Vinkler til det globale perspektiv i den daglige undervisning

Artiklen Global idéhistorie - tilgang, metode og praksis på emu.dk af Melanie Lindbjerg Guichon, giver os et spændende overblik over den forholdsmæssige nye forskningstradition omkring global idéhistorie. Hun angiver også en række tilgange hvormed forskningen tilgår de globale aspekter.

Der er vide perspektiver i spil. Spørgsmålet er derfor nu, hvordan kan man som underviser gribe det globale aspekt an i sin daglige idéhistorieundervisning på gymnasieniveau. Vi vil her, som efterskrift, angive en række greb og fokuspunkter, som måske kan anvendes i den praktiske tilrettelæggelse.

Hvorfor ”Global Idéhistorie”?

At global idéhistorie er på tavlen i gymnasiefaget idéhistorie B, kan begrundes af to årsager: Først og fremmest er det en skole, som på giver tilgange til de faglige mål, og dernæst at emnet åbner for den mere almene globale kompetence hos eleven.

Gymnasiereformen fra 2017 anviser en anerkendelse af vigtigheden af at eleven opnår en global kompetence, herunder en forståelse for og tilegnelse af en interkulturel kompetence, som sætter eleven i stand til en stillingtagen til de globale udfordringer, evnen til at kommunikere i global kontekst og agere som demokratiske globale medborgere. Denne hensigt angives både overordnet i gymnasieloven §1, stk. 4 (formålsparagraffen) og §29, stk. 5, samt mere specifikt i den tilhørende vejledning til globale kompetencer.

I gymnasiefaget idéhistorie B indgår det globale islæt i fagets læreplan. Først og fremmest i identitetsparagraffen, 1.1:

”Idéhistorie B beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv. Faget ser idédannelserne og teknologierne i en historisk, social, kulturel og global sammenhæng, som danner udgangspunkt for refleksion over samt perspektivering og stillingtagen til udvikling og anvendelse af teknologier og ideer gennem historien i en vekselvirkning med naturen…”

Og videre i de faglige mål, 2.1, hvor følgende er angivet, som en mål for eleven:

”Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale”



Det er altså ikke fordi at globale emner er fremmede for idéhistoriefaget. Og faget vil på gymnasieniveau typisk tilgå global idéhistorie i ”den bløde version”, dvs. den mere åbne tilgang, som ikke forudsætter et tema som reelt er altfavnende global, men mere afgrænset spatialt set.

En udfordring er kildematerialet, tilgængelighed og det fokus dette kildemateriale har og med hvilken kulturel optik er kilden skrevet. Det er i sig selv en faglig problemstilling (kildetendens), som naturligt kan indarbejdes i arbejdet i undervisningen.



Det følgende opstiller forskellige tilgange inddelt efter fagets tre ben. Det er alene for overblikkets skyld. I praksis kan man naturligvis krydse benene efter behov og emnetilgang.

Den teknologiske optik

En vinkel i undervisningen kunne være at se på teknologiudvikling i et globalt perspektiv. Det kunne være sammenligningerne af forskellige kulturers teknologiske løsninger på given problemstillinger (sammenligninger uden forbindelser, jf, Andersen & Thorup, 2018).

F.eks. en sammenligning af fx byggeteknik, renovation, befæstningsteknik, vandledningssystemer mv. på givne historiske perioder. En kontekstuel perspektivering på den teknologiske løsning kunne være relevant at inddrage, herunder geografiske, politiske/religiøse forhold og handelsforbindelser (indflydelsessfærer) – Hvorfor er der forskel på teknologien, eller måske hvorfor der måske ligheder? Hvorfor der, og ikke her?



En anden tilgang til det teknologihistoriske område kunne være en analyse af hvordan en given teknologi optages i en anderledes kultur. I ”Idehistorie”, af Pedersen, Bek-Thomsen & Andersen, Systime, angives en konkret analysetilgang vedr. teknologisk appropriation, som viser tre overordnede former, hvormed en given teknologi overtages/optages af grupper i samfundet: Barok, kannibalistisk og kreoliseret overtagelse. Denne tilgang kan med fordel bruges til analyser på hvordan given teknologier indgår i andre samfund. Appopriationsbegrebet kunne også medvirke til at se på hvordan teknologi i kolonial kontekst måske ændrer natur, når koloniherreren forsvinder og teknologien overtages af den oprindelige kultur.

David Edgertons brugsperspektiv, dvs. ”Technology-in-use”, kan ligeledes bruges I en perspektivering af brugen af teknologi på tværs af kulturer (”The Shock of the Old”, 2006). Edgertons bog har undertitlen A global history of technology og hans ”brugsperspektiv” udmærker sig netop ved, at det giver mulighed for at anlægge globale vinkler på velkendte cases. Fx er der i bilens og bilismens teknologi- og idéhistorie typisk og med god grund ofte nedslag ved Henry Ford og Fordismen (masseproduktion/-forbrug, samlebånd, protestantisk arbejdsetik mm) mens Edgerton viser, at det i et brugsperspektiv også er relevant at analysere store ”bilbyer” ved storbyerne i det globale syd, hvor gamle bilparker holdes kørende med brug af tilpassede reservedele og teknikker, der kræver omfattende innovation. Det er blot et eksempel på at et klassisk emne kan gøres globalt ved at følge konkrete teknologiers historie. Der er hos Edgerton en række forholdsvist afgrænsede tematiske vinkler indenfor produktion, vedligeholdelse, krig mv. og man kan med fordel supplere denne tilgang med ovennævnte appropriationsbegreb, med mere almene metodiske greb såsom både internalisme, kontekstualisme og motivanalyser.

Generelt har teknologihistorien gennemgået en global vending i de seneste årtier. Mange virkelig gode og skarpvinklede eksempler findes på technologystories.org, der redigeres af folk omkring verdens førende teknologi-kulturhistoriske tidsskrift Technology & Culture.

Den idémæssige optik

Hvis man ser på idéer som globalt fænomen, så vil man ofte se på hvordan ideer bevæger sig fra en sproglig, kulturel og geografisk kontekst til en anden. Grundindsigten er, at når idéer flyttes i rum, så forandres de. I stedet for at tale idémæssig spredning eller diffusion taler man i stedet om en translation og transformation når idéer flyttes fra et sted til et andet.

Typisk er idéhistorikeren interesseret i begreber og tænkere og i global sammenhæng samler interessen sig derfor om begreber og tænkere, der forbinder steder. I bogen Global Conceptual History of Asia (2014) der er redigeret af Hagen Schulz-Forsberg undersøges eksempelvis hvordan begrebet om national ”selvbestemmelse” gled ind i det politiske sprog i en række asiatiske lande efter det blev lanceret af det amerikanske præsident Woodrow Wilson. De viser også at begrebet her kom til at betyde noget helt andet i de politiske kulturer end det gjorde for Wilson. Det samme kan siges om en række andre begreber som demokrati, frihed, borger, videnskab mm. Hvor idéhistorie typisk lokaliserer begreberne i tid (fx demokrati kommer fra græsk, hvor det betød noget andet) så er global idéhistorie også interesseret i at placere begreberne i rum (demokrati betød noget andet i østblokken end i vestblokken under den kolde krig osv.).

Tænkerne som den globale idéhistorie fokuserer på, er ofte dem som er blevet kaldt ”go-betweens” (Schaffer, et. al. 2009) hvilket dækker over opdagelsesrejsende (fx Knud Rasmussen), videnskabsfolk i felten (fx Charles Darwin), rejsende intellektuelle (fx Gandhi), kolonialister (fx Karen Blixen), oversættere (fx Ibn Rushd) og lignende aktører. Disse er fremhævet som eksempler hvor de ”vestlige” traditioner indgår i møder eller kontaktzoner med andre kulturer. Et andet undersøgelsesfelt kunne være hvordan lokale eliter i de områder som blev kolonialiseret indoptog og forholdt sig til kolonimagtens kultur. Her er det også muligt at perspektivere til det stadigt aktuelle spørgsmål om opgør med kolonitiden, for Danmarks vedkommende mest fremherskende eks. i Grønland og Jomfruøerne. Et fokus omkring mødet mellem ”vesten og resten” giver en form for afgrænsning i forhold til et potentielt gigantisk emne og bidrager til at gøre elever refleksive omkring på deres egen historisk-geografiske position, hvilket er en kerneydelse i en global idéhistorie.

Den almenhistoriske optik

Her vil begivenheder naturligt komme i spil. F.eks. at se på de konkrete historiske hændelser en global kontekst. Dvs. åbne elevens øjne for at også hændelser uden for den vestlige verden nok også har andre historie og kontekstualiteter. Hvad var Vietcongs syn på årsagerne til Vietnamkrigen?

Inden for den almenhistoriske optik kan der skelnes mellem verdenshistorie og global historie. Verdenshistorie fokuserer på verdensomspændende begivenheder eller processer, som eksempelvis opkomsten af agerbrug og konsekvenserne her. Her er Jared Diamonds Vejen til verden af i dag: menneskesamfundenes udvikling i de sidste 13.000 år (på engelsk: Guns, Germs, and Steel) et eksempel på en omdiskuteret tolkning, der fungerer godt i undervisningssammenhæng, og som også er blevet genstand for en god BBC-dokumentar i tre dele.

Inden for den verdenshistoriske optik finder vi også de store globale skift som overgangen til et energiregime baseret på fossile kilder fra den industrielle revolution og frem. Kapitel 1 i John McNeills Something New Under the Sun (2000) er i den sammenhæng en guldgruppe af eksempler, tal og perspektiver man kan dukke ned i.

Den vestlige imperiale ekspansion fra ca. år 1500 og frem passer også ind i den verdenshistoriske kategori. Daniel Headricks Power over Peoples (2012) udmærker sig ved en klar model til at beskrive koloniale ekspansionsprocesser: midler der er til rådighed (teknologier), motiver der er i spil (idéer) og miljø (de naturgivne forudsætninger). Modellen er kondenseret i et kapitel i Idehistorie”, af Pedersen, Bek-Thomsen & Andersen (2018, Kap. 5) og kan af eleverne bruges til at se på mange forskellige begivenheder i den nyere verdenshistorie.

Verdenshistorie ser således på de store begivenheder og processer der har skabt den moderne verden. Det gælder for den nyere historie eksempelvis også kernevåben og atomkraft og i det hele taget menneskets øgede påvirkning af miljøet på global skala i det der er blevet kaldt den antropocæne tid (på dansk introduceret bl.a. i Nils Bubandts bog Antropocæn Historien om verden af i morgen (2021), der er rig på velvalgte eksempler.

Modsat verdenshistoriens fokus på de store linjer er global historie optaget af at undersøge lokale historier, der viser hvordan verdens steder er forbundet med hinanden på overraskede eller oversete måder. I global historie interesserer man sig ofte for det enkelte liv (piratens, flygtningens, lejesoldaten osv.) som et prisme for at forstå hvordan mennesker og steder er forbundet. Her inddrages også selvbiografier og skønlitteratur og lignende kilder, der kan give et indtryk at den subjektive oplevelse af at leve i en global verden.

Et konkret eksempel er forfatteren Ngozi Chimamanda Adichies (2016) novellesamling, Det du har om halsen, der handler om migrantoplevelser blandt afrikanere i USA. Den viser, at det globale også handler om begrænsninger på bevægelse og om mennesker, der tvunget af omstændighederne til at bevæge sig. Øget bevidsthed om det forhold er i sig selv en vigtig global kompetence og historier om den type erfaringer kan være med til at kvalificere (eller udfordre) en udbredt forståelse af at globalisering altid betyder øget bevægelse og valgfrihed (Pedersen & Caviglia, 2020).

KREDITERING

Artiklen er forfattet af Casper Andersen, AU, Alex Young Pedersen, fagdidaktisk kursusleder & Anders Kristensen, fagkonsulent