Dansk-idéhistorieopgaven – fra start til slut

Hent vejledning til elever plus forslag til førfase, skriveugernes 24 timer samt feed forward.

Formålet med dansk-idéhistorieopgaven er at kvalificere elevernes arbejde med store skriftlige opgaver (SRC, SOP) – og ikke mindst at gøre eleverne studieforberedte og almendannede. I tiden før opbygger eleverne viden om emne og form, så at de i skriveperioden kan koncentrere sig om selve det at skrive en akademisk opgave.

Emnet i eksemplet kan let erstattes med et andet.

Dette forløb arbejder især med disse faglige mål i Studieområdet:

• demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
• kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

1. Planlægning/overvejelser

Dansk-idéhistorieopgaven skal give eleverne kendskab til det opgaveformat og de skrivekompetencer, der er vigtige i forbindelse med en skriftlig opgave. Eleverne arbejder i dette eksempel med menneskers oplevelse og forståelse af teknologiens indvirkning på natur og samfund. Problemstilling: Hvor går grænsen for teknologien?

I dansk har eleverne temaet ”Menneske og maskine” som et 15 timers forløb koblet med 10 timers skriftlighed, og idéhistorielæreren træner elementer til eksamensopgaven i idéhistorie i 5 timer i perioden før skriveugerne.

Ved at have en lang førfase før selve skriveugen reduceres kompleksiteten. Eleverne har opbygget viden, reflekteret og diskuteret dilemmaer, der er i fokus. En del af danskfagets obligatoriske skriftlighedsforløb er lagt før skriveugen efter devisen: Skriv rigtigt første gang. Idéhistoriefaglærer bruger aktivt forløbet som et forarbejde til eksamensopgaven i idéhistorie. Således kan eleverne have den største del af deres fokus på skrive- og vejledningsprocessen.

Det danskfaglige forløb rummer følgende skriftlige produkter:

Indledning, diskussion, tilrettelæggelse af skriveuge efter egen læringsstil, personlig tjekliste over fejltyper, stil om menneske vs maskine.

Begge fag arrangerer sammen en paneldebat med rollespil om de etiske dilemmaer.

Materiale til den faglige undervisningi dansk:

• Forløbsplan til dansk
• Skriftlighedsforløb til dansk
• Stiloplæg til dansk
• Vejledning til elever om dansk-idéhistorieopgaven

Fordeling af elementer mellem dansk og idéhistorie:

Dansk-og idéhistorielæreren fordeler vejledningsopgaverne imellem sig efter de gode råd på siden ”Vejledning i fagligt samspil”.

Der er fælles undervisning i eller før skriveugerne om

• ”Kvalificér elevernes informationssøgning”
• ”Kildekritik på nettet”
• ”Angivelse af kilder”
• ”Anvendelse af kilder”
• “Elevens egen skriveproces ved større opgaver”
• ”Individuelle skrivemetoder”

2. Forløbets opbygning

I dansk arbejder eleverne med temaet ”Menneske, teknik, natur” i et 15 timers forløb, der vekselvirker med undervisning i skriftlighed. Materiale og en detaljeret plan for undervisningens tilrettelæggelse kan ses i Forløbsplan til dansk. Det rummer romanuddrag, noveller, radiointerview, malerier, film, radio- og tv-programmer fra 1842 til 2018.

Skriftlighed i tiden før

Elevernes skriftlige arbejder har produktionen af deres dansk-idéhistorieopgave for øje. Se Skriftlighedsforløb til dansk for anvendt materiale og tilrettelæggelse af forløb.

Efter gennemgang af kravene til en indledning i en flerfaglig opgave skriver eleverne to og to en indledning til en opgave om det emne, de lige har haft om i idéhistorie (her: demokrati). Efter en peer2peer efter fastlagte kriterier afleverer eleverne en rettet version. De får karakter får deres evne til at give feed forward samt for deres indledning.

På samme måde knyttes skrivehandlingen “diskussion” sammen med arbejdet med tekster om teknologiopfattelse hos H.C. Andersen, Johannes V. Jensen og Pillipo Marinetti, hvor eleverne igen gennemser hinandens opgaver, før de retter og afleverer.

På basis af en danskopgave om argumentationsanalyse opstiller eleverne deres personlige tjekliste over opmærksomhedspunkter i deres skriftlige arbejde. Denne tjekliste bruger eleverne i den danske stil, de skriver om ”Menneske vs maskine” med tekster af Nexø fra 1906, Huxley fra 1932 og en kronik fra Jyllandsposten tilbage i 2000 – se Stiloplæg til dansk.

Eleverne får ”Vejledning til elever om dansk-idéhistorieopgaven”, før de får problemformuleringerne i starten af de to skriveuger..

Skriveugerne

I selve skriveugen tilrettelægges første time på følgende måde:

• Eleverne præsenteres for de 6 problemformuleringer, de kan vælge imellem.
• De vælger en problemformulering, de umiddelbart synes er interessant.
• Eleverne laver hurtigskrivning ud fra den valgte problemformulering
• De understreger nøgleord og gode pointer

Dernæst bruger de Flyums fem-trinsmodel, der gerne skulle give en begyndelse/præsentation, midte/indhold og afslutning/sammenfatning:

• skriver tre stikord til emnet
• skriver tre sætninger ud fra de valgte stikord
• skriver to sætninger mere
• udvider de fem sætninger til fem afsnit: Hvad mener du med hver enkelt sætning, hvad ved du om emnet, hvilke problemstillinger gemmer sig her- brug evt hurtigskrivning igen
• vurderer strukturen i teksten og afsnittene – kohærens og kohæsion

Dernæst vurderer eleverne, om de holder fast ved valg af problemformulering. Hvis ikke gør de samme øvelse som oven med næste valg.

• Elevernes introduceres til opgavens pentagram (fra Rienecker m.fl.: Den gode opgave, Samfundslitteratur 2005, 3. udg. s.29).
• Eleverne grupperes efter valgte problemformulering, hvor de efter hjælper hinanden i gang med spørgsmålene fra pentagrammet. Lærerne opfordrer eleverne til at lave peer2peer evalueringer.

Eleverne opfordres til at bruge vejledningens retteark plus deres egne opmærksomhedspunkter som tjekliste før aflevering.

I de følgende 23 timer fordelt mellem dansk og idéhistorie får eleverne evt. undervisning i følgende:

• ”Kvalificér elevernes informationssøgning”
• ”Kildekritik på nettet”
• ”Angivelse af kilder”
• ”Anvendelse af kilder”
• “Elevens egen skriveproces ved større opgaver”
• ”Individuelle skrivemetoder”

De øvrige timer anvendes til individuel vejledning og skrivning.

Elevernes 12 timers fordybelsestid tilrettelægger de efter egen læringsstil.

Lærerne retter opgaverne ved hjælp af nedenstående retteark, som eleverne har fået udleveret i deres vejledning til opgaven. Lærerne konfererer om fokuspunkter for udvikling samt karakter.

Lærernes retteark til dansk-idéhistorieopgaven: Minus, ok, plus

3. Evaluering:

Elevvejledningen indeholder et feedbackskema, som eleverne udfylder før mødet med idéhistorielæreren. Samtalen med læreren har fokus på, hvad eleven endelig skal blive ved med at gøre – og på, hvad eleven skal forbedre/være opmærksom på i eksamensopgaven i idéhistorie (og i studieretningscasen).

Kreditering

H.C. Ørsted Gymnasiet v. Louise Daugaard Madsen og Hanne Heimbürger