Skolen i Florida, hvor tværprofessionelt samarbejde er nøglen til elevernes succes

Man taler hverken om inkluderende læringsfællesskaber, inklusion eller eksklusion på P. K. Yonge skolen i Florida, USA. I stedet er man optaget af, at den pædagogiske praksis afspejler og forholder sig til den virkelighed, at alle elever og elevgrupper er forskellige.

Skolen har igennem en periode på mere end 10 år arbejdet sig væk fra et individorienteret elevsyn, hvor lærings- og udviklingsmæssige udfordringer eller problemer opfattes som noget, der er ”inde i” barnet, til i stedet at fokusere på, hvordan den individuelle elev er i et kontinuerligt samspil med skolens undervisere, pædagogiske praksis og fysiske rammer. Populært sagt er man på skolen optaget af at fikse læringsmiljøet – ikke at fikse eleven.

På skolen er man bevidst om, at man med dette mindset i høj grad lægger ansvaret for elevens positive udvikling i hænderne på skolens undervisere og ledere. Deres opgave bliver at forholde sig kritisk til skolens praksis og tilpasse denne i et helhedsorienteret system, der formår at forholde sig til, støtte og udvikle den enkelte elev. I dette system spiller det tværprofessionelle samarbejde en væsentlig rolle, både i klasserne i hverdagen og i forskellige mødesammenhænge.

En mangfoldig elevsammensætning

P. K. Yonge er en folkeskole med en særlig pædagogisk laboratorie-profil, der er tilknyttet University of Florida. Skolen har en forpligtelse til at arbejde forskningsbaseret og til at udvikle, afprøve og sprede nye pædagogiske tilgange og gode erfaringer i forhold til undervisning på 0. til 12. klassetrin. 

Skolens elever skal afspejle den demografiske sammensætning i staten Florida i forhold til køn, etnicitet, indkomst og uddannelsesmæssig baggrund. Den mangfoldige elevsammensætning gør sig ligeledes gældende i forhold til elever med forskellige særlige behov. På skolen findes elever, der er diagnosticeret med eksempelvis ADHD eller autismespektrum-forstyrrelser, og disse elever deltager i klasserne side om side med både talentfulde elever og elever uden særlige behov for støtte.

Tværprofessionelt samarbejde i hverdagen

Skolen er derfor på alle måder præget af elevernes mangfoldighed, som sætter en helt særlig ramme om skolens læringsmiljø. For at kunne levere god undervisning, der tager hensyn til alle elevers individuelle behov, er skolen kendetegnet ved en tværprofessionel medarbejdergruppe, der er sammensat af både lærere med og uden specialpædagogiske kompetencer og specialister, herunder vejledere, adfærdscoaches, tale-/hørekonsulenter, sundhedsplejersker og psykologer.  

Det tværprofessionelle læringsmiljø betyder, at skolens medarbejdere kan spotte udfordringer og igangsætte indsatser tidligt og smidigt fremfor at vente på, at en elevs problemer vokser sig så store, at de kan være svære at håndtere for både eleven, klassekammeraterne, lærerne og forældrene.  

Hensigten er, at der let kan trækkes på forskellige fagligheder og kompetencer, når der iværksættes indsatser, der skal understøtte elevernes individuelle udvikling. Specialisterne tager del i undervisningen i klasserne, eksempelvis som co-teachers, eller ved at observere individuelle eller grupper af elever i klassens kontekst. Specialisterne er desuden ansvarlige for særlige, målrettede indsatser for små grupper eller individuelle elever. Alle specialisterne har deres daglige gang på skolen og har herigennem et godt kendskab til både elever, lærere og forældre.

Et niveauopdelt støttesystem

På P. K. Yonge arbejder man med et såkaldt Multi-tiered System of Supports (MTSS), der groft kan oversættes til et niveauopdelt støttesystem. Systemet skal sikre, at alle elever får mødt deres individuelle behov i undervisningen, således at de igennem hele skoleforløbet oplever progression i deres udvikling og læring. Det tværprofessionelle læringsmiljø er en væsentlig forudsætning for, at det niveauopdelte støttesystem kan fungere i praksis.  

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Figur 1: Et niveauopdelt støttesystem i tre niveauer, tilpasset efter P.K.Yonge (2019)

Som vist i figur 1 er støttesystemet inddelt i tre niveauer: 

• Niveau 1 er den kerneundervisning, som alle elever modtager på klassetrinnet. Her er der tale om både undervisning i fagene og undervisning i forhold til elevernes socioemotionelle udvikling. Begge dele prioriteres højt på skolen, og der arbejdes lige systematisk med begge aspekter af elevernes udvikling.
• Niveau 2 er den supplerende undervisning, som tilbydes til elever, der har brug for ekstra støtte inden for et fag eller i forhold til deres socioemotionelle udvikling. Denne undervisning foregår typisk i sammenhæng med niveau 1-undervisningen, eksempelvis ved at eleverne sidder sammen i mindre grupper med en ekstra underviser, der har særligt fokus på deres individelle behov.
• Niveau 3 er den intensive indsats eller undervisning, der tilbydes til elever, der har særlige udfordringer i forhold til at leve op til målene for deres læring på det pågældende klassetrin. Disse indsatser er typisk individuelle eller gennemføres i grupper af 2-3 elever. Elever på niveau 3 tager også del i undervisningen på niveau 1 og 2.

Student Succes Team

Beslutningen om, hvorvidt der i en periode er behov for at iværksætte niveau 2- eller niveau 3-indsatser i forhold til en elev, tages i et tværfagligt team, kaldet Student Success Team (SST). På P. K. Yonge består teamet af medarbejdere på to årgange, eksempelvis børnehave- og 1. klasse, der ses som et samlet læringsfællesskab for medarbejderne.

Teamet ledes af en lærer, der har en særlig rolle som leder af læringsfællesskabet. Denne lærer har specialpædagogiske kompetencer og indgår blandt andet som underviser i indsatserne på niveau 2 og 3. Samlet set består teamet af årgangens lærere i kernefagene, lederen af læringsfællesskabet samt de vejledere, adfærdscoaches, skolepsykologer, tale-/hørekonsulenter, ledere og andre, som har tilknytning til eleverne.

SST-teamet mødes to gange årligt til heldagsmøder med en fast dagsorden. På SST-møderne drøftes individuelle elevsager med udgangspunkt i viden om eleven baseret på en række forskellige slags data. Her trækkes både på kvantitative data fra standardiserede tests og på kvalitative data, som eksempelvis mødenoter, undervisernes fortællinger om eleven og informationer fra forældre. Der lægges vægt på, at data skal afspejle et helhedsorienteret syn på barnets udvikling, både i forhold til faglige og socio-emotionelle behov. 

Tværprofessionel drøftelse af den enkelte elev

På SST-mødet følger drøftelsen af den enkelte elev en fast skabelon. Hvis en lærer har en bekymring om en elevs faglige eller socioemotionelle udvikling, så informerer læreren lederen af læringsfællesskabet om, at elevens situation skal tages op ved et SST-møde. Læreren forbereder sig på SST-mødet ved at indsamle data om eleven i et standardiseret skema, som deles med hele teamet forud for mødet. På mødet afsættes maksimalt fire minutter til samtale om hver elev. Tiden styres venligt og stramt af lederen af læringsfællesskabet, der er mødeleder.

Læreren indleder med at fremhæve elevens positive sider og fremlægger dernæst den bekymring, han eller hun har om elevens faglige eller socioemotionelle udvikling. Herefter fortæller læreren kort om de strategier, der allerede er afprøvet i forhold til eleven, og til sidst beder læreren om hjælp til alternative strategier fra kollegaerne i teamet.

Efter denne korte gennemgang gives ordet til de andre deltagere i teamet, der byder ind med deres erfaringer med eleven samt mulige forslag til pædagogiske eller didaktiske strategier, der kan afprøves. Specialisterne giver desuden deres bud på, hvorvidt de skal inddrages i arbejdet med eleven ved at der igangsættes niveau 2- eller 3-indsatser. Denne del af drøftelsen foregår som en åben og undersøgende dialog mellem læreren, teamets øvrige deltagere og lederen af læringsfællesskabet. Afslutningsvis samler den lærer, som havde den enkelte elev på dagsordenen, samt lederen af læringsfællesskabet op på de forslag og aftaler, der er drøftet, og aftalerne noteres ned i et fælles dokument.    

Ud over de to store halvårlige møder mødes teamet desuden til kortere SST-møder med lidt færre deltagere cirka hver sjette uge igennem hele skoleåret. På disse møder følges der løbende op på, om de indsatser, der er igangsat, har den ønskede effekt, eller om der er behov for justeringer. Det tætte samarbejde omkring det niveauopdelte støttesystem imellem lærere i kernefagene, såvel som mellem lærere og specialister, understøttes desuden organisatorisk ved, at der fast hver uge er er afsat en halv dag til fælles planlægning. Denne tid til samarbejdet frigøres ved, at eleverne har skemalagt anden undervisning i eksempelvis idræt, billedkunst eller musik. 

Et kritisk blik på praksis

Et fast punkt på dagsorden for de halvårlige SST-møder er desuden evaluering af kvaliteten af den kerneundervisning, som alle elever er en del af (niveau 1). Udgangspunktet er, at for cirka 80 % af skolens elever skal niveau 1-undervisning være nok i forhold til, at deres faglige og trivselsmæssige behov dækkes. Hvis teamet derfor oplever, at mere end 20 % af deres elever har behov for ekstra indsatser, så er det et tegn til dem om, at de skal kigge på kvaliteten af deres generelle undervisningspraksis og undersøge, hvilke behov for ændringer, der vil være relevante at afprøve. 

Dette kritiske blik på egen praksis opfattes på skolen som afgørende i forhold til kontinuerligt at gennemføre de nødvendige tilpasninger i det tværprofessionelle læringsmiljø, så miljøet på alle tidspunkter tager højde for de konkrete elever, der går på skolen.

En inspirerende model 

Arbejdet på P. K. Yonge er et eksempel på en model for en systematisk pædagogisk praksis. Her har den langsigtede udviklingsindsats med fokus på det tværprofessionelle samarbejde båret frugt i forhold til elevenes succesfulde faglige, sociale og emotionelle udvikling.

Det har taget mange år at udvikle skolens fælles mindset og de strukturer, der understøtter elevernes individuelle udvikling. Det har været en stor forandring for de ansatte at tænke elever og skole på nye måder, men resultaterne af indsatsen taler sit eget inspirerende sprog: På nuværende tidspunkt får alle skolens elever – også de elever, der modtager særlig støtte igennem deres skoletid – en fuld afgangseksamen ved afslutningen af 12. klassetrin. Så selvom der ikke tales direkte om inklusion på P. K. Yonge, så har man succes med at skabe et inkluderende læringsmiljø, som i sidste ende kvalificerer alle elever til at søge videre i uddannelsessystemet.  

Kreditering

Line Anne Roien og Stine Lindberg, læringskonsulenter, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet