Historie som fag i Kultur- og samfundsfaggruppen

Historiefaget giver ligeledes en bevidsthed omkring vores fortid, der gør det muligt at forholde sig nuanceret og kritisk til vores nutid.

Det faglige samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag har til formål at give eleverne kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, navigere og deltage aktivt og kritisk i det senmoderne samfund. Dette gøres bl.a gennem arbejdet med enkeltfaglige- såvel som flerfaglige virkelighedsnære problemstillinger. Historiefaget bidrager til mange af fagsamarbejdets faglige mål, som fx mennesket som historieskabt og historieskabende, indsigt i historiske sammenhænge i Danmark og andre lande, og forskellige holdninger og værdier i en historisk og aktuel sammenhæng.

Kultur- og samfundsfagssamarbejdet planlægges bedst som en vekselvirkning mellem særfaglige- og flerfaglige forløb. De særfaglige forløb støtter op omkring de flerfaglige forløb og projekter.

Kompetencer

Historiefaget kan give eleverne de dannelsesmæssige kompetencer, de gerne skulle erhverve sig, gennem forløb, der skaber overblik over Danmarkshistorien og Verdenshistorien.

Den stadig voksende strøm af information kalder desuden på kritisk stillingtagen og metoder til at navigere og udvælge information. Her kan kildekritikken byde ind med kompetencer, der på kort sigt kan bruges i de særfaglige og de flerfaglige forløb, og på længere sigt i elevernes videre liv og karriere. Det er også tilrådeligt at undersøge hvordan historiefaget bruges før og nu – for på den måde give et teoretisk blik på faget.

Historie i særfaglige forløb

Kernestoffet i historie er dels dansk historie og identitet samt nedslag i verdens- og Europas historie fra antikken til i dag. Dette kan med fordel tilrettelægges som særfaglige lange linjer forløb, der danner basis for andre flerfaglige forløb.

Andre dele af kernestoffet omhandler fx natur, teknologi, ideologier, styreformer, globalisering og kulturmøder. Alle disse fokuspunkter kan udformes som særfaglige forløb – enten som nedslag i en bestemt tidsperiode eller som tematiske forløb. Det kunne fx være et forløb omkring vikingetiden, hvor fokus ligger på den teknologi, der gjorde det muligt at sejle ud i verden, eller et tematisk forløb omkring magt, hvor der inddrages forskellige ideologiers brug af magt i forskellige tidsperioder.

Eleverne bør også trænes i at arbejde med enkeltfaglige problemstillinger. Dette kan fx gøres ved at tilrettelægge undervisningen således at der bliver mulighed for at stille undrende spørgsmål omkring historiebrug eller myte og virkelighed – Her en oplagt mulighed at fokusere på konspirationsteorier fx om 9/11, og hvordan man bearbejder kilderne til dette. I et sådant forløb vil træning i fagets metoder som fx kildekritik eller diskursanalyse også være givtigt.

Historie i flerfaglige forløb

Ud over historiefagets kernestof, skal faget indgå i mindst to flerfaglige forløb. Det betyder i praksis, at man har mulighed for at vinkle en del af kernestoffet, så det har en sammenhæng med religion og samfundsfag. Hvis man fx vælger at arbejde med et tema om Danmarks kolonisering af Grønland, vil en inddragelse af religion og samfundsfag være oplagt. Også de flerfaglige forløb bør basere sig på virkelighedsnære problemstillinger. I et forløb som fx Danmarks kolonisering af Grønland kunne man arbejde med Grønlands forhold til Danmark i dag, og så lade eleverne udarbejde en problemformulering og problemstillinger til dette.

Historiefaget bidrager således til elevernes dannelse og giver dem samtidig mulighed for at tilegne sig nogle kompetencer de kan bruge i faget og i faglige samarbejder samt i deres videre liv og karriere.

Kreditering

Dorte Ziggy Thelander, Vestegnen HF & VUC.