Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten - februar 2019

Nyt om opgavevejledninger og prøvesæt fra opgavekommissionen og fagkonsulenten. I dokumentet er der desuden illustration af, hvad der er opgaveindstuks og hvad der er opgavevejledning.

På dialogmødet i Vejle, hvor det første prøvesæt blev præsenteret og debatteret, var der et ønske om, at kommissionen hurtigt arbejdede videre med opgaveinstrukserne og opgavevejledningerne. Hermed kunne lærerne komme i gang med at arbejde med vejledningerne i forhold til elevernes skrivehandlinger. Kommissionen har nu arbejdet videre og er klar med de opgaveinstrukser og opgavevejledninger, der kommer til at følge med andet prøvesæt, der kommer på Materialeplatformen i efteråret 2019; senest december 2019. I følge kommissoriet er deadline for både det andet prøvesæt og ”Lærerens hæfte” december 2019, men kommissionen vil bestræbe sig på at være klar med det andet sæt i starten af efterårssemestret. I forlængelse af de kommentarer og diskussioner, der var på dialogmødet, har kommissionen justeret i nogle af formuleringerne. Kronikken defineres tydeligere som en argumenterende tekst og refleksionsdelen til kronikopgaven bibeholdes. Analyse-/vurderingsopgaven efterfølges af en indholdsdiskussion, hvor eleven fremfører egne synspunkter og sammenholder disse med eksempler fra sættet.

Opgavevejledningerne er de ”rammer”, der placeres under hver enkelt af opgaverne. Formuleringerne tænkes som standardformuleringer, som kommer til at gå igen. Formuleringerne skal skabe klarhed for dels lærerne og dels eleverne. Klarhed over, hvad det er de skal, når de skal besvare opgaverne. Det er en form for stilladsering. Det tydeliggør for eleven, hvad de måles på.

Set i lyset af, at opgaveinstrukserne samt opgavevejledningerne kommer til at gå igen, som standardformuleringer, så kunne man sagtens gå tilbage i tidligere opgavesæt og anvende de nye opgaveformuleringer. Dette er samtidig en understregning af, at de nye opgaver ikke ligger så langt væk fra de tidligere.

Vi håber, at såvel opgaveinstrukserne som opgavevejledninger vil kunne fungere under hensyntagen til læringsmål og HTX uddannelsens profil. Vi håber ligeledes, at I vil bruge dem, og skulle de give anledning til kommentarer, så send dem til Soren.husted-pedersen@stukuvm.dk. Det er dog muligt, at der vil komme mindre justeringer, da processen stadig er i gang, men det vil være ganske små justeringer.

Til orientering kan første prøvesæt ses på Materialeplatformen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.