Forebyg konflikter og styrk relationen med afsæt i Marte Meo-metoden

En central tanke i Marte Meo er, at vold og adfærdsproblemer oftest er en reaktion på afmagt og på et uhensigtsmæssigt samspil. Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og bygger på den pædagogiske tilgang, at vi lærer mest af at se, hvad der lykkes for os. Metoden er videobaseret og fokuserer konkret på, hvordan man opnår et positivt støttende samspil mellem mennesker.

Ved hjælp af videooptagelser af samspil mellem eleven og den professionelle, kan man analysere problemskabende adfærd og opnå et større indblik i, hvorfor netop denne adfærd bliver elevens strategi, og ikke mindst, hvordan adfærden gennem et udviklingsstøttende samspil med de professionelle kan ændres til konstruktive adfærdsformer. Kort sagt hvordan der kan gøres op med den problemskabende adfærd og nye mønstre for kontakt og trivsel kan etableres.

Sæt samspillet under ’lup’ og gå på opdagelse efter mening

Mennesket er et intentionelt væsen, hvilket vil sige, at vi kontinuerligt er optaget af nogen eller noget. Set i et Marte meo-perspektiv vil det sige, at alle initiativer er meningsfulde. Når problemskabende adfærd opstår, må de professionelle prøve at forstå meningen i den uhensigtsmæssige adfærd. Her kan videooptagelser af samspil være velegnede. Ved at filme samspillet kan professionelle minutiøst observere elvens initiativer, hvilken respons de professionelle giver eleven og hvordan eleven reagerer på de professionelles respons. På denne vis kan den professionelle finde veje til mere udviklingsstøttende relationer til eleverne. Med Marte Meo-briller bliver eleverne så at sige smagsdommere i forhold til kvaliteten af det samspil den professionelle tilbyder.

Eksempel: Et marte Meo-forløb i klasserummet

Luca er 11 år og går i 4. klasse. Hans krop fremstår urolig i undervisningen. Han kører rundt på stolen og har svært ved at fastholde sin opmærksomhed på undervisningen. Luca tager mange kontaktinitiativer til de andre børn på tidspunkter, hvor han helst skal være stille. Lærerne er tiltagende frustrerede, idet han konstant forstyrrer undervisningen. Lærerne har dårlig samvittighed over for de andre børn, fordi de oplever, at så meget af deres tid går med at tilgodese Lucas behov. De oplever, at Luca i vrede går fra klasserummet, og at han får ’nedsmeltninger’ over, hvad der fra de voksnes perspektiv, virker som små krav. Luca har svært ved at komme ind i børnefælleskabet på en hensigtsmæssig måde. Han oplever mange afvisninger fra de andre børn i løbet af skoledagen og havner ofte i konflikter.

Lærerene får tilbudt et Marte Meo-forløb af skolens AKT-lærer.Lærerne formulerer følgende spørgsmål som de ønsker hjælp til at løse; ” Hvordan kan vi støtte Luca til at koncentrere sig og samarbejde bedre omkring krav i undervisningen?

Første video bliver optaget i en dansktime, hvor klassen læser op af tekster, de har forberedt hjemmefra. Luca begynder efter kort tid at blive kropsligt urolig. Han prikker til sin bordmakker, imens han vil henvise til et sjovt billede, som han har fået øje på, på opslagstavlen. Læreren ser alvorligt på Luca og siger med irritation i stemmen: ” Luca, er du overhovedet med? Hvis du hele tiden fjoller, kan du ikke få lov at læse i dag”. På optagelsen ses det, at Luca ikke kigger op og søger øjenkontakt. Han reagerer på lærerens kommentar ved at mumle ”fuck dig” og kigge ned i bordet. Korrektionen bliver efterfølgende startskuddet for Lucas tiltagende uhensigtsmæssige initiativer. Han begynder at kaste små stumper viskelæder på pigerne.To andre drenge hægter sig på og griner med Luca. Efter talrige irettesættelser, der kun hjælper i få minutter, bliver Luca sendt uden for døren. Luca sparker til stolene på vej ud.

Efter timen kigger AKT- læreren optagelsen igennem og udvælger to minutter som analyseres. Med afsæt i elementerne for udviklingsstøttende samspil laves der en analyse af optagelsen. Analysen fokuserer dels på elevens udviklingsbehov, men også hvilken grad den professionelle i sit samspil med eleven anvender følgende principper:

Følge barnets initiativ
Positiv bekræfte initiativet
Benævne egne og andres initiativer
Turtagning
Udvælge
Kæde sammen
Og sluttelig positiv ledelse, her indgår følgende underpunkter:

Hvordan skaber den professionelle en følelsesmæssig konstruktiv atmosfære?
Hvordan skaber omsorgspersonen struktur, som matcher barnets udviklingsniveau?

Analysens resultater

Analysevideoen med Luca gav viden om, at Luca i begrænset omfang søger de voksnes blik, i stedet orienterer han sig primært gennem høresansen, når den voksne henvender sig til ham. Allerede her får den professionelle et særligt indblik i Lucas udviklingsbehov. Han går nemlig glip af en masse social information fra omgivelserne – både om sig selv og de andre, når han ikke kigger op.

Det der kendetegnede første optagelse var den stemning, der omgav Luca. Læreren fremstod generelt set smilende, imødekommende og henvendte sig med positive samarbejdstoner til de øvrige elever, men ikke til Luca. Luca blev overvejende talt til med en monotome stemmeføring og mødt med et mimikfattigt ansigt. Endvidere vidnede optagelsen om, at læreren ofte glemte at vente på, at Luca evt. kiggede op når hun talte til ham.

Ved første tilbagemelding valgte AKT -læreren at vise et en sekvens af optagelsen, hvor læreren selv kunne se, hvor få gange Luca kiggede op og indgik i en gensidig følelsesmæssig forpligtende kontakt. AKT-læreren fremhævede Lucas udviklingsbehov og nævnte, at han havde brug for støtte til sin selvfølelse.

Da Marte Meo er en ressourcesøgende metode, blev læreren ligeledes præsenteret for to mulighedklip af sig selv i samspil med Luca. På klippet kunne man se, hvordan læreren, på fornemmeste vis, fik skabt kontakt til Luca ved, i positive toner at bekræfte ham.

Det første arbejdspunkt læreren fik under videotilbagemeldingen, var at omgive Luca med en rar stemning og positivt bekræfte ham, ved at rette fokus mod alle de gode initiativer han også tog.

Når professionelle vises klip af hvad de gør i forvejen, men blot skal gøre mere, skærpes deres bevidsthed, de bliver deres egne rollemodeller for det gode samspil og ved præcist hvad de skal arbejde med i den kommende uge indtil en ny opfølgningsfilm skal laves og et nyt arbejdspunkt tilbydes.

I forlængelse af videoanalysen aftales et arbejdspunkt som læreren skal fokusere på i den kommende uge. Arbejdspunktet indebærer at læreren aktivt skal arbejde med at skabe en god stemning og bekræfte Luca i de gode initiativer han også tager.

Når professionelle oplever sig udfordret i relationen til enkelte elever, bliver samspillet med eleven ofte negativt”. Udfordringen er, at elever der altid befinder sig i nej-cirkler, ofte har en dårlig selvregistrering. Disse elever er med andre ord r i risiko for ofte at få alt det at vide, som de ikke skal gøre - i stedet for at få anvisninger i forhold til hvad de godt må gøre, så de kan lære og udvikle mere hensigtsmæssige adfærdsmodeller.

Tilbage til eksemplet med Luca. Efter en uge optog AKT-læreren en ny film i klasselokalet, hvor læreren i den mellemliggende periode havde haft særligt fokus på den gode stemning og på positivt at bekræfte Luca i gode vitaliserende toner. På opfølgningsfilmen kunne der nu ses en mærkbar effekt hos Luca, i det læreren sagde ”hvor er det dejligt at se, at du bare sidder klar med bogen, Luca. Super!”. Lucas reaktion var tydelig: Han kiggede kortvarigt stolt op og der kan kunne spores antræk af et smil. Selvom Luca forsat fremstod lidt urolig i kroppen i forbindelse med den stillesiddende aktivitet, tog han ikke forstyrrende kontakt initiativer til de andre børn. Det enkle greb, hvor læreren havde sit fokus på positiv forstærkning af Luca i undervisningen, ændrede således samspillet med Luca. Desuden viste Luca positive tegn på, at han på sigt vil kunne forløse sit udviklingsbehov og søge øjenkontakt.

Luca som i forvejen var på kanten af et børnefælleskab, var særlig udsat og sårbar overfor alle de korrektionstoner han modtog. De andre børn hørte ofte hans navn brugt negativt, hvilket var med til at fastholde ham i rollen som den der altid forstyrrede undervisningen og blev vred. Derfor var det afgørende, at læreren fik blik for at højne Lucas position i børnefællesskabet. Det næste arbejdspunkt blev derfor, at sætte ord på Luca som en slags ”fodboldkommentator”, fx ved at sige ”du smiler Luca, du ser glad ud”, ”du koncentrerer dig” etc. At benævne et barns initiativer er den bedste støtte til koncentration, sprog, selvregistrering, selvregulering samt selvværd. Desværre holder mange voksne op med at benævne barnets initiativer i takt med at de bliver ældre. Så erstattes benævnelser med spørgsmål som ikke er understøttende for koncentration og selvregistrering, men i stedet kan føre til stor usikkerhed hos det enkelte barn.

I alt blev der lavet fire opfølgningsvideoer, hvor læreren alle gange fik set små klip hvor hun, med afsæt i Marte Meo-principperne, anvendte de forskellige arbejdspunkter. På den måde blev det meget konkret hvad der skulle arbejdes med imellem optagelserne.