Forløb

Gennemslagskraft - Argumentation i dansk og samfundsfag

Hvordan bliver du hørt, og hvordan undgår du at blive snydt? Lær eleverne at gennemskue, hvad et argument består af og forskellige måder at argumentere på. Forløbet er til 1.g  eller 2 g på alle gymnasiale ungdomsuddannelser, og det tager kun et modul à 90 min i hhv. dansk og samfundsfag.

I dansk lærer eleverne om argumenttyper, som de straks efter skal bruge i samfundsfag. At genkende og bruge teorien i virkeligheden forankrer læringen dybere end analyse.

Formålet med disse to moduler er således, at eleverne både kan genkende og anvende forskellige argumenttyper.

Dansk A: "navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber."

Samfundsfag B:"på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog."

Materialet hentes fra Skriveportalen fra Horsens HF og VUC

 

1. Planlægning/overvejelser

Argumentation handler om at overbevise sin modtager om en holdning eller et synspunkt. Eleverne får ansvar for hver deres argumenttyper, som de derefter skal kunne genkende i udfoldet praksis. På sidste taksonomiske niveau skal eleverne selv anvende argumenttypen.

Begge lærere forbereder sedler med én argumenttype på hver - nok til hver elev.

Hver faglærer kan følge op på modulet ved hhv. en danskfaglig argumentationsanalyse og fx en politisk diskursanalyse i samfundsfag.

 

2. Forløbets opbygning

Gennemførsel i dansk

Eleverne har som lektie at læse om de forskellige argumenttyper på Skriveportalen fra Horsens HF og VUC.

Læreren introducerer til lektien: Når man skal analysere eller redegøre for andres argumentation, kan det være nyttigt at tænke på, på hvilken måde afsenderen argumenterer. Er der noget, der er karakteristisk for argumentationsmåden? Hvordan underbygger afsenderen sine påstande. Denne viden kan eleverne selv benytte, når de vil argumentere: Hvordan kommer de igennem med deres synspunkter?

I timen starter læreren en ”quiz og byt” og fordeler sedler med   argumenttyper til eleverne.

 

De skal nu forklare argumenttypen for hinanden.

  1. Argumenterer afsenderen ved hjælp af konkrete eksempler? "Frihed og demokrati fører til velstand. Se blot på de vesteuropæiske lande efter 2. Verdenskrig."
  2. Ved hjælp af statistik og fakta? (logos-argument): "Mange undersøgelser viser, at det kan betale sig at investere i ungdomsuddannelser."
  3. Ved at appellere til modtagerens følelser ? (patos-argument):  "Støt læger uden grænser, uden din hjælp koster det liv."
  4. Ved at bruge sammenligninger?: "Når forældre drikker, går det ud over børnene, ligesom passiv rygning også har en skadelig påvirkning."
  5. Ved at støtte sig op ad eksperters udsagn? (logos-argument): " Ifølge OECD er danske gymnasieelever verdens bedste."
  6. Ved at bruge sig selv som eksempel?: "De danske soldater gør et stort arbejde. Jeg ved det, for jeg har besøgt dem."
  7. Ved at bruge gentagelser?: "Danmark er mulighedernes samfund. Et velfungerende samfund. Et samfund med frihed til at tage initiativ. Et samfund med frihed til forskellighed 
  8. Ved at henvise til sig selv som troværdig autoritet? (etos-argument) Som mangeårig ekspert inden for tandpleje kan jeg garantere, at Zendium styrker dine tænder.
  9. Ved at sætte modsætninger op? :"Motion er vejen til et godt helbred. Fysisk inaktivitet fører til en tidlig død".
  10. Ved at henvise til historien?: "Historien viser med al tydelighed, at kapitalisme er mere levedygtig end socialisme."
  11. Ved at bruge overdrivelser?: "Hvis ikke vi har en stram udlændingepolitik, ender Danmark i løbet af kort tid med at blive fuldstændig invaderet af folk fra andre kulturer."
  12. Ved at bruge sproglige virkemidler f.eks. billedsprog kan man fremhæve sine pointer: "Hvis du har et højt gennemsnit, åbner det mange døre til fremtiden". (Kilde: Skriveportalen fra Horsens HF og VUC) (pdf).

Efter quiz og byt beholder hver elev den seddel, som de fik i hånden som den sidste. Deres opgave er nu at finde konkrete eksempler på deres type i aktuelle nyheder på nettet.

Eleverne fremlægger og får feedback fra kammeraterne.

 

Gennemførsel i samfundsfag

Eleverne trækker en seddel med en argumenttype og holde et oplæg om et aktuelt samfundsfagligt emne, hvor eleven gør brug af "sin" argumenttype.

Lad de andre elever gætte, hvilken type der er brugt.

 

3. Evaluering:

Dansklærer giver eleverne en opgave, hvor de skal redegøre for argumentationen i en sagprosatekst med samfundsfaglige aspekter. Her vil eleverne få en klar fornemmelse af mestring.

Samfundsfagslæreren kan følge op med politisk diskursanalyse på et dagsaktuelt indlæg.

 

Kreditering

Hanne Heimbürger, gymnasiekonsulent på CFU ved KP

 

Siden er opdateret 20. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.