Læringsrummet sætter scenen for samvær og undervisning

Ved at øge opmærksomheden på læringsrummet og inddrage de fysiske rammer i den didaktiske planlægning, kan du understøtte elevernes læring og sociale trivsel.

I en travl skolehverdag kan opmærksomheden på de rum, der sætter scenen for undervisningen let træde i baggrunden. Det sker ofte at kroppens velbefindende negligeres så både læreres og elevers adfærd påvirkes, før der justeres på fx varme, larm eller dårlig luft og lys. Ud over de bygningstekniske forhold, er også visuelle parametre bestemmende for, hvordan undervisningen forløber, fx rummets farver, materialer, overflader og arten, antallet og organiseringen af artefakter. Denne artikel har til hensigt at skærpe opmærksomheden på klasserummet, så det bedst muligt understøtter samvær, læring og udvikling.

De bygningsfysiske rammer

Det nationale forsknings- og analysecenter har med en overordnet litteraturgennemgang på skoleområdet (Viden til Velfærd (VIVE) 2019) konkluderet at mange aspekter af de fysiske rammer har målbar betydning for elevers præstationer og læring. Fx viser forskning at elever med udsigt til natur fra klasseværelset er mere positivt stemt og scorer højere karaktere end elever med udkig til en betonvæg (VIVE s. 32). Der er evidens for at niveauet af dagslys påvirker elevernes præstationsevne og at grønne vægge øger elevernes opmærksomhed. I kan skabe større velbefindende samt et bedre indeklima ved at begrønne klasserummet og tage fælles ansvar for pleje af egne eller fælles planter i rummet. Grundlæggende kan øget opmærksomhed på elevernes samspil med læringsrummet i løbet af en skoledag give bedre forståelse af elevernes adfærd og hvad I kan gøre for at justere på omgivelserne.

Her finder du fem konkrete øvelser, der styrker teamets fokus på det fysiske læringsrum

Den kropsligt-æstetiske dimension

Med folkeskolelovens krav til mere bevægelse i skolen varetages en kropslig dimension, der handler om fysisk aktivitet, som får pulsen op og giver sved på panden. En anden dimension handler om kroppens sansemæssige indtryk, stemning og bevægelsen af sindet. Et forskningsstudie med 3766 elever fra 1. – 6. klasse i klasserum på 27 skoler i England viser at faktorer som farver, orden, ejerskab og muligheden at eleverne kan påvirke indretningen i klasseværelset eller skifte plads og position har indflydelse på læringsudbyttet (Barett, 2015).

Det har betydning at væggene hverken er for overfyldte eller for ringe udsmykket. Når faglig information såvel som minder og fortællinger om klassefællesskabet samles på tavler med ensfarvet baggrund giver det større overskuelighed. Det øger følelsen af ejerskab og klasseidentitet at eleverne inddrages i at holde orden på skiftende udstillinger af elevarbejder i klassen samt at de har mulighed for at personliggøre deres locker eller kasse på en hylde.

Klasserummets indretning

Ved at afdække hvordan eleverne befinder sig og trives med rummet i løbet af skoledagen kan individuelle behov imødekommes. Variation i møblementet i klasserummet giver mulighed for at skifte arbejdsstilling. Måske kan I udskifte nogle af bordene med højborde ved vinduerne, hvor eleverne kan arbejde stående. Stole kan udskiftes med puder og måtter til gulvet, en lille sofa eller sækkestole.

Computere og IPads fylder ikke så meget som hæfter og bøger. Flere elever kan samles om et mindre højbord eller sidde med sin IPad i skødet på en pude eller i en sækkestol. Ved at kortlægge bevægelsesmønstre i klasserummet kan I fælles bestemme hensigtsmæssige rutiner samt hvilke hensyn I kan tage til hinanden i løbet af dagen, når der skiftes læringsaktivitet, hentes mælk, lades computere op mv. Anerkendelse af og forståelse for forskellige kropsligt æstetiske grænser og individuelle såvel som fælles behov kan være en værdifuld erfaring med et betydeligt demokratisk potentiale.

Her finder du inspiration til et forløb i matematik, der skærper fokus på det fysiske læringsrum

Lyskilder i klasserummet

Med brug af elektroniske tavler og computere i undervisningen, må niveauet af lys i klasserummet ofte dæmpes. Ligesom bevægelse skaber øget vågenhed er lys en vigtig faktor for elevernes energiniveau. Derfor er det vigtigt at åbne godt op til naturligt lys i pauserne og på tidspunkter i undervisningen, hvor eleverne ikke koncentrerer sig om en skærm. Ny viden om kunstlys i læringsmiljøet viser at rettet belysning fra pendler sænker det generelle støjniveau og øger læring modsat et overordnet lys fra lysstofrør (Wies van Mil 2017). En lyskegle mod bordpladen samler fokus om et gruppearbejde og skaber større lydhørhed om bordet. Rettet lys, hvor lyskilden ikke flimrer og spreder sig udefinérbart, men er rettet ved skærmen mod et punkt skaber intimitet. Det gavner koncentrationen i et hjørne med sækkepuder, at eleverne, i en en-mands eller parvis læsesituation, får spot på bogens sider fra en væglampe.

Tydelige skift og overgange

Ved at gøre læringsrummet til en del af den didaktiske planlægning kan skift og overgange mellem forskellige læringsaktiviteter ske mere smidigt og effektivt. I aktivitetsbaserede og åbnelæringsmiljøer skifter eleverne rum alt efter aktivitet. De har formidling eller præsentation i et rum og går til et andet, når de skal fordybe sig eller arbejde i grupper eller lave produkter. I et større traditionelt klasserum kan du etablere forskellige læringszoner i samme rum, som eleverne bevæger sig mellem på skift. I et mindre klasserum kan det være mere hensigtsmæssigt at skabe fælles aktiviteter med klare skift i lyssætning og indretning. Fordybelse kræver ro og egner sig til hynder på gulvet og at eleverne benytter skolens Pædagogiske Lærings Center. Under gruppearbejde som er mere højlydt kan døren mellem klasserum og gangareal uden for stå åben, så eleverne kan fordele sig ud ved ekstra borde på gangen, i grupperum og på skolens værksteder. I en formidlings situation eller præsentation hvor fokus retter sig mod en elektronisk tavle eller en foredragsholder kan undervisningen flyttes til en scene i teater- eller idrætssalen eller en amfitrappe ude hvis vejret tillader det. I forlængelse af tiltag som Åben skole er det oplagt at lade så stor del som muligt af undervisningen foregå ude i naturen, i bymiljøet, på museer og andre kultur- eller erhvervs institutioner. Der er et stort lærings og erindrings potentiale i omgivelsernes materialitet, når de bruges til at understøtte formidlingen af fagligt indhold.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Eva Gjessing. Eva Gjessing er uddannet arkitekt, lærer og cand. pæd i materiel kultur og didaktik

Litteratur

Barrett, Peter, Zhang, Yufan, davies, Fay, Barrett, Lucinda (2015) Clever Classrooms, Summary report of the HEAD Project (holistic Evidence and Design) University of Salford Manchester. ISBN978-1-907842-63-4 

Burke, Catherine (2013) Looking back to imagine future: connecting with the radical pat in technologies of school design, Technology, Pedagogy and Education, 23 (1) s. 35 – 55. Oct. 2013. Taylor & Francis.

Henninglarsen.com: Fokuseret lys hjælper børns koncentration. Erhvervs ph.d.-projekt af Imke Wies van Mil.

VIVE og forfatterne (2019) Fysiske rammer til børn og skolegang Kap. 5, s. 31, I: Sociale mursten: En kortlægning af fysiske rammers betydning i velfærdsindsatser. Vive – Viden til Velfærd. Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. København. e-ISBN: 978-87-7119-697-9