Religion som særfagligt og flerfagligt fag i Kultur- og samfundsfaggruppen

Religion kan både fungere særfagligt og indgå i et flerfagligt samarbejde i kultur- og samfundsfaggruppen. Religionsfagets metoder trænes især i de særfaglige forløb. Metoderne kan undervejs og efterfølgende bringes i anvendelse i de flerfaglige forløb, hvor religionsfaget være med til at løse virkelighedsnære problemstillinger.

Omdrejningspunktet i det faglige samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag er at udstyre eleverne med kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, navigere og deltage aktivt og kritisk i det senmoderne samfund. Derfor arbejdes der med problemstillinger, som er enkeltfaglige såvel som flerfaglige. 

Religionsfaget bidrager til mange af fagsamarbejdets faglige mål, som fx at belyse forskellige livsanskuelser og religioner, diskutere andres og egne kulturelle værdier og religionernes virkningshistorie.

Kultur- og samfundsfaggruppen planlægges som en vekselvirkning mellem særfaglige- og flerfaglige forløb. De særfaglige forløb støtter op omkring de flerfaglige forløb og projekter. 

 

Kompetencer

Religionsfagets metoder støtter op om de generelle kompetencer, som eleverne bør tilegne sig. Det være sig almendannelse og selv- og omverdensforståelse, der gør dem til aktive medborgere i en global verden. Forløb som fx hinduisme eller buddhisme kan med fordel vinkles fx komparativt, så de medvirker til, at eleverne kan forstå andre kulturkredse end dem de selv indgår i. 

Studiekompetencer trænes især gennem opstilling af praksisorienterede virkelighedsnære problemstillinger, der meget vel kan være religionsfaglige. 

Faggruppesamarbejdet giver ligeledes nogle professionsrettede perspektiver. Det kan fx gøres ved at undersøge, hvordan religionsfaget kommer i spil i de mellemlange og videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet. Hvis man fx arbejder med kulturmøder i Danmark, kunne en religionsfaglig tilgang, der samtidig belyser nogle af de professioner eleverne kommer til at have kontakt med senere i deres karriere, være at undersøge de møder, der opstår på baggrund af forskellige religiøse (og sekulære) holdninger fx til bederum på arbejdspladsen, madtilbud i daginstitutioner eller homoseksualitet. Altså emner, der er at finde der, hvor arbejdslivet udfolder sig og i det offentlige rum. 

 

Religion i særfaglige forløb

Religions kernestof er kristendom, islam og udvalgte sider af endnu en religion. Kernestoffet kommer godt i spil gennem undervisning i religionernes formative periode, men det er også en god idé at tilrettelægge forløbene således, at der er fokus på religionernes virkningshistorie. 

Det er en fagligt mål at træne eleverne i at forstå forskellige livsanskuelser og værdier både i en fortidig og nutidig kontekst. Derfor kan undervisningen i kristendom og islam tilrettelægges således at der både er elementer fra den formative periode, religionernes virkningshistorie og eksempler fra en nutidig dansk kontekst. 

En del af fagets kernestof omhandler etiske problemstillinger.  Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i virkelighedsnære etiske problematikker, der så kan undersøges, diskuteres og evt. gives løsningsforslag til. Religiøs- samt sekulær etik kan komme i spil gennem spørgsmål som fx ” hvordan skal vi behandle flygtninge”? eller i dilemmaer som ”må man hjælpe andre til en værdig død”?.

Eleverne kan med fordel også trænes i at arbejde med enkeltfaglige problemstillinger. Dette kan fx gøres gennem forløb, hvor der tages udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og undring over hvordan religionerne kommer til udtryk i en senmoderne verden. 

 

Religion i flerfaglige forløb

Ud over religionsfagets kernestof skal faget indgå i mindst to flerfaglige forløb. Det betyder i praksis, at man har mulighed for at vinkle en del af kernestoffet, så det har en sammenhæng med historie og samfundsfag. Således kan fx et tema omkring islam i Danmark meget vel knytte de tre fag sammen. Man kan vælge at tilrettelægge forløb så de særfaglige forløb udgør en optakt til de flerfaglige forløb – eller man kan tilrettelægge sin religionsundervisning med direkte fokus på det flerfaglige emne, som man har valgt. 

Det giver gode resultater at lade det flerfaglige forløb tage udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger og lade dem munde ud i projektorienteret arbejde. På den måde bliver religionsfaget et fag der bidrager til træning af de kompetencer eleverne, især på HF, gerne skulle have med sig, når de forlader gymnasieskolen.

 

Kreditering 

Dorte Ziggy Thelander, Vestegnen HF & VUC.

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.