Screencast som feedbackværktøj

Screencast som feedbackværktøj

Praksiseksemplet optræder som en integreret del af et længere procesorienteret skriveforløb i eksamensgenrer, hvor eleverne får lærerfeedback på deres første opgaveudkast og dernæst anvender feedbacken til at udarbejde en genaflevering, dvs. et revideret opgaveudkast.

Ordblindeperspektivet influerer valg af feedbackform, genstanden for feedback samt feedbackkriteriers indhold og betydning.

Feedbackform

Undervisningsforløbet afprøver screencast som feedbackform (skærmvideo med lyd), der giver underviseren mulighed for at indtale feedbacken og samtidig vise konkrete teksteksempler fra elevens opgave på skærmen. Screencast-feedbacken er foretaget på platformen min læring.dk. og varer i gennemsnit ca. 2-3 minutter. Valget af feedbackform var fra starten af forsøgsperioden begrundet i et ønske om at afprøve en kombineret auditiv og visuel feedback med det formål at reducere den skriftlige tekst i en klassisk feedback og gøre feedbacken mere forståelig og overskuelig for ordblinde elever og dermed nemmere at anvende.

Feedbackriterier og genstandsfelt

Video-feedbacken foregår med afsæt i et kriteriebaseret evalueringsdokument, der indeholder dels en oversigt over de delkompetencer og faglige mål, eleven skal opfylde i opgaven (den lodrette kolonne til venstre i dokumentet), og dels de mulige bedømmelsesniveauer (den vandrette kolonne øverst i dokumentet - se videoklip). Kriterierne i evalueringsdokumentet er formuleret som læringsmål med afsæt i opgavekravene (opgaveformuleringen) samt de faglige mål for den skriftlige dimension i danskfaget (Læreplanen dansk A på HTX - 2017).

Selve bedømmelsen angives ved smileys (1. forsøgsrunde) eller en karakter (2. forsøgsrunde) samt en kort forklaring/begrundelse ved hvert specifikt mål (se videoklip). 

Screencast-feedbacken består af feedback med en bedømmelse af opgaven samt feedforward med fremadrettede ændringsforslag. I en ordblindekontekst er det essentielt også at udvikle elevens bevidsthed om hensigtsmæssige elektroniske støtteredskaber. Feedbackens genstandsfelt er derfor udvidet til også at omfatte elevens skrivestrategier samt anvendelse af kompenserende digitale værktøjer (LST).

Faser i screencast-feedback

Elevens feedbackarbejde forløber gennem fire faser: Lytning, revision, refleksion og målsætning.

Eleven lytter først til lærerens screencast-feedback og reviderer efterfølgende sin opgave ud fra lærerfeedforward med farvekode (fx to fokusområder med henholdsvis blå og rød skrift).

Herefter reflekterer eleven over opgavens potentialer og barrierer og slutter af med at opstille mål for næste opgave, som indsættes nederst i genafleveringsdokumentet.

Screencasten kan gemmes i elevens videolog til senere brug.

Eleven farvekoordinerer sin genaflevering i overensstemmelse med farvekoden i feedforward med henblik på at styrke elevens overblik over ændringsforslagene samt reducere lærerens tidsforbrug til rettearbejdet.

Hensigten med elevens metarefleksion over opgavens vækstpunkter og strategianvendelse samt formuleringen af målene for næste opgave er at fastholde feedbacken og derigennem styrke transfer af elevens læring til andre opgaver.

Elevens revisionskompetence

I forbindelse med planlægning og facilitering af screencast-feedbacken har det været et kardinalpunkt, hvordan forløbet kunne styrke ordblinde elevers revisionskompetence. Her er hentet inspiration fra begrebet ”retorisk feedback”, der er baseret på det retoriske feedbackprincip om ”de tre k’er”, som betyder, at feedback skal være ”konstruktiv, konkret og kærlig” (Heltberg & Kock, 1999).

”Konstruktiv” feedback er fremadrettet og forbedringsorienteret, dvs. fokuseret på opgavens (og evt. processens) potentiale frem for fejl/mangler (både på lokalt og globalt tekstniveau).

”Konkret” feedback er tekstnær og kriteriebaseret, dvs. formulerer konkrete og forståelige forbedringsforslag til feedbackmodtageren med afsæt i nogle faglige kvalitetskriterier, der samtidig repræsenterer de faglige mål for opgaven.

”Kærlig” kritik sætter fokus på, at feedbacken skal formuleres på en hensynsfuld og anerkendende måde, der kan styrke elevens selvtillid og motivation for at revidere sin opgave. Feedbackprincippernes indhold og formål er drøftet med holdet før opstarten af feedbackforløbet.

Vejen til læring

Det didaktiske design af forløbet med screencast som feedbackværktøj er inspireret af dels den norske læringsforsker Olga Dysthes sociokulturelle perspektiv på læring og respons og dels den newzealandske uddannelsesforsker John Hatties feedbackmodel.

Læring gennem samarbejde, dialog, refleksion og selvvurdering

Olga Dysthe fremhæver, at læring fremmes gennem samarbejde og dialog (med læreren og kammeraterne) samt gennem refleksion og selvvurdering (Dysthe 2003). Samarbejdsdimensionen er repræsenteret ved dialog/vejledning med underviser under revisionsarbejdet samt peerfeedback under selvevalueringen i fase 3 med fokus på anvendelsen af skrivestrategier og læse-skriveteknologier. Målet med responsarbejdet er for Dysthe elevens indre dialog med stoffet, som i feedbackforløbet er placeret i refleksions- og målsætningsfasen i slutningen af feedbackprocessen.

Selvevauleringskompetencer

Elevens ”egenvurderingskompetence” (selvevalueringskompetence) kan i Dysthes optik styrkes ved at udvikle elevens bevidsthed om vurderingskriterier og tekstkvaliteter, dvs. elevens forståelse for, hvad der gør en tekst god. Dette er sket i undervisningen forud for feedbacken med udgangspunkt i feedbackforløbets evalueringsdokument.

Hatties feedbackmodel

John Hatties feedbackmodel er funderet i en forståelse af, at målet med feedback er at reducere afstanden mellem elevens aktuelle præstation/forståelse og den ønskede præstation eller forståelse (Hattie 2013). Effektiv feedback besvarer ifølge Hattie tre spørgsmål vedr. mål (upfeed), status (feedback) og handling (feedforward) og kan gives på fire niveauer: opgave-, proces-, selvregulerings- og personligt niveau.

Målspørgsmålet

Målspørgsmålet er repræsenteret i den kriteriebaserede feedback i evalueringsdokumentet. Forløbets screencast indeholder både feedback (bedømmelse) og feedforward (handling i form af ændringsforslag). Screencast-feedbacken foregår på både opgave, proces- og selvreguleringsniveau, da den er rettet mod både opgaven som produkt, processens skrivestrategier og anvendelse af LST samt elevens selvevaluering.

Pejlemærker for ordblindevenlig feedback

Praksiseksemplets feedbackforløb peger i retning af 8 elementer i en ordblindevenlig feedback:

1. Visuel og auditiv (fx screencast-feedback)
2. Dialogisk (med mulighed for skrivevejledning med underviseren samt dialog/videndeling med en kammerat ift. anvendelse af skrivestrategier og LST)
3. Kriteriebaseret (med eksplicit formulerede mål/læringsmål).
4. Fremadrettet og handlingsanvisende (med fokus på både feedback og feedforward, dvs. på elevens potentielle udviklingsmuligheder/vækstpunkter)
5. Konstruktiv, konkret og kærlig (Retorisk feedback: Baseret på K-K-K-modellen)
6. Elevens selvevaluering og målsætning
7. Feedback på både produkt (opgaven) og strategianvendelse (herunder LST)
8. Feedback på flere niveauer (opgave-, proces- og selvreguleringsniveau)

Didaktiske refleksioner