Forløb

Partidannelse og valgkampagner - på hvilket grundlag vælger vi?

På 3 dage får htx-elever på 1 år et indblik i demokrati og medborgerskab – et nøgleproblem i SO.

I dette forløb danner eleverne egne partier og kæmper om at blive valgt. Komm/it deltager med minimum 4 moduler à 45 min, samfundsfag med minimum 6 og dansk med minimum 4. Resten af de 23 moduler afholdes af valgfrit fag.

Kernestoffet i SO bringes i spil, ved at eleverne danner nye politiske partier, skriver et tilhørende partiprogram med politiske mær­ke­sager, laver en valgtale, valgkampagne med facebookside og film - samt afholder et endeligt valg.

Formålet er at:

  • lære eleverne om et demokratisk samfund
  • give eleverne lyst til at deltage i debatter
  • skabe en god debatkultur på skolen

1. Planlægning/overvejelser

Op til SO-dagene bør eleverne få undervisning i:

  • Retorik og argumentation (Dansk)
  • Politik (Samfundsfag)
  • Sociale medier (Kommunikation og it)

De første halvanden dag arbejder eleverne med partiprogram og valgstrategier.

Andendagen afsluttes med et valg internt i klassen, hvor man vælger klassens vinder ud fra formandens tale og den til­hørende kampagne.

På dag 3 vil vinderpartierne fra alle klasser mødes til en afsluttende samlet debat og et endeligt valg i kantinen.

Eleverne udarbejder følgende produkter:

  • Nyt parti med navn, logo, slogan, formand og kampagnechef
  • Facebook-side for politiske parti
  • Partiprogram for politiske holdninger
  • Valgtale (5 min.)
  • Teaser til valgtale (max 20 sek)
  • Valgfilm (10-12. sek.)

2. Forløbets opbygning

Moduler

Dag 1

Dag 2

Dag 3

1

Fagløst

Intro

Komm/it

Lav valgfilm

Fagløst

Læse andre vinderes valgmateriale

2

Samfundsfag

Lav partiprogram

Komm/it

Lav valgfilm

Fagløst

Læse andre vinderes valgmateriale

3

Samfundsfag

Lav partiprogram

Komm/it

Lav valgfilm

Fagløst

Valg i kantinen

4

Samfundsfag

Lav partiprogram

Komm/it

Lav Facebookside

Fagløst

Valg i kantinen

5

Dansk

Lav valgkampagne

Fagløst

Gruppearbejde fortsat

Samfundsfag

Refleksion over demokratiske beslutningsprocesser

6

Dansk

Lav valgkampagne

Fagløst

Forberedelse af valg

Samfundsfag

Refleksion over demokratiske beslutningsprocesser

7

Dansk

Lav valgtale

Fagløst

Valg i klassen

Samfundsfag

Evaluering af forløbet og opstiling af ønsker

8

Dansk

Lav valgtale og teaser

Fagløst

Valg i klassen

Dag 1

  • Samfundsfag: laver politiske programmer med eleverne
  • Dansk: Eleverne laver valgkampagner og skriver valgtaler

Dag 2

  • Kommunikation/IT: Eleverne laver valgkampagne og valgvideoer på sociale medier
  • Eleverne arbejder med deres partiprogram, tale og valgvideo
  • Lærerne laver pressemeddelelser og afholder pressemøde for partiformænd og kommunikationsmedarbejdere
  • Valg i klasserne

Valgprocedure i klasserne

  • Alle partigrupperne holder taler med kampagnen i baggrunden
  • Hvert parti har lavet en teaser-video til talen, som de afspiller først (ca. 20 sek.). Dernæst holder partiformanden tale for partiet, og undervejs kan der være grafer eller anden dokumentation, som de øvrige gruppemedlemmer finder frem fra kampagnen.
  • Afslutningsvis vises valgvideoen (ca. 12 sek.)
  • Talen varer ca. 5 min.
  • Når alle partiformænd har holdt deres oplæg, skal der afholdes valg. Partierne må ikke stemme på sig selv eller stemme blankt.
  • Det parti, som får flest stemmer, går videre til det store valg for hele skolen dagen efter.

Dag 3

  • Klassen opdeles i grupper, som læser de andre klassers vindertale og kigger på deres kampagneside
  • Vinderformanden fodres fra klassekammeraterne med argumenter og kritiske spørgsmål til de øvrige partier
  • Valg i fællessal fx skolens kantine eller aula, hvor formændene afholder deres tale, og man ser klassernes teaser og valgvideo
  • Partilederrunde med kritiske spørgsmål
  • Debat i salen med spørgsmål til partiformændene
  • Alle elever får en stemmeseddel med navnet på deres egen klasse, som de ikke må stemme på
  • Optælling af stemmer - gerne på storskærm og med en levende konferencier

3. Evaluering:

Efter valget er afholdt, reflekterer eleverne klassevis over, hvilke kriterier de brugte for at afgøre hvem der var vinder. Var det humor og medietække, der afgjorde valget? Eller var det fordi, partiets partiprogram indeholdt væsentlige holdninger og hensigter? Hvad danner grundlaget for valg af kandidater til folketing, menighedsråd og den lokale boldklub?

Derefter opstiller eleverne mulige scenarier for at bidrage til samfundsdebatten med fagligt funderede argumenter. Hvilke kanaler kan benyttes, hvilke strategier kan være nødvendige?

Afslutningsvis forholder eleverne sig til, om de har nået målene for forløbet. I forlængelse af denne evaluering giver eleverne forslag til, hvordan de bedre kunne blive hørt/bedre kunne bidrage til en demokratiske samtale i undervisningen, i klassen og på skolen.

Kreditering

Sukkertoppen Gymnasium /webredaktør Hanne Heimbürger

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.