Notater

For ordblinde elever er det at tage notater i undervisningen forbundet med store vanskeligheder. Når man gør det er flere processer i gang – at lytte, at forstå, at formulere og skrive ned.

For mange ordblinde elever er der en ekstra proces her, fordi de også ofte vil bruge energi på at få stavet rigtigt. Der hvor undervisningsnotater skal understøtte læringen ved at bearbejde nye faglige begreber, præsentationer af nye emner og nyt stof bliver ordblinde elever meget ofte hægtet af eller overladt til at vælge enten at lytte eller at tage notater. Det fortæller eleverne flere steder i videoerne fra ordblindeprojektet Treslået Tovværk.

I dag er der dog mange teknologier at gribe til, som gør det muligt at fastholde den viden, der bliver undervist i. Det kan være Læse-Skrive-teknologier, mobiltelefoner, særlige apps, særlige teknikker eller særlige didaktiske greb.

Nogle af dem bliver præsenteret i videoen her, forhåbentlig til inspiration og refleksion.

Noter tager også tid

Et stadigt tema for ordblinde elever er tid. Tid spiller en afgørende rolle, netop fordi der både skal læses, lyttes, forstås, formuleres og skrives. Disse processer er det ikke er muligt for ordblinde elever at nå igennem på samme flydende og overlappende facon som ikke-ordblinde elever.

Videoen demonstrer en underviser, der skaber tid – om nok så kort – til, at eleverne kan få taget noter. Hun standser op i sin talestrøm og modellerer elevernes note-skrivning ved at ”skrive for” på tavlen. Ved at læse op imens understøtter hun yderligere eleverne.

Fælles om noterne

Denne klasse arbejder aktivt og åbent med en ”sekretær”-funktion, dvs. at en af eleverne skriver klassens fælles noter, som dernæst bliver delt. De kan så supplere elevernes individuelle noter eller blive delt med de elever, der ikke er til stede i denne lektion. Ved at lade funktionen om ”sekretær” gå på omgang mellem eleverne bliver notetagning et aktiv i undervisningen.

Elevinvolvering kan altså også have denne form – at tage noter. Underviserens opmærksomhed på, hvad eleverne får med sig på skrift bliver aktiveret, idet underviseren kan anvende de fælles noter til at tjekke, om hendes hensigt med lektionen er nået og kan aflæses i noterne.

Klassens sekretær kan skrive noterne ned på pc’en tilkoblet whiteboardet, så alle kan følge med og eventuelt skrive med direkte.

Fordele og ulemper

Eleverne fra hhx-klassen fortæller om, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at dele noter. Her tænker de også på underviserens deling af ”noter”, dvs. materiale til forberedelse af undervisningen. Det ligger i forlængelse af opfordringen fra flere andre steder (se kilder), at den bedste note reelt er at være forberedt. Så er den kognitive energi fokuseret og opmærksomheden rettet mod det faglige stof, der er på dagsordenen i den konkrete lektion.

Dermed skal der ikke bruges dyrebar tid på først at finde ud af, hvad undervisningen handler om og forhandlinger med sig selv om man skal tage noter eller ej, for måske er man allerede i gang ved at have highlightet, kommenteret el.lign. i det tilsendte materiale.

Eleverne i videoen foreslår, at underviseren peger pointer i undervisningen ud på forhånd. Det kan gøres ved det kendte greb at lektionens indhold og væsentlige pointer skrives op på tavlen, når timen starter, og i bedste fald følges af en opsummering af de væsentligste pointer - også når lektionen slutter.

Et velfungerende noteapparat

Noter er mange ting – og de har forskelligt formål. Her er det noter i undervisningen, det handler om, og de kan have følgende formål:

• at fastholde viden
• at samle materiale til eventuelle opgaver
• at have stikord med sig så hukommelsen bliver aflastet
• at kunne finde frem til materialet, når man skal bruge det
• at give eleven en oplevelse af allerede at være i gang, når nye opgaver skal skrives, fordi man har noter at tage udgangspunkt i og ikke skal starte på en hel blank skræm.

Det er rigtig vigtigt for elevernes motivation til at arbejde med deres egne noter, at formålet er tydeligt, og at de har en erfaring for at noterne kan findes og bruges efter undervisningen.

Her er et program som OneNote en god hjælp, fordi træstrukturen kan tages i brug uden videre. I OneNote findes rammer, der understøtter overskuelighed, kronologi, fag og emner, som eleven ikke selv skal udvikle først. I denne video demonstreres, hvordan det kan lade sig gøre.

Gode noter kommer ikke af sig selv

Når eleverne starter på gymnasiet, har mange erfaringer med noter. Det kan være tilfældigt, det kan være en oplevelse af at noter er en opgave i sig selv, som ingen betydning har osv. For at komme godt fra start som gymnasieelev og særligt som ordblind gymnasieelev en god ide at få etableret velfungerende noteteknikker fra begyndelsen.

Her kan samtalen med underviseren give meget. Det kan fx være at underviseren:

• Forklarer, hvad hun forventer, at de tager noter til og hvorfor
• Konsekvent modellerer og stilladserer elevernes notetagning
• Giver tid i undervisningen til, at eleverne får skrevet med
• Meget tydeligt gør opmærksom på, hvad der er det væsentligste at få med fra undervisningen
• Lytter til eleverne, hvis de stiller spørgsmål til deres notetagning, fx ved at bede underviseren gentage
• Bruger notetagningen aktivt, fx ved at lytte til, hvad der bliver skrevet ned, ved at lave fælles noter på white boardet el.lign.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Sidsel Stenbak, pædagogisk konsulent ved Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Praksiseksemplerne og videoen ”Notater” blev gennemført og produceret i efteråret 2021 og foråret 2022 som en del af ordblindeprojektet Treslået Tovværk på Gymnasiet Skjern.