Mini-trivselsundersøgelse

Udgangspunktet for mini-trivselsundersøgelsen er ”Sundhedsstjernen”, som er udviklet af Dansk Skoleidræt. Sundhedsstjernen repræsenterer et helhedsorienteret syn på sundhed med fokus på fem livsstilsfaktorer, som undersøgelsen tager udgangspunkt i.  

De fem livsstilsfaktorer er:

• Venner og fællesskaber, der handler om, hvordan vi har det med hinanden.
• Leg, bevægelse og motion, der handler om, hvad der sker i vores krop, når vi bevæger os.
• Mad og måltider, der handler om, hvad vi spiser og drikker alene eller sammen med andre.
• Følelser og selvværd, der handler om, at vi skal have det godt med os selv for at være sunde og i trivsel.
• Andet. Dette felt indeholder de livsstilsfaktorer, som ikke kan placeres i de andre områder, eksempelvis søvn, hygiejne og naturoplevelser.

Læs mere om Sundhedsstjernen på emu.dk

Mini-trivselsundersøgelsen

Mini-trivselsundersøgelsen kan både bruges som redskab til 1:1 samtaler med elever og til gruppe- og klassesamtaler. Herunder gennemgås det, hvordan der kan arbejdes før, under og efter undersøgelsen.

Før undersøgelsen - forberedelse

Som forberedelse er det vigtigt at overveje følgende spørgsmål:

• Hvilken viden skal eleverne præsenteres for, inden I gennemfører undersøgelsen?
• Hvordan informeres eleverne om undersøgelsen?
• Hvordan gennemføres undersøgelsen?
• Hvordan bruges elevernes besvarelser?
• Hvordan inddrages forældrene?
• Hvordan følges der op på undersøgelsen?

Under undersøgelsen - samtale

Læreren præsenterer sundhedsstjernen og de fem livsstilsfaktorer. Det kan foregå i dialog med en enkelt elev, for eksempel under en trivselssamtale, eller det kan foregå i dialog med hele klassen.

Lærerens opgave er at facilitere samtalen og lytte til elevernes fortællinger og oplevelser med deres trivsel samt eventuelle bekymringer.

Der kan i samtalen sættes fokus på:

• Viden om: Hvad ved eleverne om livsstilsfaktorerne? Eleverne fortæller, og læreren kan supplere med spørgsmål eller viden om emnet.
   
• Elevernes oplevelse: Læreren kan stille en række spørgsmål, men elevernes oplevelser skal være omdrejningspunkt. Læreren lytter og noterer, hvis der er nogle særlige punkter, eleverne er meget optagede af eller bekymrede for.
  Find ideer til spørgsmål, der kan stilles undervejs, i PDF´en nederst på siden.
   
• Gode råd til læreren eller hinanden: Som afslutning er det vigtigt, at læreren spørger ind til gode råd fra eleverne om:
  - Hvordan eleverne kan hjælpe hinanden med de oplevelser, som er svære.
  - Gode ideer til, hvordan læreren kan understøtte klassefællesskabet.

Ved en sådan samtale tager læreren ansvar for at styrke fællesskabet og gør eleverne opmærksom på, at de ikke skal stå alene med deres tanker, følelser og bekymringer. Det er dermed afgørende, at læreren er lyttende og efterfølgende bruger elevernes input, men også at der reageres på elementer, hvor eleverne ikke føler, at de kan håndtere situationen alene.

Det er ofte en god ide, at læreren spørger ud i klassen og hører, om andre elever har gode løsningsforlag eller erfaringer, som klassen kan bruge. Læreren kan vurdere, om den fælles samtale skal gennemføres i mindre grupper.

Efter undersøgelsen - Edderkoppespindet

Kort efter klassesamtalen eller gennemgangen af sundhedsstjernen kan læreren lade eleverne udfylde "Edderkoppespindet", der findes nederst på siden. Det er er udformet som et skaleringsværktøj, hvor eleverne kan forholde sig til seks spørgsmål, som passer til livsstilsfaktorerne.

På en skala fra 1 til 10 placerer eleverne deres oplevelse af det enkelte spørgsmål. Det er vigtigt at formidle, at spørgsmålene ikke indeholder rigtige eller forkerte svar, men baserer sig på elevernes egne oplevelser.

Derefter kan der tales om spørgsmålene ud fra elevernes svar. Spørg for eksempel:

• Hvorfor er du på 3 og ikke 2?
• Hvad er det, der rent faktisk virker?
• Hvad kan du gøre mere af for at komme til 4?

Eleverne skal ikke sidde med en følelse af, at det er deres eget projekt at løfte sig. Fokus er på, hvordan eleverne selv og med hjælp fra fællesskabet kan øge deres sin trivsel, og det synliggøres i skaleringens ”edderkoppespind”, når eleverne bevæger sig i værdi.

Edderkoppespindet kan med fordel udfyldes igen efter en periode, hvor klassen har haft fokus på en eller flere af livsstilsfaktorerne. Når eleverne har udfyldt deres egne edderkoppespind, giver det god basis for, at teamet kan danne sig et billede af, hvor fokus skal være i forhold til trivsel i den næste periode.

Måske kan teamet samle elever med de samme bekymringer i mindre grupper, og sideløbende med gruppesamtaler have et fælles klassefokus.

Ressourcer: Edderkoppespind og støttespørgsmål

Nedenstående spørgsmål kan læreren bruge som støttespørgsmål til samtale om trivsel ud fra Sundhedsstjernen. Skaleringsredskabet ”Edderkoppespindet” tager udgangspunkt i disse spørgsmål.