Hvad er udeskole?

Læring i uderummet

Udeskole er en betegnelse for undervisning, der på regelmæssig basis flyttes ud af skolens lokaler til skolens nærmiljø. Det er en måde, hvorpå klasseværelsets ofte mere teoretiske viden knyttes sammen med praktiske oplevelser og erfaringer i uderummet.

Den norske udeskoleforsker Arne N. Jordet (2017) skelner mellem didaktiske og autentiske uderum. Et didaktisk uderum kan eksempelvis være Den gamle by i Aarhus, som byder på didaktiserede undervisningsforløb planlagt af en skoletjeneste. I et autentisk uderum derimod må læreren eller pædagogen selv gøre sig didaktiske overvejelser over, hvordan uderummet kan anvendes med henblik på elevernes læring.

I udeskole skelner man også mellem uderummet som kundskabskilde og læringsarena. I princippet kan uderummet fungere som begge dele. Hvis uderummet anvendes som kundskabskilde indgår alle de artefakter – ting, materialer, personer – som findes på stedet, som læremidler i undervisningen. Men hvis stedet anvendes som læringsarena, er fokus på det at lære et bestemt indhold i andre omgivelser end klasselokalet. Det vil sige, at det er stedets muligheder for at bidrage til andre arbejdsformer, der er i fokus (Vesterager & Jensen 2015).

Når læreren eller pædagogen skal planlægge et udeskoleforløb, kan det være nyttigt at gøre sig overvejelser i forhold til, hvordan uderummet skal anvendes. Eksempelvis vil en skolehave fungere som læringsarena, hvis en gruppe elever har slået sig ned i haven for at læse en bog eller for at lege ordstafet. Her er det rummet, skolehaven, der indbyder til andre måder at lære på. Men hvis eleverne i stedet luger imellem havens afgrøder, undersøger planternes vækst eller høster bær, vil skolehaven også fungere som kundskabskilde. Eleverne lærer altså om og med artefakterne på stedet.

En vigtig ting at gøre opmærksom på er desuden, at regelmæssigheden i udeskole ikke skal forstås på et enkelt fag. Det skal snarere ses som den praksis, hvor en elevgruppe på tværs af fag anvender udeskole som en del af deres skolehverdag (Bærenholt & Hald 2020).

Hvorfor udeskole?

I undervisning, der vedrører mad, sundhed og måltider kan inddragelse af udeskoleaktiviteter bidrage til skabe en større sammenhængsforståelse for nogle af de problemstillinger, der knytter sig til områderne. At opleve med egen krop, hvordan danske æbler bliver høstet, opbevaret og pakket til videre salg, tilskynder en anden form for læring, end hvis eleverne blot læser om produktionen. Samtalen med frugtavleren om de forskellige æblesorter, duften og smagsprøverne bidrager til oplevelser, der gennem bearbejdning og refleksion, bliver en betydningsfuld del af erfaringsdannelsen og læreprocessen, når det drejer sig om at forstå bæredygtig æbleproduktion og jord til bord aspektet.

Nyere forskning viser, at udeskole kan øge elevernes motivation for undervisningen. Samtidig bidrager udeskole til større variation i undervisningen og til differentierede måder at lære på. Der skabes øget forståelse og bedre hukommelse, når der er en tydelig kobling mellem den teoretiske viden tilegnet i klasselokalet og de konkrete praktiske erfaringer eller handlinger oplevet i udeskole. Desuden kan udeskole være med til at styrke bevægelsesindsatsen i skolen, og det kan medvirke til øget trivsel blandt eleverne (Ladekjær, Jacobsen, Jensen, Jensen, & Farschou 2019; Kristensen 2018). 

En model for udeskoledidaktik

Modellen nedenfor kan anvendes i forbindelse med planlægning af udeskoleforløb.

Modellen er udviklet i forbindelse med et forskningsprojekt, Projekt udeskole, på Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg, og har været afprøvet i planlægningen af udeskoleforløb på flere nordjyske skoler.

© Bærenholt og Hald, 2020

I princippet lægger modellen op til, at læreren i planlægningsøjemed kan starte forskellige steder i modellen. Det er en relationsmodel, hvor hver af de didaktiske kategorier hænger sammen.

Nedenfor udfoldes de enkelte dele af modellen, og der stilles relevante spørgsmål, læreren må overveje, når udeforløb planlægges (Bærenholt & Hald 2020).

 

Mål og indhold
I modellens øverste bjælke er indhold og mål repræsenteret. I første del af planlægningsfasen må læreren gøre sig overvejelser over, hvilke dannelses, kompetence- og læringsmål udeskoleforløbet kan bidrage til. Ligeledes må der overvejes, hvilket indhold der skal arbejdes med. Hvilke mål er der for udeskoleforløbet, og hvilket tema skal der arbejdes med?

 

Inde
Venstre side beskæftiger sig med inde-delen af udeskole. Her skal eleverne oparbejde en grundlæggende viden og tilegne sig en forforståelse for det tema eller område, der skal undersøges ude. Samtidig er inde også det sted, hvor udeforløbet ofte efterbehandles gennem analyse og refleksion over de tilegnede erfaringer og den viden, eleverne har opnået ude.

Det er bevægelsen og sammenhængen mellem inde-ude og ude-inde, der er med til at skabe transfer mellem læring i de to arenaer. Samtidig kan analyse og refleksion også resultere i nye spørgsmål og forundring, der kræver endnu en undersøgelse. Derfor må sammenhængen mellem inde og ude også betragtes som en cirkulær proces.

 

Ude
Omdrejningspunktet i højre side af modellen er stedet. Det vil vi sige, det specifikke sted hvor udeforløbet foregår, for eksempel skolehaven, det lokale supermarked eller hos en landmand.

Omkring stedet er fire rum repræsenteret. Til hvert rum må der gøres didaktiske overvejelser over, hvordan rummene indgår i undervisningen. Hvilke artefakter møder eleverne eksempelvis i det fysiske rum, og hvordan bidrager de til elevernes læring? Er der specifikke kulturelle koder eller regler i det kulturelle rum, eleverne skal lære om før eller under forløbet? I det kropslige rum må der overvejes, hvordan stedet lægger op til bevægelse eller kropslig læring og dannelse. Det sidste rum, det sanselige/æstetiske, giver anledning til overvejelser over, hvordan stedet kan bidrage til æstetiske oplevelser og mediering af udtryk. I en ring rundt om stedet finder vi social praksis, arbejdsformer og kommunikation.

De tre områder tilskynder, at læreren reflekterer over, hvordan eleverne anvender fagsprog og kommunikation i læreprocessen, hvilke arbejdsformer der passer bedst til aktiviteterne på stedet, og hvordan den sociale interaktion understøtter elevernes læring.

 

Dybdeforståelse, kompetencer og dannelse
Denne del af modellen dækker over, hvad eleverne tager med sig fra udeskoleforløbet. Begreberne illustrerer, at der både kan være tale om kortsigtede og mere langsigtede mål med udeforløbene. Det væsentlige er, at læreren har gjort sig overvejelser over, hvad formålet med udeskoleforløbet er.

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg