Artikel

Prøverne i engelsk efter 9. og 10. klasse

Artiklen peger på, at undervisningsvejledningen for faget i grundskolen repræsenterer ét syn på sprog og kultur, og prøverne et andet.

 

 

Skematisk oversigt

 

 

Mundtlig afgangsprøve

Skriftlig afgangsprøve

9. klasse FP9

 

  • obligatorisk
  • 20 minutter inkl. votering
  • 2 dele:
    • a) præsentation af selvvalgt emne
    • b) samtale om lodtrukket tema fra pensum, som trækkes under prøven
  • én karakter

 

 

  • udtræksprøve
  • 3 timer tilstedeværelse
  • 2 delprøver:
    • receptiv: lytteforståelse og læseforståelse
    • produktiv: sprog og sprogbrug, samt skriftlig fremstilling
  • én karakter

Vurderingskriterier mundtlig prøve:

Der prøves i at

– deltage i en samtale,

– præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– udtale engelsk forståeligt,

– udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og

– anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

 

Vurderingskriterier skriftlig prøve:

Der prøves i at

– læse og forstå indholdet af forskellige typer af tekster,

– lytte og læse efter hovedindhold,

– lytte og læse efter specifik information,

– anvende viden om centrale sproglige områder,

– udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

– afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre,

– anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd,

– stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

– anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

 

 

Mundtlig afgangsprøve

Skriftlig afgangsprøve

10. klasse FP10

 

  • obligatorisk
  • 20 minutter inkl. votering
  • 2 dele:
    • præsentation af selvvalgt emne
    • samtale om samme
  • én karakter

 

 

  • obligatorisk
  • 3 timer tilstedeværelse
  • 2 delprøver:
    • sprog og sprogbrug
    • skriftlig fremstilling
  • én karakter

Vurderingskriterier mundtlig prøve:

Der prøves i at

– præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne,

– udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter,

– udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog samt

– anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

 

Vurderingskriterier skriftlig prøve:

Der prøves i at

– udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog,

– afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation og genre,

– udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer,

– anvende centrale regler for opbygning af tekster,

– anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger,

– anvende viden om centrale sproglige områder,

– stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes og

– anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

 

Opmærksomhedspunkter

I forhold til det dynamiske kultursyn og den interkulturelle intention i Fælles Mål for engelsk i 9. og 10. klasse bliver det her tydeligt, at vision og vurderingskriterier ikke har fulgtes ad, idet det fremgår af vurderingskriterierne, at det er kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, som eleven bliver prøvet i. Prøver og vurderingskriterier afspejler dermed et statisk kultursyn, som læreplan og vejledning har bevæget sig væk fra.

I forbindelse med mundtlig prøve i 9. klasse er der ikke krav om, at eleven skal kunne diskutere eller give udtryk for egne holdninger, eller for den sags skyld analysere og fortolke. Der er til gengæld tale om en prøve, hvor eleven kan forberede næsten halvdelen af prøvetiden som en indstuderet tale.

Den mundtlige prøve afspejler naturligvis, at grundskolen ikke kun underviser til de boglige ungdomsuddannelser men der imod skal favne bredt og også kunne rumme elever, der ikke nødvendigvis har prioriteret de akademiske discipliner og fordybelse i fagligt indhold højt. Man kan dermed spekulere i, om sprogligt kompetente elever forholdsvis nemt vil kunne præstere godt på de sproglige områder, uden at der som sådan stilles store krav til abstraktionsniveau og indhold?

Den skriftlige prøve i 9. klasse er en prøve af henholdsvis receptive og produktive færdigheder og kompetencer.

Første delprøve består af prøver i lytteforståelse (25 min.) og prøver i læseforståelse (35 min.). For lytteprøvernes vedkommende er der tale om, at eleverne får 1 – 2 minutter til at orientere sig i lidt indledende tekst og de spørgsmål, der skal besvares undervejs i lytningen. Spørgsmålene har typisk karakter af multiple choice eller sandt/ falsk, hvor det skrevne er parafraseringer af dét, der bliver sagt i monologen eller dialogen. Eleverne får dermed ganske kort tid til, gennem læsning, at skabe for-forståelse for konteksten. Der lægges vægt på, at dialogen eller monologen er native speakers, som taler med forholdsvis tilgængelig dialekt.

I læseprøverne skal eleverne læse små autentiske tekster og svare på spørgsmål, der igen er udformet som multiple choice, og som drejer sig om at forstå hovedindholdet i teksten.

Anden delprøve er også delt i to mindre prøver. Eleverne prøves i målsprogets form i seks mindre sprog- og sprogbrugsopgaver. De sidste 90 minutter af afgangsprøven skal bruges til en skriftlig fremstilling, hvor eleverne skal skrive selvstændig sammenhængende tekst indenfor genrer som for eksempel reply to an e-mail, scholarship application, blog-entry, article to school magazine, etc.

Prøverne i lytning, læsning og sprogbrug bedømmes digitalt og modtager et antal point som omregnes til en karakter. Én censor vurderer derefter den skriftlige fremstilling, og der gives én samlet karakter. I forhold til den skriftlige prøve er det væsentligt at notere sig, at vægtningen pt. er 65% til den del af prøven, der vurderes digitalt og 35% til den skriftlige fremstilling, der vurderes af en enkelt censor. Det kan diskuteres, om ikke det kan have betydning for den undervisning, som forbereder eleverne til den skriftlige prøve, at der lægges forholdsvis stor vægt på afkrydsning i forbindelse med lytte-, læse, og sprogbrugsprøver og mindre vægt på den del, hvor eleven reelt har en chance for at vise, hvem han eller hun er og står for gennem selvstændig tekstproduktion?

Dette kan formentlig forklare, hvorfor underviserne i ungdomsuddannelserne oplever, at nogle elever mangler færdigheder i sproglig korrekthed og i at skrive en længere sammenhængende tekst. Elevernes potentielt manglende skriveerfaring kan opleves af underviseren som, at eleven mangler den rigtige indstilling til at ville arbejde med sproglig fordybelse i tekstarbejde.

I mundtlig FP10 vurderes eleven på færdigheder i at præsentere og dokumentere indsigt i emnet, og i denne prøve lægges der vægt på, at eleven kan præsentere og konversere indgående om det samme emne gennem hele prøven, hvilket vil sige at der forventes et højere taksonomisk niveau end i 9. klasse.

Vurderingskriterierne i 10. klasses skriftlige prøve er identiske med 9. klasses kriterier og er ikke ændret ud fra den betragtning, at 10. klasse er det ekstra skoleår, hvor eleven har mulighed for at blive mere moden fagligt og socialt, og hvor fagligt indhold kan blive konsolideret. Af netop den grund vægtes den skriftlige fremstilling også tungere med 70% mod 35% i 9. klasse.

Opsamlende kan det siges om begge mundtlige afgangsprøver, at der primært stilles krav om præsentation og kort samtale med rimelig præcision og udtale. Det er prøver, hvor man på begge niveauer kan planlægge og indstudere op til halvdelen af prøven, og hvor man skal demonstrere viden om kultur og samfundsforhold i de engelsktalende lande.

Elever der kommer direkte fra 9. klasse kan principielt være uprøvede i skriftlighed. Dertil kommer, at hvis de har været til prøve er den selvstændige skriftlige produktion nedprioriteret, og som underviser i en boglig ungdomsuddannelse kan man således ikke med rimelighed forvente, at alle elever mestrer at skrive selvstændigt på engelsk.

Det er i øvrigt væsentligt at pointere, at det paradigmeskifte i sprog- og kultursyn, man ser i fagets læseplan og i Fælles Mål ikke afspejles i vurderingskriterierne til prøverne og derved heller ikke kommer entydigt til udtryk i udformningen af prøverne.

Om dette skisma i undervisningsindhold og prøvernes aktuelle udformning og vurderingskriterier har nogen betydning for elevernes oplevelse og forståelse af faget er dog uvist. Men tilbage står imidlertid, at der er et betragteligt taksonomisk spring fra elevernes afgangsprøver til forventningerne til deres færdigheder i de gymnasiale uddannelser.

Tilbage står også at lærere og undervisere i både grundskole og ungdomsuddannelser italesætter den store faglige spredning som en udfordring i faget. Dette bliver accentueret i udtrykket og artiklen alle kan jo engelsk!

Litteratur

Bitsch Ebbensgaard, A, Jacobsen J.C. & Ulriksen, L. (2014). Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk. Forskningsrapport Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. IND's skriftserie, 2014 (37) 118 sider.

Bols Slåttvik, A., Møller Daugaard & Jakobsen, A.S. (2020) Kvalitetsudvikling, brobygning og videreudvikling

– en behovsundersøgelse i faget engelsk på tværs af uddannelsessystemet, Rapport udarbejdet af NCFF & VIA

Læreplan for faget engelsk HHX, (UVM 2017)

Læseplan for faget engelsk i grundskolen, UVM (2019)

Prøvevejledninger for FP9 og FP10 engelsk: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/faglig-forberedelse/proevevejledninger

Kreditering

Lone Krogsgaard Svarstad (Københavns Professionshøjskole) og Anja Bols Slåttvik (VIA)

Lone Krogsgaard Svarstad, lektor ph.d. og koordinator af den internationale profillinje ved Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole.

Lone har i samarbejde med professor emerita Karen Risager skrevet lærebogen Verdensborgeren og den interkulturelle læring, Samfundslitteratur 2020, som bidrager med fagbegreber, refleksioner og didaktiske perspektiver på kulturdimensionen i engelsk, tysk og fransk og andre fag.

Anja Bols Slåttvik, lektor og koordinator for elever med ordblindhed ved Læreruddannelsen og HF i Nr. Nissum, VIAUC.

Anja er medforfatter på behovsundersøgelsen gennemført af NCFF i samarbejde med VIA.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.