Arbejdet med karrierekompetencer i udskolingen

I arbejdet med karrierelæring i skolen beskæftiger eleverne sig med uddannelses- og arbejdslivet, og de elementer som knytter sig hertil. Eleverne lærer løbende at kunne navigere inden for de forskellige felter for at kunne træffe mere velovervejede uddannelsesvalg og valg i livet generelt.
 

Derfor er det relevant at styrke de unges karrierekompetencer

Karrierekompetence hænger sammen med begrebet karrierelæring. Gennem arbejdet med karrierelæring i skolen tilegner eleverne sig karrierekompetencer til at kunne navigere i uddannelses- og arbejdslivet og ud fra forskellige perspektiver i livet generelt. Det kan være fra skolen, fritidsaktiviteter, fritidsarbejde og gennem venner og familie.

Karrierekompetencer danner grundlag for at gøre eleverne til aktører i deres eget liv, for eksempel ved at gøre dem bevidste om livsførelse, handlinger og påvirkninger i forhold til egne fremtidsmuligheder. Der er dermed fokus på, hvad eleverne gør, og den kontekst eleverne er i, samt på hvad eleverne kan gøre for at tilegne sig nye kompetencer. Karrierelæring og karrierekompetencer er dermed ikke kun relevant for elever i skolen – det er en livslang proces, der er relevant for alle.

De unge efterspørger særligt mere viden om forskellige jobs, viden om uddannelser og hjælp til at kunne identificere egne kompetencer og interesser. Måden, hvorpå vejledningsaktiviteter italesættes og rammesættes af pædagogisk arbejde, har betydning for, hvordan eleverne oplever, hvad aktiviteten handler om, deres motivation for at deltage samt deres udbytte af aktiviteten.

Bevidsthed om egne karrierekompetencer

Med inspiration fra Kompetanse Norge kan vejledere og lærere arbejde med elevernes kompetencer som en dynamisk proces, der er under konstant udvikling og forandring. Kompetencer er i denne sammenhæng noget, der udvikles i en fortsat proces og bruges i konkrete situationer. Det er noget, man som menneske arbejder med hele livet og derfor ikke en egenskab, man bliver færdig med at lære.

Nedenstående model viser arbejdet med kompetencer som en proces, der sker i et spænd mellem hvert modsætningspar. Denne måde at anskue karrierekompetencer på er derfor mindre statisk end for eksempel en forestilling om, at man på et bestemt alderstrin skal kunne noget helt bestemt.

© R. Thomsen

Modellen beskriver fem modsætningspar:

• Mig - Kontekst
• Valg - Tilfældigheder
• Muligheder - Begrænsninger
• Tilpasning - Modstand
• Ændring - Stabilitet

Karrierekompetencen ligger i at kunne forstå sig selv i relation til modsætningsparrene. Nogle ting vil eleverne som udgangspunkt selv vælge, for eksempel at gå til en fritidsaktivitet som svømning frem for fodbold. Andre ting vil opstå mere eller mindre tilfældigt, for eksempel hvis eleverne inviteres med til en fritidsaktivitet som spejder. At have været spejder er måske lige præcis det, der giver eleverne mod på at undervise, lyst til at arbejde med natur eller lærer dem at samarbejde. På den måde får erfaringen potentielt stor eller lille betydning for, hvordan livet former sig.

Modellen som didaktisk redskab

Modellen ovenfor kan anvendes i forskellige undervisnings- eller vejledningskontekster. Vejlederen og læreren kan for eksempel lade en gruppe af elever overveje sig selv i spændingsfelterne ved at have dialoger med elever og forældre om, hvilke ting der er tilfældige i karrierevalg, og hvilke ting der reelt er valgt. Det udvikler og styrker karrierekompetencerne. At have karrierekompetencer handler altså ikke om at være stabil eller forandringsparat, men ligger i evnen til at kunne håndtere spændet imellem polerne.

Modellen er også et redskab, der kan hjælpe med at strukturere en proces, som kan være udfordrende at rammesætte. Nemlig hvordan man som elev forholder sig til uddannelses- og arbejdslivet eller livet generelt. Dermed kan modellen være et udgangspunkt for en fælles refleksion med eleverne og i skole/hjem-samarbejdet. Den kan dermed også være med til at kvalificere måden, vejlederen og lærerne taler med forældre og eleverne om uddannelses- og arbejdslivet.

Fag, verden og uddannelse og job som understøttelse af karrierekompetencer

Det kan være berigende for elevernes læring at flytte læringssituationen ud af skolen og kombinere den med praksis og eksterne læringsmiljøer.

For at det ikke skal virke forstyrrende for eleverne, er det væsentligt, at forløb uden for skolen bliver hægtet op på en didaktisk ramme, som favner både fagene og arbejdet med elevernes karrierekompetencer. En didaktisk ramme omkring de enkelte vejledningsaktiviteter, der er bygget op omkring før- under og efterbehandling, understøtter løbende elevernes og forældrenes forståelse af meningsgivende sammenhænge.

Eleverne kan ikke altid lave en kobling til, hvorfor eksterne læringsmiljøer skal inddrages i undervisningen. Koblingen sker først, når aktiviteten sættes ind i en kontekst i dialog med vejlederen og lærere eller perspektiveres gennem arbejdet med emnet uddannelse og job.

I arbejdet med at gøre eleverne åbne over for uddannelses- og erhvervsmuligheder, er det en god idé at undlade et valgfokus, før eleverne selv oplever at skulle vælge. Samarbejdet mellem vejledere og lærere omkring emnet uddannelse og job og undervisningen i eksterne læringsmiljøer i udskolingen fordrer altså grundig planlægning med fokus på karrierekompetencer.

Elever i udsatte positioner

Skolens arbejde med karrierelæring og karrierekompetence har potentiale til at skærpe indsatser for elever i udsatte positioner. Elevernes uddannelsesvalg er tæt knyttet til deres identitetsproces. Derfor kan samarbejdet mellem lærere og vejledere også medvirke til det fælles arbejde med elevernes trivsel. Unge fra familier og vennekredse med få positive uddannelses- og arbejdslivshistorier kan få konkrete handlemuligheder til at forme deres eget liv via besøg på uddannelser, arbejdspladser og ved at reflektere med hinanden, lærere og vejledere.

Inspiration

Læs mere om karrierelæring i artiklen: Karrierelæring i udskolingen

Læs mere om emnet uddannelse og job: Læseplan og vejledning 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af læringskonsulenterne i Team vejledning og kompetenceudvikling, Børne- og Undervisningsministeriet.