Kompetenceudvikling

Skolerne har været klædt godt på til mange af reformens elementer. Eksempelvis det øgede fokus på evaluering og feedback. På andre områder er der et fortsat potentiale, når det blandt andet handler om at hjælpe eleverne til at blive afklaret om faglige interesser og studieretningsvalg. Det viser 1. delrapport fra følgeforskningen til gymnasiereformen, som er udarbejdet af Rambøll og EVA.

Mange af de overordnede intentioner med gymnasiereformen ligger i forlængelse af skolernes egne pædagogiske fokusområder og tiltag. Derfor har skolerne haft et godt udgangspunkt for at implementere reformen, viser resultater fra følgeforskningsprogrammet.

Rapporten samler erfaringerne og resultaterne fra ROK-projektet (Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet). ROK er et aktionsforskningsprojekt gennemført på Randers Statsskole og Handelsgymnasiet Skive af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet i samarbejde med Region Midtjylland.

Artiklen fremlægger resultaterne fra kvalitetsrapporten ‘På rette vej' og vurderer succeskriterierne for undersøgelsen. Det fremhæves blandt andet, at projektets succes kan tilskrives en systematiske kompetenceudvikling, som både ledelse samt lærere har undergået gennem projektperioden. 

I rapporten afdækkes potentialer og barrierer for at videreudvikle prøveformer, der kan teste faglige innovationskompetencer inden for forskellige fag. Arbejdsgruppen organiserer sit arbejde om prøveformer til henholdsvis afsætning, matematik, samfundsfag, biologi og dansk. De anbefalinger, som arbejdsgruppen beslutter sig for, skal tage udgangspunkt i national og international viden om kompetencevurdering generelt og mere specifikt om vurdering af innovationskompetencer.

Syddansk Universitet igangsatte i 2017 deres eget forskningsprojekt om gymnasiereformen: Reform 2017.  I en række notater formidles kort de hidtidige resultater fra forskningsprojektet.