Valg af mundtlig prøve i Almen Sprogforståelse

Overvejelserne tager udgangspunkt i undervisernes tilgang til arbejdet med det funktionelle-kommunikative sprogsyn og didaktiske overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse af forløbet i Almen Sprogforståelse.

På Rybners Gymnasium hhx afsluttes prøven i Almen Sprogforståelse (AP) i grundforløbet med en mundtlig prøve. Det er der forskellige årsager til.

Et funktionelt sprogsyn

For det første giver det mulighed for at inddrage det funktionelle sprogsyn, som fremgår af læreplanerne for dansk og sprogfagene på hhx. Og med ændringerne i læreplanen for Almen Sprogforståelse 2020 blev valget bestyrket, fordi det eksplicit fremhæves, at undervisningen i Almen Sprogforståelse (AP) skal baseres på det funktionelle-kommunikative sprogsyn:

“Tilrettelæggelsen skal sikre, at konkrete og virkelighedsnære eksempler på sprog og kommunikation danner udgangspunkt for arbejdet med teoretisk sprogforståelse og sproglig analysefærdighed. Der arbejdes i undervisningen med det udvidede tekstbegreb.”

Almen sprogforståelse - hhx, august 2020 3.1.

Sprogets funktion i kontekst

Det vil sige, at man i planlægningen af undervisningen skal sikre, at der indgår autentiske tekster, så der ikke kun er fokus på sprogets opbygning og form, men også på sprogets funktion i en kontekst. Dette stemmer overens med Nassaji og Fotos’ definition på det funktionelle-kommunikative sprogsyn, der forklares som “FonF [Focus on Form] [...] is as a kind of instruction that draws the learner’s attention to linguistic forms in the context of meaningful communication.”

"Teaching Grammar in Second Language Classrooms”
Hossein Nassaji and Sandra Fotos. Routledge, 2011

Overvejelserne blandt dansk- og sproglærerne var om FonF kunne stå alene i forbindelse med undervisning i AP, eller om det også var nødvendigt at inddrage fokus på former defineret som en tilgang, hvor eleven præsenteres for ét grammatisk fænomen ad gangen og i en af læreren bestemt progression også kaldet PPP (Presentation-Practice-Production).

“Hvorfor gør jeg det jeg gør?”
Henriksen, Andersen, Fernandez og Fristrup. Samfundslitteratur, 2020

Fokus på former

Inddragelse af såvel FonF og fokus på former tager hensyn til, at eleverne fra grundskolen møder med forskellige forudsætninger og ikke har det samme sprog omkring grammatik. Derfor besluttede vi at planlægge og gennemføre undervisningen i AP med en kombination af fokus på former og FonF. Dette underbygges også af sprogdidaktikere, som skriver følgende:

“Vi ved i dag, at det er nødvendigt at inkludere et vist fokus på grammatiske former, da dette er med til at fremskynde læringsprocessen, fremme præcision og et højere færdighedsniveau. Vi ved ligeledes, at grammatikken tilegnes bedst, når den bliver integreret i en kommunikativ kontekst. Dette syn på grammatikundervisningen kaldes fokus på form (Long 1991) og repræsenterer en midterposition mellem fokus på former [...] og fokus på betydning [...].

“Hvorfor gør jeg det jeg gør?”
Henriksen, Andersen, Fernandez og Fristrup. Samfundslitteratur, 2020

Der er behov for hurtig læring for at give eleverne det samme udgangspunkt og et højt færdighedsniveau, så eleverne kan anvende den grammatiske viden i dansk og sprogundervisningen efter grundforløbet jf læreplanen for AP: “Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og fremmedsprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning.”

Almen sprogforståelse -hhx, august 2020 3.1.

I opbygningen af et fælles sprog og en fælles grammatisk grundviden arbejdes der primært med fokus på former, mens der i det øvrige arbejde fokuseres på form (FonF). Når vi taler om FonF, gør vi det ud fra en forståelse af, at der ikke kun er tale om grammatik, “[...] men alle sproglige aspekter fx udtale, ordforråd [...], høflighedsfraser og diskursregulerende gambitter [...], samt forskellige genrespecifikke skriftssprogstræk [...]"

“Fremmedsprog i Gymnasiet”,
Henriksen, Andersen, Fernandez og Fristrup. Samfundslitteratur, 2014

Den anden grund til valget af en mundtlig prøve kan findes i vores kompendium til AP.

Udarbejdelse af et kompendium

AP-undervisningen foregår fortrinsvist analogt, dvs. uden brug af elektroniske hjælpemidler, og vi har derfor udarbejdet et kompendium, som eleverne får i hånden. I kompendiet er der plads til, at eleverne kan skrive noter og løse opgaver. Kompendiet fremstår derfor både som en grundbog et øvelseshæfte.

Kompendiet er udarbejdet af en lærergruppe bestående af en dansklærer og en lærer fra hvert af de øvrige sprogfag. Det betyder, at materialet er udarbejdet med udgangspunkt i AP-læreplanens faglige mål, men med fokus på, hvad den enkelte elev skal arbejde med i dansk og de øvrige sprogfag fremadrettet. Dvs. at dansk- og sproglærerne har udvalgt særlige grammatiske, semantiske og kommunikative områder eller fænomener, som de har fundet væsentlige for eleverne at have som basisviden for den videre undervisning efter grundforløbet. Der er således både et her-og-nu-sigte med undervisningen og et udgangspunkt for progression i undervisningen i dansk og sprogfagene.

Pararbejde, dialog og peerfeedback

Mange af opgaverne i kompendiet indeholder pararbejde for at skabe kommunikation, idet internalisering af sprog kræver aktivitet og dialog både for at “[...] udvikle den sproglige korrekthed, præcision og kompleksitet”, og fordi “[...] outputtet støtter eleven ved at øge den sproglige opmærksomhed og dermed elevens metasproglige refleksion.” Derudover er der tale om læring i henhold til zonen for nærmeste udvikling, men også en mere samarbejdsinitieret udvikling, hvor eleverne samarbejder om at løse en opgave og derved både hjælper hinanden og lærer af hinanden. På denne måde kommer elevernes forskellige faglige styrker i spil.

“Fremmedsprog i Gymnasiet”,
Henriksen, Andersen, Fernandez og Fristrup. Samfundslitteratur, 2014

For at styrke elevernes produktive færdigheder, sproglige bevidsthed og sproglige korrekthed arbejder eleverne både med selvstændig egenproduktion og med individuelle skriftlige opgaver med peerfeedback, idet undersøgelser viser, at elevernes sproglig opmærksomhed styrkes, når de læser hinandens arbejde.

 “To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer’s own writing” Lundstrom & Baker Journal of Second Language Writing 18, 2009

Opgaver med benspænd

For at fastholde elevernes grammatiske opmærksomhed og sproglige korrekthed er en del øvelser opbygget med grammatiske benspænd, fx en billedbeskrivelse med inddragelse af et eller flere grammatiske fænomener. Andre opgaver er kreative og foregår uden for klasselokalet. Det vil sige, at eleverne rykker ud af klasselokalet og ser sprog og grammatik i fx en erhvervsrettet og merkantil kontekst. Herudover har brætspil og andre spil som fx Klodsmajor været anvendt i forbindelse med undervisning og evaluering. En anden kreativ opgave er, at eleverne udvikler brætspil til hinanden for at styrke deres sproglige bevidsthed, refleksion og kreativitet.

 Almen sprogforståelse - hhx, august 2020 3.2

Arbejdet med virkelighedsnære kontekster

Tekstmaterialet i kompendiet er udvalgt på baggrund af kravet om at arbejde med sprog og kommunikation i en virkelighedsnær kontekst (Almen sprogforståelse - hhx, august 2020 1.2). Derfor er alle teksterne autentiske og kan relateres til elevernes virkelighed. Foruden erhvervsrelaterede tekster indgår der også en bred vifte af genrer, der spænder fra butiksskilte til romanuddrag sammen med elevernes egne produktioner inden for viften af genrer. Undervisningen og materialet er således opbygget med fokus på det funktionelle-kommunikative sprogsyn og peger frem mod en mundtlig prøve, hvor kommunikation og kontekst er i centrum.

Midtvejsevalueringer

To gange i løbet af de 45 lektioner afholdes midtvejsevalueringer, hvor eleverne får mulighed for at afprøve deres procedurale viden. Den ene af de to evalueringer var oprindeligt skriftlig, men tilbagemeldinger fra eleverne pegede på fordelene ved mundtlig evaluering. Elevernes præference for mundtlig midtvejsevaluering var bl.a. begrundet i muligheden for kommunikation og selvkorrektion. De mundtlige evalueringer giver desuden eleverne en tryghed inden den mundtlige prøve.

Den mundtlige prøve

Den mundtlige prøve består af autentiske tekstgenrer med hovedfokus på erhvervsrettede tekster. Prøven er tilrettelagt som en individuel prøve af 20 minutters varighed. Eleven har 20 minutters forberedelse. Under forberedelsen forventes eleven at besvare et antal spørgsmål med udgangspunkt i tekstmaterialet. Omfanget af tekstmaterialet er ca. en halv normalside og kan fx være en erhvervsrettet artikel eller et uddrag af en dansk novelle. Ligesom undervisningen er prøven analog, og eleven må derfor kun medbringe sit AP-kompendium samt printede noter i forberedelseslokalet og til selve prøven. Under prøven skal eleven i dialog med læreren besvare spørgsmålene. Hvis eleven er blevet bedt om at finde et adverbium i tekstmaterialet i forberedelsestiden og ikke har fundet et, bedes eleven under prøven give et eksempel på et adverbium og derefter sætte det i en kontekst.

Dermed er det elevernes procedurale viden, deres sproglige bevidsthed og sproglige refleksioner, som bliver en del af bedømmelsen, hvilket ikke på samme måde ville være muligt ved en skriftlig prøve.

Undervisningens dialogiske tilgang fortsætter således i den mundtlige prøve, ligesom bevidstheden om den mundtlig prøve har en positiv afsmittende effekt på den daglige undervisning, fordi der er en tendens til, at undervisningen afspejler den prøveform, som eleven møder til den endelige prøve. For et eksempel på prøveinstruks øverst på siden kan du se bilaget øverst på siden.

God sammenhæng

Det er ikke muligt for os at vurdere, hvorvidt en mundtlig prøve er bedre end en skriftlig, men vi kan konkludere, at der er en god sammenhæng mellem den måde, hvorpå vi anskuer det funktionelle sprogsyn, vores tilrettelæggelse af undervisningen og den valgte prøveform.

Netop fordi AP-undervisningen er baseret på det funktionelle-kommunikative sprogsyn, ligesom undervisningen i dansk og sprogfagene, er det muligt at skabe transfer fra AP-undervisningen i grundforløbet til den undervisning, som foregår i dansk og sprogfagene i studieretningsforløbet.

Kreditering

Af Ditte Bøgh Vindbjerg og Pia Ballegaard Hansen, Rybners hhx