Opmåling af klasserummet, indretning og kroppens dimensioner

Øvelserne sigter mod styrke opmærksomheden på det fysiske læringsrum. Den grundlæggende antagelse er, at det fysiske læringsrum har et potentiale, der kan forløses, hvis lærere og elever får øjnene op for betydningen af dette. Øvelsen kan gennemføres i overensstemmelse med de behov, der er på den enkelte skole og i det enkelte team.

Øvelserne er udviklet af arkitekt, lærer og cand. pæd. Eva Gjessing.

Forudsætninger

Undervisningsforløbet kan tilpasses til klassetrin således at tegnearbejdet laves fælles i 1:1 i skolegården i indskoling, og tegningen i 1:100 som et fællesprojekt på ml. trin. Lav fx en fælles inventaroptegning i plan i 1:50 som kan kopieres og deles ud til grupperne.

Forløb

Fase 1: Plantegninger af klasserummet

Giv eleverne en introduktion til rum, arkitektur og kroppens dimensioner. Du kan med fordel hente inspiration i Le Cobusiers Le Modulor (1948) og Modulor II (1957) eller Leonardo Da Vinci’s Homo Vitruvianus. Fortæl om målestoksforhold og giv eksempler på hvad man måler i hvilke målestoksforhold.

Del eleverne ind i grupper af 3 – 4 elever og lad dem måle klasserummet op. Bed dem lave en plantegning af klasserummet i målestoksforholdet 1:100 overordnet hvor vægge og døre og vinduer tegnes ind.

Lad grupperne forstørre plantegningen op i 1:50 og lad dem tegne inventar i 1:50 som klippes ud og tilføjes plantegningen som et ekstra lag.

Fase 2: Bevægelsesmønstre

Lav en introduktion til hvad bevægelsesmønstre er og hvordan vi færdes på veje tværs gennem land, i byer ad gader og gennem parker og på tværs af rum og lokaler. Tal om hvordan jeres bevægelsesmønstre er i klasserummet er. Hvad der bestemmer jeres bevægelsesmønstre individuelt og som del af en klasse.

Lad eleverne registrere deres egne bevægelsesmønstre én eller flere dage i klasserummet og lad dem tegne deres bevægelsesruter ind på en fælleskopi eller i et tegneprogram på computer.

Sammenlign de bevægelsesmønstrene og tegn klassens overordnede bevægelsesmønstre ind på en fælles plantegning.

Fase 3: Flow

Tal med eleverne om hvad flow er i forbindelse med hvordan man bevæger sig rundt og hvordan skolearbejdet forløber i klasserummet. Et godt flow er når man ikke skal vente for længe og man kan komme omkring hinanden. Tal om flow og rytme og sammenlign evt. med musik der stopper eller flyder. Hvad sker der når man er i bevægelse og stoppes? hvordan påvirker det en i forhold til fællesskabet når ens flow stoppes af andre eller af inventaret i klassen?

Lad eleverne samtale i grupper om hvordan og hvornår de oplever et godt flow i løbet af dagen i klasserummet, og hvornår de føler at de bliver standset og hvad det gør ved dem og forholdet til klassekammerater og motivation til skolearbejdet.

Evaluering

Lad eleverne i grupper komme med ideer til om der er forhold i indretningen som kan forbedres eller regler for samvær og samfærdsel, der vil kunne optimere flowet i klassen. Arbejd med konkrete løsninger og prøv dem af nogle uger og evaluér efterfølgende hvilken effekt tiltaget har givet. Skab en fælles bevidsthed om hvordan klasserummet og det sociale liv i klassen finder sted i et samspil og at I alle har ansvar for hinandens velbefindende og stemningen i og af klasserummet.