Centrale problematikker i overgangen fra grundskole til de gymnasiale uddannelser

KU-følgeforskningsprojektet om Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk (Birsch Ebbenskov, Jacobsen & Ulriksen 2014) peger på et behov for forventningsafstemning og anerkendelse af, at engelskfaget praktiseres på forskellige måder i de to niveauer i uddannelsessystemet.

216 elever og 57 engelsklærere i gymnasiet deltog i en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med ovennævnte følgeforskningsprojekt, hvor de skulle svare på, hvad de oplevede som svært for eleverne i overgangen til gymnasiet.
Undersøgelsen viste, at gymnasielærerne havde nogle bestemte forventninger til, at eleverne havde viden om fagterminologi omkring grammatik og litterær analyse, og at de kunne indgå i en klassedialog med brug af fagterminologi (Svarstad & Ulriksen 2015).

Eleverne derimod havde nogle andre forventninger og blandede oplevelser af overgangen. 65 af eleverne mente ikke, at engelsk er sværere i gymnasiet og 45 elever gav udtryk for, at det er sværere tekster og ordforråd, som en elev udtrykker det: ”Der er analysearbejde (…), hvilket kan være ret kompliceret, især hvis man har svært ved at forstå teksten” (Svarstad & Ulriksen 2015:74).
Flere af eleverne pegede desuden på, at det er svært at kende forskel på dansk og engelskfaget, idet engelskfaget opleves som ’dansk på engelsk’. Elevbesvarelserne er forskelligartede, da engelskfaget udbydes på B-niveau og A-niveau.

Centralt for en overgangsudfordring står, at grundskoleundervisningens kommunikative tilgang har fokus på aktiviteter og produktion af sprog uden specifikke krav om sproglig korrekthed, analyse og fortolkning af tekster i modsætning til gymnasiets engelskfag, som har fokus på litterær og formmæssigt orienteret tekstlæsning og sproglig korrekthed. Denne forskellighed vender vi tilbage til i gennemgangen af eksamensformerne i 9. og 10. klasse. Undersøgelsen pegede desuden på, at lærernes indsigt i fagets form og indhold på tværs af skoleformer er begrænset.  

NCFF’s behovsanalyse er baseret på et nationalt spørgeskema, som blev sendt ud i sektoren til frivillig besvarelse i foråret 2020.
Analysen omhandler fem forskellige aspekter af engelskfaget i uddannelsessystemet og et af dem er brobygning og overgange mellem de forskellige niveauer. Undersøgelsen konkluderer at engelskundervisere generelt på tværs af uddannelsessystemet oplever en høj grad af motivation for engelskfaget blandt elever og studerende.

Samlet set erklærer mere end 2/3 af respondenterne – svarende til 69% – sig ‘meget enige’ eller ‘enige’ i udsagnet Mine elever/studerende er motiverede for engelskfaget.

Den største andel findes blandt respondenterne fra grundskolen (75%), næstflest i de videregående uddannelser (70%) og lidt færre i ungdomsuddannelserne (61%) (Slåttvik, Møller Daugaard & Jakobsen 2020:12). Rapporten stiller imidlertid også spørgsmål ved udsagn som ‘Alle kan jo engelsk’, som kan have indflydelse på om eleverne mister motivationen for ”hvad er det, jeg skal lære her?” 

Denne problematik foldes ud senere i artiklen i afsnittet om mundtlighed. Rapporten rejser desuden spørgsmålet om engelskfagets identitet og et behov for at tydeliggøre engelskfaget overfor elever og studerende, hvilket understøtter elevudsagnet ovenfor om, at det er svært for eleverne at skelne mellem engelsk- og danskfaget.

En anden væsentlig problematik er den store faglige spredning i engelskfaget, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Spredningen i ungdomsuddannelserne kan skyldes, at faget læses på mange forskellige niveauer, hvor faget kan være et tilvalg og et fravalg, men kan muligvis også begrundes i udsagnet om at alle kan engelsk, som vi vender tilbage til.

I forbindelse med brobygning og overgange viser undersøgelsen, at et flertal af folkeskolelærere giver udtryk for, at de godt ved, hvad der forventes af eleverne i gymnasiet, hvorimod gymnasielærerne i overvejende grad giver udtryk for, at de ikke kender til engelskfaglige mål og kompetencer i grundskolen. Der er derfor et behov for yderligere at arbejde med at udbrede kendskabet til engelskfagets praksisser på tværs af niveauerne i uddannelsessystemet.

Opmærksomhedspunkter i forhold til styredokumenter

De to undersøgelser peger begge på, at der er udfordringer i forhold til viden om kompetencer og praksisser på tværs af niveauerne. Når vi ser nærmere på styredokumenterne, bliver det tydeligt, at der er en klar progression og dermed forskelligartede forventninger til eleverne på de to niveauer. Der er et spring fra grundskolen fra et fokus på at kunne ’forstå’ og ’anvende’ engelsk til på fx STX at kunne ’deltage i diskussioner’, ’kunne perspektivere med afsæt i viden om kultur- og samfundsforhold’ med et eksplicit fokus på litteratur. I grundskolen er der ikke et eksplicit krav om fokus på skønlitteratur eller om at deltage i faglige diskussioner af litterær karakter, sådan som nogle gymnasielærere i følgeforskningsprojektet havde en forventning om (Svarstad & Ulriksen 2015).
I forhold til grammatik er der i grundskolen fokus på at eleverne tilegner sig egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier, som ikke kræver et metasprog om grammatisk terminologi sådan som det i højere grad forventes i gymnasiet. Der er yderligere et væsentligt skift i tekstmaterialet fra grundbøger og portaler i grundskolen, hvor materialet er skrevet af forfattere på forlagene til et krav om autentiske tekster i gymnasiet. Det er dog almindelig praksis i grundskolen, at lærerne selv sammensætter deres materiale ud fra grundbøger, portaler og autentiske tekster, hvilket bl.a. kommer til udtryk på Facebook-gruppen Engelsklærernes Lounge, som har ca. 8.000 medlemmer.

I dette skema ses et eksempel på forskellen i ordlyd og forståelse af faget i henholdsvis grundskole og på STX.

Figur 1: Sammenligning af styredokumentet i faget engelsk i grundskolen og STX B-niveau.

I forhold til fagets formål er omdrejningspunktet i grundskolen at eleverne udvikler sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer. Der er en tydelig progression i forhold til fx STX, hvor faget også forstås som et sprog, kultur og tekstfag, som desuden har et eksplicit fokus på demokratisk dannelse og elevernes karrierekompetence.

I gymnasiet er der større fokus på sproglig korrekthed og begyndende akademisk skrivning, hvor STX og HF har et særligt fokus på litterær analyse. Det forholder sig anderledes på HTX og HHX, hvor det i højere grad handler om globale og tekniske eller handelsmæssige forhold. Progressionen følger på den måde den Fælles Europæiske Referenceramme CEFR, hvor B1-niveau (grundskolen), har fokus på at eleverne kan forstå hovedpunkterne i en klar fremstilling om dagligdags forhold og skal kunne producere en enkel, sammenhængende tekst om dagligdags emner til B2-niveau (B-niveau gymnasiet), hvor eleverne skal kunne forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner, herunder faglige diskussioner inden for et for han/hende kendt fagområde (CEFR 2021).

For begge niveauer gælder det, at styredokumenterne fremhæver et kommunikativt og funktionelt sprogsyn, og dertil har grundskolen fokus på interkulturel kompetence og et dynamisk kultursyn.

I gymnasiet formuleres det anderledes, hvor det sproglige, kulturelle og æstetiske bidrager til elevens demokratiske dannelse og alsidige udvikling, og hvor et dynamisk kultursyn ikke nødvendigvis træder tydeligt frem. Det funktionelle og dynamiske kultursyn er relativt set nye tilgange, som for eksempel først er skrevet ind i styredokumenterne for læreruddannelsen med reformen af læreruddannelsen i 2013 og skolereformen i 2014.

I de gymnasiale uddannelser skrives det funktionelle sprogsyn ind i læreplanerne i forbindelse med gymnasieformen i 2017. Der er derfor tale om et dobbelt paradigmeskift, som dels handler om et skift fra et strukturalistisk syn på sprog og sproglæring til et funktionelt syn samt et skift fra et nationalt orienteret statisk kultursyn til et dynamisk kultursyn, som er kontekst- og diskursbundet. De forskellige læringssyn kan ses afspejlet i grundbøger og på fagportaler, men der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af, hvordan de bedrives på de to uddannelsesniveauer.

Opsamling

KU’s følgeforskningsprojekt (Bitch Ebbenskov m.fl. 2014) og NCFF’s behovsanalyse (Slåttvik m.fl. 2020) viser, at grundskolelærere og gymnasielærere kan have stor gavn af større indsigt i styredokumenternes retningslinjer og undervisningspraksis på de respektive niveauer. Der er behov for at forventningsafstemme, hvad der kan forventes af eleverne, når de kommer fra grundskolen – og vel at mærke huske at grundskolen ikke kun uddanner til de gymnasiale uddannelser.

Det kan lette overgangen, hvis eleverne bliver modtaget med mere realistiske forventninger, men også på en sådan måde, at de oplever at det er noget andet og mere krævende at gå i gymnasiet. Gymnasielærerne kan med fordel være mere anerkendende i forhold til elevernes mundtlige deltagelse og skriftlige arbejde, så overgangen ikke opleves helt så voldsom.

Inden for relativt kort tid har der været to paradigmeskift i styrdokumenterne fra et strukturalistisk til et funktionelt sprogsyn og fra et statisk, nationalt orienteret kultursyn til et dynamisk kultursyn.

Der er ikke foretaget komparative undersøgelser af, hvordan disse skift kommer til udtryk på de to niveauer, men det ville give indsigt i de nye strømninger, der er i engelskfaget og måske kunne sådanne undersøgelser bidrage til et stærkt narrativ om engelskfaget og engelskfaget i fremtiden.

Kreditering

Lone Krogsgaard Svarstad (Københavns Professionshøjskole) og Anja Bols Slåttvik (VIA)

Lone Krogsgaard Svarstad, lektor ph.d. og koordinator af den internationale profillinje ved Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole.

Lone har i samarbejde med professor emerita Karen Risager skrevet lærebogen Verdensborgeren og den interkulturelle læring, Samfundslitteratur 2020, som bidrager med fagbegreber, refleksioner og didaktiske perspektiver på kulturdimensionen i engelsk, tysk og fransk og andre fag.

Anja Bols Slåttvik, lektor og koordinator for elever med ordblindhed ved Læreruddannelsen og HF i Nr. Nissum, VIAUC.

Anja er medforfatter på behovsundersøgelsen gennemført af NCFF i samarbejde med VIA.