikke har anden hensigt end at lege. Man siger, at barnet leger for at lege. I en optimal læringssituation oplever barnet på samme måde, at det faglige arbejde giver mening i sig selv. Det forudsætter, at barnet ved, hvad målet er, og hvorfor barnet skal gøre, som det skal. Med andre ord at dets motiv for at lære er klart og udviklet.

Her har pædagog og lærer en vigtig rolle. De skal hjælpe barnet til at se formålet med undervisningen og dets læringsproces. Hvis barnets motiv bare er at gøre, som de voksne forlanger, så oplever barnet ingen meningsfuldhed. Motivet skal stemme overens med målet. I projektet om bæredygtige transportmidler måtte pædagoger og lærere, ud fra kendskab til barnet og nysgerrige spørgsmål, finde ind til, hvilket (personligt) motiv barnet kunne have for at engagere sig i forløbet. Det stiller krav om, at barnet har indflydelse på læringsforløbet. Det dur ikke, at læringsforløbet blot er domineret af et på forhånd fastlagt læringsindhold, der ikke matcher børnenes motiver og interesser. Barnet må selv have indflydelse på både læringens indhold og form, hvis kriteriet meningsfuldhed skal indfries.

Læring er en nyskabende og kreativ virksomhed

Børns leg er karakteriseret af fantasi og kreativitet. I leg siger barnet for eksempel: ”Så sagde vi, at jeg var kaptajn på rumfærgen”. Barnet er ikke kaptajn; det er noget de leger; noget de forestiller sig. De erobrer en legeverdenog skaber et fiktivt rum, hvor alt kan ske. Gode læringsforløb rummer også tilstedeværelsen af fantasi, hvor barnet for en stund kan se bort fra realiteten (blandt andet facitlisten) og suspendere virkeligheden. Herigennem skabes et rum for eksperimenter og nydannelser. Børnene sætter deres kundskaber og erfaringer sammen på ny måde, og dermed skaber de nye udtryk og erkendelser. Det kom tydeligt til udtryk i projektet om bæredygtige transportmidler. Her var nemlig, ligesom i børns rollelege, plads til sprudlende fantasi. Børnenes transportmidler var sjove, skøre og fantasifulde, men de rakte alligevel ind i fremtiden.

Pædagoger og lærere, der arbejder med formlen 1+1=3, bidrager til et nyt og spændende skoleliv, hvor både børn og de professionelle trives og løbende lærer og udvikler sig.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Stig Broström, Professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

Inspiration

International School of Billund har en legebaseret læreplan: Find den her

Østerskov efterskole i Hobro arbejder med leg og rollespil som grundlæggende virksomhedsform (8. – 9. klasse): Læs her