”Alle kan jo engelsk”

Nationalt Center for Fremmedsprog, NCFF’s, behovsundersøgelse af engelskfaget på tværs af uddannelsessystemet i foråret 2020 afslørede denne vurdering blandt lærere og undervisere.

Således opleves det, at en stor gruppe elever er meget kompetente i både mundtligt og skriftligt engelsk, men modsat også at en stor gruppe elever opleves som meget lidt kompetente.
Én respondent siger, at dét, der engang var en stor middelgruppe, som kunne bygge faglig og sproglig bro mellem de få meget kompetente og de få mindre kompetente elever, nu er blevet den lille gruppe, hvilket ofte udfordrer den differentierede undervisning.

Grundskolelærerne peger på det udfordrende ved at inkludere elever i forskellige læse- og skrivevanskeligheder, og dertil nævnes de stille piger som en udfordring, fordi de er vanskelige at få til at deltage mundtligt.

Underviserne i ungdomsuddannelserne bekræfter grundskolelærernes opfattelse af den store spredning og de ikke-deltagende elever, men mener dog ifølge undersøgelsen, at det til en vis grad handler om, at der ikke er fokus nok på sproglig korrekthed og genreteknisk analysearbejde i grundskolen. Dette kan være delvist korrekt, idet der ikke stilles eksplicit krav om genreanalyse i engelsk i afgangsprøverne i grundskolen.

Fælles på tværs af engelskfaget i hele uddannelsessystemet opleves imidlertid, at det er det samfunds- og uddannelsesmæssige narrativ om, at alle jo kan engelsk, der har sejret, og at engelskfaget faktisk derved har tabt, fordi en del elever dermed ikke er motiverede for faget.

Denne opfattelse kommer lidt forskelligt til udtryk. Respondenterne forklarer for eksempel:

• Når eleverne forstår sig selv som nogle, der kan engelsk (fejlagtigt ifølge en del lærere og undervisere!), opleves det, at de ikke tager faget og dets faglige indhold alvorligt. Eleverne mener, de ikke behøver gøre sig umage. Dermed mister faget status og værdi.
• Når eleverne mener, de kan engelsk, sætter de sig ikke ind i fagets krav, og derved opstår divergerende forventninger og holdninger til, hvad faget og sproget skal kunne. Således giver nogle elever udtryk for at ville noget andet med faget end underviserne.
• Når eleverne mener og oplever, at de kan engelsk og de kan hente akut hjælp på internettet, hvis de bliver udfordret i sproget, finder mange det unødvendigt med sproglig fordybelse og sproglig paratviden.

Og ikke mindst

• Når der er en mere eller mindre eksplicit forventning om, at alle kan engelsk bliver det ekstra pinagtigt at skulle stå ved det, hvis man faktisk IKKE har fået det lært. Dermed fastholdes mange elever som stille, usynlige og mindre kompetente i faget.

Uanset årsagen er konsekvensen af den faglige spredning den samme, nemlig at en del elever ifølge lærere og undervisere ikke er motiverede for faget; enten fordi de er dygtige og ikke synes, faget er vigtigt eller fordi de har andre forventninger og ambitioner med faget, eller simpelthen fordi de ikke kan engelsk.

Engelsklærere og -undervisere efterlyser bedre sproglige færdigheder, større korrekthed og indholdsmæssigt engagement hos eleverne, men med ovenstående årsagssammenhænge er de muligvis aktivt med til at forklare, og muligvis indirekte fastholde, eleverne i ikke at være så sprogligt kompetente og undervisningsparate.

Litteratur

Bitsch Ebbensgaard, A, Jacobsen J.C. & Ulriksen, L. (2014). Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk. Forskningsrapport Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. IND's skriftserie, 2014 (37) 118 sider.

Bols Slåttvik, A., Møller Daugaard & Jakobsen, A.S. (2020) Kvalitetsudvikling, brobygning og videreudvikling – en behovsundersøgelse i faget engelsk på tværs af uddannelsessystemet, Rapport udarbejdet af NCFF & VIA

Common European Reference for Languages (2021) Hentet d. 09.04.2021 https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168045bb6e

Kabel, K., Christensen, M.V. & Brok, L.S. (2019) Hvordan praktiseres grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk? Statusrapport Gramma3

https://www.videnomlaesning.dk/media/3088/gramma3-rappport.pdf

Læreplan for faget engelsk HHX, (UVM 2017)

Læseplan for faget engelsk i grundskolen, UVM (2019)

Prøvevejledninger for FP9 og FP10 engelsk: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/faglig-forberedelse/proevevejledninger

Svarstad, L.K., & Ulriksen, L. (2015). Åbne Sider - Det samme eller helt forskelligt? Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- og kulturpædagogik, 21(60)

Vejledning for faget engelsk i grundskolen, UVM 2019

Kreditering

Lone Krogsgaard Svarstad (Københavns Professionshøjskole) og Anja Bols Slåttvik (VIA)

Lone Krogsgaard Svarstad, lektor ph.d. og koordinator af den internationale profillinje ved Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole.

Lone har i samarbejde med professor emerita Karen Risager skrevet lærebogen Verdensborgeren og den interkulturelle læring, Samfundslitteratur 2020, som bidrager med fagbegreber, refleksioner og didaktiske perspektiver på kulturdimensionen i engelsk, tysk og fransk og andre fag.

Anja Bols Slåttvik, lektor og koordinator for elever med ordblindhed ved Læreruddannelsen og HF i Nr. Nissum, VIAUC.

Anja er medforfatter på behovsundersøgelsen gennemført af NCFF i samarbejde med VIA.