Forløb

Kreuz und Quer durch Deutschland

Mellemtrin: Forløbet Kreuz und Quer durch Deutschland beskriver ideer til undervisningen i faget tysk i 5. og 6. klasse, hvor der arbejdes med fokus på Tysklands geografi og samfund.

Forløbet er henvendt til 5. og 6. klasse.

Anslået tidsforbrug: Ca. 5 lektioner.

I forløbet er der fokus på Tysklands Bundesländer og hovedbyer og gennem bevægelse, billeder og lyd kan eleverne gå på opdagelse i Tysklands geografi. Der er vægt på at kunne sammenligne eksempler på kultur i eget land og i tysksprogede områder, samtidig med at der løbende arbejdes med lytning og gentagelser.

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at læringsmiljøet indgyder eleverne mod til at mobilisere eventuel viden om Tysklands geografi og anvende det i deres fortsatte læring, samt at eleverne har basal viden om geografiske områder, eksempelvis simpel aflæsning af kort og verdenshjørner. Desuden skal eleverne kunne anvende kendte strategier til kompetenceområder inden for mundtlig kommunikation fra tidligere forløb i tysk, eksempelvis at efterligne og gentage tyske ord og udtryk. Visuelle ressourcer kan bruges sammen med koblingen mellem bevægelse og sprogtilegnelse som en bevidst stilladserende og motiverende strategi i forløbet.

Eleverne vil efter forløbet have et afsæt for senere at dykke dybere ned i de forskelle og varianter, der er i Tyskland og i andre tysktalende lande og dermed kunne sammenligne med egen geografi og eksempler på egen kultur.

Der er i forløbet fokus på elevernes tilegnelse af viden om Tysklands geografi med fokus på Bundesländer og hovedbyer ud fra fælles aktiviteter og små formidlingsopgaver i forlængelse deraf. Læreren kan gennem forløbet gøre sig didaktiske overvejelser om valg eller fravalg af enkeltopgaver ud fra den konkrete elevgruppe og de specifikke rammer.

Forløbet lægger op til at anvende varierende metoder. Størstedelen af aktiviteterne har fokus på mundtligt input, der dog i flere tilfælde kan understøttes af forskelige former for visuelle oplæg. Den mundtlige kommunikation/output handler om at kopiere og udtale relevante ord.



I forhold til mulighederne for differentiering, kan der tilbydes forskellige øvelser og opgaver, og læreren kan vurdere, hvilke der skal anvendes af alle, og hvilke, der eventuelt gives til grupper af elever. Der kan eksempelvis være elever, der har større behov for gentagelse eller fordybelse igenne forløbet. Når opgaven drejer sig om lytte-forståelse, kan elever på dansk eller tysk fortælle, hvad de har forstået. Det er en god ide at tilbyde eleverne faste vendinger, de kan kopiere, til formidling på tysk.

Tilrettelæggelse

Det er altid en god ide, at læreren holder fast i eksisterende rammesætning, hvor forskellige faste vendinger indgår. Det kan for eksempel være: Guten Morgen, hallo, setzt euch, bitte, nehmt einen Bleistift, guckt mal, schreibt es auf!

Undervisningsaktiviteter vælges naturligvis ud fra hvilke, der fremmer alle elevers læring. Der kan i valg af aktiviteterne være fokus på emner, tema, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedrørende lokaler, tid, organisering, kommunikationsformer.

Det bør være et generelt fokus igennem alle øvelserne, at læreren faciliteter korrekt udtale af alle de ord, der er relevante for forløbet, eksempelvis Stadt/Hauptstadt, Bundesland, südlich, byers og Länders navne. Der lægges i mange af aktiviteterne op til, at eleverne har hvert et Tysklandskort, som de kan støtte sig til.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvilken eksisterende rammesætning skal der gøres brug af?
  • Hvilke indledende aktiviteter skal eleverne igennem som optakt til at stadfæste viden om Tysklands geografi?
  • Hvilke aktiviteter skal eleverne lave i bearbejdsningsfasen?
  • Hvordan skal der differentieres undervejs i forløbet?
  • Hvordan inddrages bevægelse, lyd og billeder i forløbet?
  • Hvordan skal hver enkelt lektion opbygges i forhold til brug af indlednings-, bearbejdnings- og opsamlingsaktiviteter?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Indledning

Forløbet kan indledes med at give eleverne mulighed for at mobilisere eventuel forhåndsviden om de tysktalende lande. Dette kan ske i par, så alle elever får mulighed for at komme til orde. Derefter kan eleverne se på et kort over Tyskland, Østrig og Schweiz, og der kan følge en samtale om det, de ser. Det er ofte en god ide at give eleverne tid til parvis at orientere sig før en klassesamtale. I den forbindelse kan læreren også sikre mulighed for at tale om basal geografisk viden som verdenshjørner og farvekoder på kort. elsempelvis blå for floder, rød for grænser.

2. Bearbejdning

Eleverne kan i denne fase arbejde med at stadfæste deres viden om Tysklands geografi og udtale af relevant ordforråd med fokus på Bundesländer og byer via forskellige lege, bevægelse og øvelser. Herunder beskrives ideer til indlednings-, bearbejdnings- og opsamlingsaktiviteter i de lektioner, der indgår i den overordnede bearbejdsningsfase.

Indlednings- og opsamlingsaktiviteter i bearbejdningsfasen:

  • Brainstorm: Hvad kan eleverne huske fra arbejdet med kortet over Tyskland? Eleverne kan se på kortet over Tyskland og forsøge at byde ind; Hamburg, Erfurt, Stuttgart, Berlin…
  • Løbe-ild: Læreren kan lægge op til en hurtig brainstorm i klassen, hvor tyske byer, eleverne kan huske, nævnes som en ord-løbeild gennem Tyskland. Samme by må gerne nævnes flere gange. Brug eventuelt en rispose eller en blød bold til at ”lade ilden løbe”. Eleverne deltager i brainstorm/løbeild ved at kaste bolden/risposen til en kammerat for at ”lade ilden løbe.”
  • Memory: Læreren kan udlevere memory, hvor brikkerne indeholder henholdsvis Bundesländer og hovedbyer. Eleverne skal så i par eller grupper spille memory. Stik opnås ved at kombinere Bundesland og hovedby og sige begge. Eleverne kan skele til deres Tysklandskort.
  • Obstsalet: Læreren kan bede eleverne hver især at tænke på en hovedby. Eleverne kan se på deres Tysklandskort og tænke på en af hovedbyerne. Læreren nævner først en af hovedbyerne. Eleverne står i en cirkel og bytter plads, når den by, de tænker på, bliver nævnt. De tænker derefter på samme eller en ny by. Eleven, der ikke når at finde en ny plads, agerer spilleder i næste runde. Eleverne kan have Tysklandskortet med sig under legen. Siger spillederen en by, ingen har valgt, kan alle sige navnet på byen i kor.
  • Puslespil: Læreren kan udlevere et udklippet kort i stort format over Tyskland, hvor Bundesländerne hver udgør en puslebrik. Eleverne kan i par eller grupper placere de respektive Bundesländer-brikker, så landet bliver helt. I processen kan eleverne nævne Bundesland og hovedby samt eventuel anden viden.
  • Laufstafette; Stafet i grupper om tyske byer. Læreren hænger et A3 op til hver gruppe, hvis stafetten skal udmønte sig i, at byerne skrives. Hvis ikke, er læreren ”post”, som eleverne løber hen til. Eleverne stiller sig på række, klar til stafet på tid. De enten hvisker byer til læreren, når de når frem til denne, eller de skriver hver en tysk by, de kan huske på A3-arket, der er hængt op til formålet. Hver by tæller en gang.

Bearbejdningsaktiviteter:

  • Raten: Læreren kan igangsætte aktiviteten først i klassen, og derefter i par. Læreren kan tænke på en hovedby i Tyskland og bede eleverne gætte hvilken ved at lade dem byde ind med forslag, til en elev rammer plet. Eleven kan måske også sige, i hvilket Bundesland byen ligger. Herefter kan øvelsen fortsætte i par.
  • Ordkort: I denne aktivitet skal eleverne huske tyske byer. Der hænges ordkort op med forskellige forstavelser eller forbogstaver for tyske byer, som eleverne har stiftet bekendtskab med. Der kan også lægges forstavelser/bogstaver på gulvet. I grupper kan eleverne gå rundt til ordkortene og huske de tyske byer, de genkender ud fra bogstaver eller stavelsern. De kan notere, hvilke byer, det drejer sig om, og tjekke med deres kort, om de huskede rigtigt.
  • En rute gennem Tyskland - lærer: Læreren introducerer de nødvendige tidsadverbier til at kunne forklare en rutes begyndelse, midte og slutning, eksempelvis anfangs, dann, danach. De udleveres på tryk på tysk og dansk og kan også hænge synligt i klassen. Eleverne tager deres Tysklandskort frem, og læreren begynder derefter en ruteforklaring, Eleverne følger med på kortet over Tyskland og følger først lærerens rute med fingeren og indtegner den så med blyant, når læreren gentager ruten. De kan parvis tjekke, om de har indtegnet samme rute.
  • En rute gennem Tyskland - elev: Eleverne kan øve sig på at forklare en valgt rute gennem Tyskland. I par kan eleverne øve sig på at forklare deres rute og eventuelt indtale den på mobilen. Derefter kan de spille deres optagelse eller siger ruten til deres makker, som skal tegne den talte rute. Herefter bytter eleverne rolle.
  • Undersøg en hovedby: Eleverne kan undersøge en af hovedbyerne og lave en lille præsentation for klassen.

3. Opsamling

Eleverne skal i denne fase samle deres kendskab til Tysklands Bundesländer og hovedbyer samt til udvalgte tidsadverbiers betydning og udtale. Det kan eksempelvis ske ved, at læreren på forhånd har lavet en ”væg” (eksempelvis en Padlet eller fysisk væg), hvor klassen samler op og fastholder viden om både geografi, byer, ord og grammatik,

Evaluering

Undervejs i forløbet kan læreren observere elevernes arbejde herunder udtale af byer og Bundesländer og kendskab til den tyske geografi.

Slutteligt kan der laves en opsamlende evaluering med elevens egen vurdering i relation til aktiviternes organisering og indhold og en evaluering af, i hvilket omfang aktiviteterne støttede elevens læring indenfor både kommunikation og tysk kultur og samfund. Evalueringen kan ske skriftligt, eksempelvis ved hjælp af piktogrammer, ratings på en skala/værdilinje eller mundtligt ved lydoptagelse, der lægges i elevens elektroniske portfolio.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke aktiviteter fungerede bedst og hvorfor?
  • I hvilket omfang lykkedes det at ramme eleverne på deres individuelle niveau?
  • Var vægtningen mellem arbejdet med kommunikation og kultur/samfund tilpas?
  • Er der nogle af aktiviterne, der kan bruges igen med udgangspunkt i et andet emne?

Kreditering

Udarbejdet af Christina Hellensberg fra KP, og afprøvet samt kvalificeret i samarbejde med et konsortium bestående af KP, VIA, Absalon og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, og i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.