Digital dannelse i Erhversjura

Hvorfor er det en del af faget?

I lov om de gymnasiale uddannelser §29, stk. 6 fra 2017 er der et krav om, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og indgår i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter.

Disse digitale kompetencer er en del af 2017-reformens markering af fagenes bidrag til faglig fornyelse med fokus på opdatering og styrkelse af fagligheden på en række kompetenceområder[1].

For at imødekomme dette krav, fremgår det eksplicit af læreplanerne til erhvervsjura C og B, at digital dannelse er en del af fagets kernestof anført således; demokratisk forståelse med fokus på sammenhængen mellem jura, moral og etik samt digital dannelse.

Således er det uundgåeligt, at arbejde med digitale kompetencer, herunder digital dannelse i faget erhvervsjura. Men hvad er digitale kompetencer, herunder digital dannelse i relation til faget?

Hvad er digitale kompetencer, herunder digital dannelse i erhvervsjura?

I vejledningen til digitale kompetencer i lov om de gymnasiale uddannelser §29 opdeles digitale kompetencer i fire områder:

1. Kritisk blik på digitale medier og værktøjer, herunder hvordan de anvendes (operationelle kompetencer)
2. Digitale fællesskaber, herunder elevernes deltagelse i online fællesskaber (deltagelseskompetencer)
3. Informationssøgning, herunder hvordan Internettet anvendes som en læringsressource (informationskompetencer)
4. Skabe digitale produkter, herunder hvordan eleverne bliver medproducenter af digitalt indhold (produktive kompetencer)

De fire overordnede områder er ofte i spil på samme tid i undervisningen, og kan give et overblik over og nogle rammer for, hvordan man kan arbejde med digitale kompetencer og digital dannelse i undervisningen.

Der findes en del forskningsprojekter, som vedrører digitale kompetencer, herunder digital dannelse, men særlig et projekt fremhæves her, nemlig DiDak[2] som er et forskningsprojekt, der har arbejdet med digitale kompetencer i de gymnasiale uddannelser. Dette projekt giver både et bud på, hvad digitale kompetencer er og hvordan der kan arbejdes med det i undervisningen.

På EMU findes en introduktion til projektet her, og selve projektet DiDak findes her.

Projektet peger bl.a. på, at arbejdet med de digitale kompetencer på gymnasiale uddannelser skal anskues fra to overordnede perspektiver:

1. Det organisatoriske ledelsesperspektiv, som vedrører organisatoriske tiltag med henblik på at bidrage til den digitale skolekultur.
2. Det pædagogiske og didaktiske perspektiv, som vedrører spørgsmålet om hvordan man laver konkrete undervisningsforløb, der kan bidrag til elevernes digitale kompetencer.

Denne artikels fokus ligger på det pædagogiske og didaktiske perspektiv. I vejledningerne til læreplanerne i erhvervsjura C og B står der, vedrørende kernestofområdet demokratisk forståelse med fokus på sammenhængen mellem jura, moral og etik samt digital dannelse anført, at eleverne kan arbejde med digital dannelse i form af de formelle og de etiske og moralske ”spillerregler” i den digitale verden, fx konsekvensen af at lægge billeder på sociale medier og/eller de etiske og juridiske udfordringer, der kan være forbundet med digitale fodspor, identitetstyveri og lignende – alt sammen forslag som vedrører deltagelseskompetencerne, hvor der skal arbejdes med digitale fællesskaber.

I og med at det er kernestof, skal der altså arbejdes med det eksplicit i undervisningen på en pædagogisk og didaktisk måde, så det bidrager til opfyldelsen af de faglige mål i læreplanerne.

Faget er imidlertid også forpligtet til at arbejde med de mere generelle mål i lov om gymnasiale uddannelser, og som følge heraf skal den pædagogiske og didaktiske planlægning af undervisningen i erhvervsjura desuden sikre at bidrage til opfyldelsen af de andre kompetencer, der vedrører digitale kompetencer.

Den pædagogiske og didaktiske planlægning af faget skal altså enten eksplicit eller implicit sikre, at eleverne arbejder med de fire digitale kompetenceområder.

Spørgsmålet er herefter, hvordan man så kan implementere arbejdet med de digitale kompetencer i erhvervsjura?

Hvordan kan man implementere arbejdet med digitale kompetencer i erhvervsjura?

I forbindelse med den pædagogiske og didaktiske planlægning af undervisningen i erhvervsjura skal det således sikres, at der i al undervisning arbejdes med bl.a. de digitale kompetencer. Nedenfor ses et bud på, hvordan man kan gøre det i forhold til kernestoffet i erhvervsjura på både C- og B-niveau.

Måske kan det påstås, at faget har arbejdet med at fremme elevernes digitale kompetencer lige siden Internettets fødsel, men nu er kravet blot, at man som lærer skal arbejde mere bevidst med det både pædagogisk og didaktisk. I relation hertil står der i vejledningerne[3] til læreplanerne til erhvervsjura C og B, at digitale redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte de faglige mål og den pædagogiske proces. Videre i vejledningerne anføres det, at det virtuelle læringsrum åbner for nye måder at lære på og giver større mulighed for tilpasning af undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og forudsætninger[4]. Vi undervisere skal altså indtænke digitale værktøjer som et didaktisk redskab, samtidig med at de fire digitale kompetencer tilgodeses.

Det kan virke som en kompleks og uoverskuelig opgave, men ligesom så meget andet er det vel et spørgsmål om tilvænning.

En anden side af sagen er, at anvendelsen af computere og telefoner i undervisningen ofte kan medføre, at undervisningen står i skarp konkurrence til elevernes ikke faglige brug af digitale medier.

Dorte Ågård, lektor, PH.D. Aalborg Universitet, der forsker i klasseledelse og motivation, går faktisk så langt som til at påstå, at elevernes brug af digitale medier i undervisningen i dag er udfordring nr. 1 i ungdomsuddannelserne[5]. ”Lærerne må tage autoriteten tilbage og bestemme, hvornår og hvordan computere skal bruges i undervisningen”.

om så meget andet har eleverne altså brug for nogle klare rammer. Og det er her, man som underviser skal overveje sin klasseledelse. Lige som love og §’er ofte er adfærdsregulerende for borgere i et samfund, så kan rammer og regler for anvendelsen af IT i undervisningen også være adfærdsregulerende for elevernes brug af IT i undervisningen.

Vi undervisere har altså her en enestående mulighed for at ”opdrage” eleverne og hjælpe dem på vej, ved konstant at tage stilling til de didaktiske spørgsmål om hvor, hvordan, hvornår og hvorfor IT skal bruges i undervisningen til at støtte de faglige mål og den pædagogiske proces. Man kan endda gå så langt til at påstå, at det er en del af dannelsen – den digitale dannelse.

[1] Jf. Lov om de gymnasiale uddannelser §29 er der desuden tale om innovative kompetencer, globale kompetencer og karrierekompetencer

[2] DiDaK – Digital Dannelse og Kompetenceudvikling, gennemføres af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM), Aarhus Universitet, i perioden 2017-2020 med inddragelse af udvalgte demonstrationsskoler.

[3] Afsnit 3.3.

[4] Jf. Vygotsys begreb og teori om zonen for nærmeste udvikling

[5] ”Ud med mobiltelefonerne i timerne”, kronik i Jyllands-Posen, 30.07.2017