Werbespots

Reklamer byder ofte på autentisk og kreativ brug af tysk. Forløbet her lægger op til, at eleverne udvikler både mundtlige og skriftlige kompetencer ved at fremstille en videoreklame på tysk. Inden da kan eleverne få indsigt i tysk kultur ved at lytte til og se tyske reklamevideoer. Eleverne kan arbejde med fokus på nøgleord og chunks, som de kan bruge til den mundtlige præsentation på videoens lydspor eller som dialog i optræden på videoen.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne bør have erfaring med at uddrage informationer fra korte tysksprogede videoer, så de er parate til at se og lytte til forskellige reklamer på tysk.

Forforståelsesarbejdet tager i forløbet sit udgangspunkt i tyske reklamevideoer, som kan ses og diskuteres på klassen (søg for eksempel efter tyske reklamer på Youtube). Det er vigtigt i den indledende fase at få uddraget typiske udtryk og vendinger (chunks), så eleverne har noget sprogligt råmateriale til produktionen af deres egne videoer. Læreren kan supplere med ord og vendinger, som er typiske for tyske reklamer, gerne med udgangspunkt i forskellige tyske reklamer og gerne med engelske låneord, eksempelvis: Kaufen Sie, probieren Sie, möchten Sie? echt cool! Das neue …ist, ”Besonders günstig” med mere.

Det er væsentligt at stille krav om anvendelse af disse typiske ord, udtryk og vendinger, da det vil medvirke til at gøre elevernes reklamer mere sprogligt autentiske samt understøtte arbejdet med strategier, hvor eleverne opfordres til at tilegne sig faste vendinger fra målsproget (chunks) frem for at oversætte på ordniveau fra modersmålet.

Forløbet lægger i første fase vægt på at se udvalgte tyske reklamefilm og i fællesskab tale om udvalgte ord og chunks. Herefter skal eleverne arbejde med at lave deres egen reklamefilm, inden sidste fase af forløbet handler om at præsentere reklamefilmene for hinanden i klassen.

Tilrettelæggelse

Eleverne skal have adgang til en mobiltelefon med kamera samt computer eller tablet, hvorpå de kan fremstille deres egen reklamevideo. Det er desuden en fordel, hvis eleverne allerede har erfaring med at producere og redigere små film. Der skal udvælges tyske reklamefilm, som skal danne udgangspunkt for det indledende arbejde.

Speak på videoerne kan forberedes med nøgleord og chunks, som eleverne kan øve sig i at præsentere og indtale som lydspor til deres reklamer. Der kan eksempelvis stilles som krav, at eleverne som minimum skal bruge tre faste vendinger fra arbejdet med videoreklamerne i deres egen reklame. Yderligere kriterier for de enkelte videoer kan handle om:

• Hvor meget tysk tale, eleverne skal producere.
• Hvor lang videoen skal være.
• Brug af specifikke programmer til produktion.
• Hvad eleverne skal have med i deres storyboard.
• Om eleverne selv skal optræde på videoen, eller om tysk speak er nok.

Når eleverne arbejder med talesporet (speak) til deres egen reklamevideo, er det vigtigt, at de stykker den sammen af brudstykker, faste vendinger og ord, som de allerede kender, eller som de har lært ved at arbejde med eksemplerne på reklamevideoer – eller andre tyske reklamer, som I har inddraget i arbejdet. Lad eventuelt eleverne lave en disposition med stikord og undgå, at de skriver tekst eller manuskript på dansk og derpå oversætter det, da dette ikke støtter sprogtilegnelsen.

Eleverne har muligvis brug for mere tid, og dette kan enten gives i tyskundervisningen med mulighed for at observere elevernes sprogarbejde eller i den understøttende undervisning.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke reklamer skal klassen se og arbejde med i fællesskab?
• Hvilke nøgleord og chunks skal der sættes fokus på?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes reklamer i forhold til storyboard, præsentationens æstetiske udtryk og elevernes brug af nøgleord og chunck?
• Hvad skal ligge til grund for inddeling i grupper, eksempelvis niveau, interesse, erfaringer?
• Hvad skal min rolle som lærer være i præsentations- og fremlæggelsesfasen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Indledning 
I første omgang kan de udvalgte reklamevideoer ses på klassen eller i mindre grupper. Eleverne kan ved første gennemsyn blot opleve videoen og derefter prøve at uddrage og notere informationer, Tag for eksempel udgangspunkt i spørgsmål som disse:

• Wovon handelt der Werbespot?
• Welches Produkt wird beworben? 
• Wie lautet der Werbeslogan?
• Welche Redewendungen und besondere Ausdrücke hast du gehört?

Eleverne kan derefter se videoerne en tredje gang og forsøge at notere typiske ord, udtryk og vendinger med henblik på deres egne reklamevideoer. De skal både lytte og kigge efter udtryk på videoerne. Eleverne  kan desuden notere eksempler på virkemidler.

2. Bearbejdning
I denne fase skal eleverne selv i mindre grupper producere en lille reklamefilm for et tysk produkt. De kan i gruppen aftale, hvilket produkt de vil reklamere for, og hvem målgruppen er.  

Læreren kan give instrukser til elevernes egen produktion af en videoreklame, og eleverne kan planlægge deres video ved at lave et storyboard med tysk tekst. De kan herefter optage deres video og speak og redigere med tilføjelse af lyd, musik med mere.

3. Opsamling
Eleverne skal i denne fase vise deres små reklamefilm for hinanden. De kan eventuelt præsentere deres video mundtligt på tysk, inden de viser den. 

Evaluering

Under gruppernes arbejde med videoerne og i den afsluttende præsentation kan det være en god ide at være opmærksom på, om eleverne anvender strategier i forhold til at lytte efter hovedindholdet i eksemplerne på reklamevideoer, herunder om de er i stand til at forstå hovedindholdet samt kommunikationssituationen. Det er også væsentligt, at eleverne i forbindelsen med arbejdet med eksemplerne på reklamevideoer har fået fat i nogle faste vendinger og udtryk, som er typiske for tyske reklamer.

Det er også en mulighed at observere elevernes arbejde med digitale medier; har de fokus på formidlingen af (reklame-) budskabet? Udnytter de mediernes potentiale til at skabe et æstetisk tilfredsstillende produkt?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang blev eleverne udfordret på deres eget niveau?
• Hvordan fungerede vægtningen mellem arbejdet med præsentationens udtryk og indhold og den mundtlige kommunikation?
• Hvordan fungerede min egen rolle under elevernes arbejde og fremlæggelser?
• Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges på andre områder i min undervisning?