Artikel

Begrebsbiblioteket

Begrebsbiblioteket er en hjælp til alle elever, når de skal genopfriske emner. Eleverne får en kort forklaring på et emne, som de har arbejdet med tidligere, og de ordblinde elever kan lytte til forklaringerne.

At skulle formidle emnet til andre har den effekt, som det bliver nævnt af Jonna i videoen: ”så forstår man det også selv lidt bedre”.

© UCRS
I videoen kan man se, hvordan eleverne står ved tavlen og viser, tegner, forklarer forskellige begreber. De skal selv udvælge og forklare det, de synes er væsentligt for et givent begreb, og gøre det så deres klassekammerater forstår det.

Begrundelse for didaktiske greb

Den første video, som eleverne producerede, var lærerstyret, både med hensyn til indhold, tid, gruppe og opsætning af videoen. Allerede ved første lektion havde eleverne mange gode ideer og ønsker til, hvordan videoernes rammer kunne være. Fra underviserens side var tanken, at eleverne optog et møde i Teams, mens de stod ved tavlen.

Ideer til optagelse og opsætning fra eleverne var eksempelvis:

  • Powerpoint og indtaling
  • Optage med mobil og lægge op
  • Filme med mobil, at de tegner på papir og fortæller

Begrundelsen for at bruge Teams-platformen var, at denne platform selv gemmer optagelserne. Der blev oprettet et antal kanaler (undermapper) på klassens fælles Teams-mappe (hovedmappe).

Eksempel på elevernes begrebsbibliotek
© UCRS

Da eleverne derefter gik ud i grupperne, afholdt de et møde i gruppens kanal. På denne måde kom alle kanalerne, også kaldt ”begrebsbibliotek 1 -8”, til at indeholde videoer med de forskellige emner, og man kunne derfor efterfølgende vælge hvilket begrebsbibliotek man ville besøge og se en video til hvert emne uden at behøve at se alle videoerne til samme emne.

Mange elever ønskede dog at have lidt mere frihed i forhold til optagelsesmuligheder, hvorfor der allerede i den første produktion af videoer blev givet mulighed for at være lidt mere kreativ i produktionsprocessen. Eleverne lagde da blot selv deres videoer op i deres begrebsbibliotek. Her blev det valgt, at når eleverne kom med egne ideer og ønsker, så skulle de så vidt muligt efterkommes. Ved at få lov til at være kreative var det forhåbningen, at de vil lægge mere energi i at få det lavet godt.

Grupperne startede med at være organiseret som 2-persons sidemakker grupper, men blev ved efterfølgende videoproduktion givet fri, dog med antalsbegrænsning.

Teoretiske belæg

Eleverne får mere selvbestemmelse og ansvar, når de skal lave videoer/materiale som deres klassekammerater skal kunne bruge efterfølgende.

Emnet er givet på forhånd eller valgt mellem flere muligheder, men hvordan eleverne gør det, er de selv med til at sætte rammerne for.

Eleverne skal lære selv at udvælge det relevante teoretiske materiale, der skal indgå i deres video (formler, eksempler, forklaringer, udregninger) og selv tilrettelægge, hvordan de bedst formidler det.

Refleksion og evaluering


Som evaluering har klassen tidligt haft en snak om, hvorvidt eleverne syntes det var spændende, om de fik noget ud af at lave begrebsbiblioteket, eller om det var kedeligt.

Generelt syntes eleverne godt om det, og at det var sjovt. Videoernes indhold var meget forskelligt, men da alle eleverne på deres egen måde har fået lavet en video, ser jeg begrebsbiblioteket som en god måde at afslutte og lave opsamling på et emne.

For nuværende har begrebsbiblioteket omhandlet det teoretiske indhold fra emnerne, men kunne sagtens udvides til også at være et ”forsøgsbibliotek”, hvor eleverne viser, fortæller og beskriver forsøg og databehandling.


Overvejelser, når der laves begrebsbibliotek:

  • Skal eleverne begrænses tidsmæssigt? Videoerne kan holdes på nogenlunde samme længde, hvis der er en tidsbegrænsning, men hvis eleverne gerne vil have mere med, skal de så holdes tilbage?

  • Grupper: Skal grupperne dannes af underviser eller eleverne selv? Skal gruppernes dannes, så der en fagligt stærk og fagligt svag elev i hver gruppe? Skal eleverne selv have lov til at vælge så de "kommer sammen med en de kan lide at arbejde med"?

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Helle Bisgaard Sørensen, Adjunkt (fysik og astronomi). Artiklen er skrevet i forbindelse med Ordblindeprojektet Treslået Tovværk, gennemført på UCRS, Gymnasiet Skjern og HHX i Ringkøbing i perioden maj 2021 – maj 2023.

gym_htx_ordblindhed_treslået tovværk_info om hele materialet

Om projektet

På baggrund af dybdegående interviews med elever, eksisterende forskning og praksiserfaringer udviklede og afprøvede man i projektet 'Treslået Tovværk' otte greb, der gjorde undervisningen bedre for elever med læse-skrivevanskeligheder.

Find en oversigt over det samlede materiale (artikler og videoer) på emu.dk:

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.