Et ændret syn på elever kan forebygge konflikter

Et krav fra en lærer sidst på eftermiddagen kan være lige netop det, der vælter læsset for en elev, som i forvejen føler sig presset. Resultatet kan blive en konflikt, der eskalerer og kommer ud af kontrol. Problemet er desværre velkendt på mange skoler og har været det i en årrække. Derfor efterlyser mange skoleledere hjælp til at vende udviklingen. Og det kan faktisk lade sig gøre at ved at arbejde systematisk med velafprøvede metoder, redskaber og tilgange.

”Det er jo forfærdeligt for en lærer at komme i sådan en situation og blive slået eller krænket på andre måder. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke bare er en elev, der angriber en lærer. Det er situationer, hvor der bliver stillet nogle krav, som eleverne ikke magter. Og det er vigtigt at være opmærksom på, at rigtig mange af de situationer er noget, man kan forhindre.”

Sådan siger Mette Madelaire, der er læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og uddannet konfliktmægler. Gennem halvandet år har hun arbejdet i et satspuljeprojekt under Børne- og Undervisningsministeriet, som har haft til formål at yde støtte og rådgivning til skoler, der har været udfordret af et højt konfliktniveau med vold og trusler til følge. Forløbene har været gennemført på fire skoler og har været rettet mod udvalgte fag-/klasseteam, særlige ressourcepersoner samt ledelsen. Det sidste har været essentielt, da et stærkt strategisk ledelsesfokus er en forudsætning for at lykkes med opgaven, påpeger Mette Madelaire.

Ledelsen har derfor fået sparring både i forhold til at understøtte det konkrete projekt, men også hvordan de kan udbrede indsatsen til resten af skolen og forankre dem på langt sigt, så der også bliver arbejdet forebyggende med konflikthåndtering i ’fredstid’.

Edderkoppespindet

Et af de effektive redskaber, der er brugt i ledelsessparringen, er en femkantet figur, som ligner et edderkoppespind (se illustrationer nederst). Ved at lade deltagerne svare på en række udsagn og indsætte punkter i ’spindet’ på en skala fra ét til ti ved begyndelsen af projektet og igen et par måneder inde i processen, har det været muligt at få et meget tydeligt billede af skolernes udfordringer, og hvordan de involverede parter har flyttet sig.

Lederne har for eksempel skullet forholde sig til udsagn som:

Vi arbejder systematisk med at forebygge og håndtere konflikter på skolen eller Vi har en feedbackkultur, hvor vi understøtter ressourcepersoner og klasseteam i at få øje på konkrete tegn på positivt samspil og på nye handlemuligheder. Lærere og pædagoger har skullet reflektere over udsagn som Jeg ved, hvilke handlemuligheder jeg kan trække på, når en konflikt er på vej til at blive optrappet.

”Vi har formuleret udsagnene ud fra, hvad vi ved, der er vigtigt i forhold til konflikthåndtering og forankring af indsatser, men vi har også stillet spørgsmål til deltagernes forventninger til hinanden. Vi ved, at ledelsen ofte tænker, at ’det her er da fuldstændig klart for mine medarbejdere’, men sådan er det langt fra altid,” forklarer Mette Madelaire og fortæller om en konkret oplevelse på en af skolerne, hvor hun havde møde med en leder:

”Lederen tog edderkoppespindet frem og sagde, ’jeg troede jo, det var helt tydeligt for mine ressourcepersoner, hvad jeg forventede af dem. Men det kan jeg se, at det var det så ikke.’ På den måde er edderkoppespindet et virkelig godt værktøj. Det kan være, man opdager, at ’hov, vi har faktisk vidt forskellige opfattelser af, hvor vi er henne’. Så kan man vælge det tema ud, og tale om, hvad er det, der gør, at du synes, vi er her på skalaen, og hvad ville der skulle til, at du kom et eller to trin op på stigen? Så det er et rigtig fint udgangspunkt for dialog.’”

Børn vil gerne gøre det godt

Projektet er gennemført i indskolingen på alle fire skoler, fordi en undersøgelse foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet (se boks) viser, at lærerne i indskolingen oplever flest konflikter, der ender kaotisk. Typisk i kravsituationer sidst på eftermiddagen, hvor børnene er trætte og har svært ved at koncentrere sig.

”Det er tit de børn, som har svært ved at følge en fælles besked, eller som bliver udfordret af mangel på struktur. Når der bliver stillet nogle krav, som de ikke magter, kan de reagere ved fx at blive udadreagerende,” siger Mette Madelaire.

Netop den forståelse er kernen i forløbene, som bygger på særligt to kendte og velanskrevne tilgange: Low Arousal og Marte Meo.

”Når man som lærer er presset og står med 20 andre elever, der også skal have opmærksomhed, er det nemt at få en oplevelse af, at det er noget, eleven gør med vilje og tænke, at ’nu er han provokerende’, eller ’nu vil hun ødelægge det igen.’ Men forståelsen i Low Arousal er lige omvendt: At børn gør det godt, hvis de kan. Så vi er derfor nødt til at kigge på, hvordan kan vi hjælpe dem, så de i højere grad har mulighed for at imødekomme de krav, vi stiller. Det er noget af det allermest grundlæggende i det, vi arbejder med,” siger Mette Madelaire.

Hun oplever, at perspektivskiftet fra at tænke, at børn gør det godt, hvis de vil til, at de gør det godt, hvis de kan, har været en af de største øjenåbnere hos medarbejderne:

”Det er et perspektivskifte, som jo på nogle måder kan lyde banalt, men det har flyttet nogle af lærernes praksis helt vildt meget. De har fortalt, hvordan de for eksempel skulle til at skælde en elev ud, som de oplevede provokerede dem, men så stoppede de op og tænkte: ’Gad vide, om det er, fordi hun synes, det er for svært?’ Og så fandt de måske ud af, at eleven faktisk syntes, det var vildt svært og var megafrustreret og havde brug for hjælp. Det har gjort en verden til forskel,” siger Mette Madelaire og tilføjer, at det er en positiv spiral, der bliver igangsat:

”Forskning viser, at hvis man formår at lave det perspektivskifte, så får man et mere nådigt blik på børnene og bliver mere nysgerrig på, hvad deres intention er. Så det er også en metode til at udvikle større forståelse for, hvorfor eleverne gør, som de gør,” siger Mette Madelaire, der derfor opfordrer til at ledelsen også arbejder med samme tilgang over for medarbejderne:

”Når man arbejder med tilgangen, at børnene gør det godt, hvis de kan, så må man også arbejde med tilgangen, at ens medarbejdere gør det godt, hvis de kan.”

Metodeloft og selvindsigt

At have alvorlige konflikter med sine elever tærer på energien og den faglige stolthed og kan være forbundet med skyld og skam. Derfor sætter rådgivningsforløbet særligt fokus på et begreb, der hedder Metodeloftet, som også er en del af Low Arousal-tilgangen.

”Mange af de lærere, der står i de her situationer, føler sig enormt pressede. De føler en kæmpe afmagt, når de igen og igen oplever, at de ikke lykkes. Derfor er det rigtig vigtigt, at de oplever, at alle kan ramme et metodeloft, hvor man begynder at skælde ud, fordi man ikke har flere metoder eller pædagogiske værktøjer at trække op af hatten. Det er meget menneskeligt. Men vi forsøger at hjælpe dem med at løfte metodeloftet, så det sker lidt mindre. Og så kan medarbejderne pludselig tale om det som et fagligt begreb og bruge hinanden i stedet for at vende det indad og tænke, at ’det er mig, der ikke kan og mig, der ikke lykkes’. Det har faktisk også skabt et kæmpe skifte.” 

Mette Madelaire understreger, at det kræver stor indsigt i egne handlemønstre at ændre sit perspektiv på eleverne og ikke mindst blive i stand til at handle derefter. Derfor er videoanalyse også en vigtig del af processen. Med udgangspunkt i Marte Meo-metoden bliver ressourcepersonerne klædt på til at filme i klasserne med fokus på relationerne og samspillet mellem lærer og elev og efterfølgende give feedback til teamet.

”Det hjælper lærerne til at få øje på, i hvilke situationer de faktisk har et godt samspil med eleverne – og så får de hjælp til at skrue endnu mere op for det. Vi ved blandt andet fra Louise Klinges forskning, hvor stor betydning det har for elevernes trivsel, at de oplever, at deres lærer kan lide dem og har dem på sinde. Så når man arbejder målrettet med at styrke samspillet og relationen til eleverne – også til de elever, der udfordrer én mest - har det også en vigtigt forebyggende effekt i forhold til konflikter,” forklarer Mette Madelaire og tilføjer:

”Videoanalyserne er noget af det, som har givet god mening og givet lærere og pædagogiske medarbejdere en enorm aha-oplevelse.”

Ledelsen skal gå foran

Mette Madelaire understreger endnu engang vigtigheden af, at ledelsen går foran, hvis indsatsen skal lykkes på længere sigt.

Derfor har ledelsessparringen også handlet om at lægge en strategi for det videre arbejde.

”Noget af det, de virkelig brænder for på de skoler, der har deltaget, er at få bredt det ændrede børneperspektiv og hele den tilgang, vi har arbejdet med, ud på hele skolen som et fælles mindset og en måde at arbejde på. Vi har blandt andet sparret med ledelsen om, hvordan de kan arbejde meget systematisk med det, for ellers skrider det nemt i en travl hverdag. Så systematik er et nøgleord," påpeger Mette Madelaire og nævner, at det for eksempel indbefatter at lave en konkret handleplan.

”Strategien har handlet om, hvordan ledelsen kan understøtte at indsatsen forankres på skolen fremadrettet. Her ser vi blandt andet på, hvad der har virket for dem før, og om de har nogle gode erfaringer med at fastholde større forandringer på skolen. Og på, hvordan de her har inddraget medarbejderne. Der bliver både taget stilling til ambitionsniveauet i forhold til deres ressourcer, og hvilke udfordringer der kan opstå undervejs. Det kan være ting som, at det er svært for de øvrige medarbejdere at se værdien af det, hvis de ikke har prøvet det eller deltaget i et forløb omkring det. På de skoler vi har samarbejdet med, har det kun været udvalgte medarbejdere, der har deltaget. Så et step i handleplanen har derfor også været, hvordan resten af skolen får indsigt i de centrale elementer i Low Arousal, og hvordan der kan lægges en plan, så flere ressourcepersoner kan lære at videofilme og give feedback til teamet”, siger Mette Madelaire, der ikke er i tvivl om, at indsatsen allerede har flyttet noget:

”Vores oplevelse er, at det i den grad har sået nogle frø og sat nogle aftryk hos deltagerne. Tilbagemeldingen har i hvert fald været, at det virkelig har flyttet noget for deres syn på børnene og på konflikter og deres blik for, hvad de har af muligheder for at ændre på tingene.”

Kreditering

Skrevet af journalist Maja Plesner

Om rådgivningsforløbet

Rådgivningsforløbet blev formelt afsluttet ved udgangen af 2020. Igennem rådgivningsforløbet blev udvalgte lærere, pædagoger, ressourcepersoner og ledelse klædt på til:

• at sænke konfliktniveauet ved hjælp af konkrete konflikthåndteringsstrategier
• at bruge videoanalyse til at få øje på, hvordan de kan styrke samspillet og relationen til eleverne.
• at arbejde strategisk og systematisk med konflikthåndtering og stærke relationer både på ledelsesniveau og på team- eller fagmøder

Rådgivningsforløbet tager afsæt i en kombination af Low Arousal tilgangen og Marte Meo-inspireret videoanalyse. Det er gennemført på fire skoler, hvor de to første var ’pilotskoler’ i 2019. Skolerne havde det tilfælles, at de havde anmeldt episoder med trusler og vold til Arbejdstilsynet og efterfølgende var blevet pålagt at gøre en indsats for at dæmpe et generelt højt konfliktniveau. Det sidste forløb var begrænset af corona-situationen, da alt foregik virtuelt.