Ein Video von meiner Welt

Dette forløb fokuserer på autentisk kommunikation, idet eleverne kan formidle information om deres egen verden til andre unge, der enten taler tysk eller er ved at lære tysk. Gennem en præsentation af deres egen verden, har eleverne mulighed for at etablere en kontakt på tværs af sprog og kultur. Videoerne kan indgå i et udvekslingsprojekt eller i arbejdet med kontakten til andre tysktalende via de sociale medier. Der sigtes altså mod at fremstille videoer med tysk tale og mod at tænke disse ind i en autentisk kommunikationssituation, hvor eleven skal blive forstået af en modtager med en anden sproglig og kulturel baggrund.

Forudsætninger, form og indhold

Eleverne har allerede erfaring med at præsentere sig selv og deres egen nære verden fra begynderundervisningen. Mange elever har også erfaring med at fremstille små videoer på iPad og smartphone. Elevernes erfaringer med videoproduktion bør aktiveres.

Det kan være nødvendigt at betone, at der er fokus på produktet, den kulturelle formidling og sprogarbejdet. Det vil sige, at du som lærer skal være opmærksom på, at elevernes fokus ikke forskubber sig til den rent teknisk-æstetiske side af filmfremstillingen. Det er også vigtigt at få talt om formålet med videoerne; at indlede en kommunikation med andre unge fra tysktalende lande, eller eventuelt andre unge, der er ved at lære tysk.

Forløbet lægger op til, at eleverne skal optage filmsekvenser af deres egen nære verden. Det vil være oplagt med klip fra nærområdet, skolen og muligvis elevernes hjem. Sidstnævnte bør dog være frivilligt, da det er meget individuelt, hvorvidt eleverne har lyst til at vise deres hjem frem. Eleverne kan også filme familiemedlemmer, kæledyr, kammerater med mere. Igen bør det være op til eleverne at vælge ud, hvad de gerne vil vise frem. Det er i den forbindelse relevant at tage en snak om, at der altid skal indhentes tillladelse, hvis man ønsker at filme andre og efterfølgende dele filmen, Denne samtale om rettigheder og etik er meget relevant og taler ind i det tværgående tema om it og medier.

Forløbet er inddelt i fem faser, der handler om introduktion, brainstorm, at filme, redigering og feedback.

Tilrettelæggelse

Det vil være oplagt at begynde med en refleksion på klassen over, hvad der er særlig typisk for netop elevernes lokalområde, og hvad der er vigtigt at fortælle til andre unge på tysk, for at de kan få en større forståelse for elevernes nære verden. I forlængelse heraf kan der også arbejdes med ordforråd: Hvad hedder de forskellige ting, eleverne gerne vil filme og fortælle om? En del ord vil eleverne nok allerede kende fra tidligere arbejde med at præsentere sig selv. Andre dele af det nødvendige ordforråd skal tilegnes og aktiveres i denne første del af forløbet.

Der kan også fokuseres på udtale, som også er væsentlig for, at kommunikationen lykkes. Især når der som her er tale om en indledende envejskommunikation, hvor modtageren ikke kan spørge om en uddybning eller gentagelse.

Inden eleverne går i gang med at filme og redigere, kan de lave et storyboard over, hvad der skal med i filmen, herunder hvad der skal siges hvornår. Denne proces kan kobles med ordforrådsarbejde og udtalearbejde, således at eleverne disponerer over et passende ordforråd og er i stand til at udtale ordene, når de går i gang med at lægge tale på deres video,

Videoerne kan præsenteres for klassen, inden de efterfølgende benyttes i forbindelse med et kommunikativt og interkulturelt forløb med tysktalende unge. Videoerne kan eksempelvis distribueres via YouTube. De kan forsynes med kode, så kun modtagere, der kender koden, kan se dem.

Rent praktisk har eleverne brug for at have en computer, tablet eller smartphone til rådighed til filmoptagelserne.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilket ordforråd skal eleverne have for at kunne gå igang med projektet?
• Skal der vises eksempler på videoer, hvor unge præsenterer sig selv på tysk? (find evt. disse på YouTube)
• Hvilke krav skal der stilles til form og indhold i elevernes video?
• Hvordan skal videoerne formidles til andre unge?
• Skal videoerne laves enkeltvis, i par eller i grupper?
• Skal der arbejdes med storyboard?
• Hvordan skal der løbende gennem forløbet arbejdes med ordforråd og udtale?
• Hvor og hvordan skal videoerne præsenteres og distribueres?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser:

1. Indledning

I denne fase kan læreren præsentere forløbet med vægt på det interkulturelle og kommunikative element: Videoerne skal bruges som led i en kommunikation på de sociale medier med tysktalende unge, eller unge der er ved at lære tysk i udlandet, og eleverne skal gøre sig umage med at formidle.

Eleverne kan herefter byde ind med deres viden om videoproduktion. Der kan skrives ned på tavlen, og det kan sikres, at eleverne har de nødvendige forudsætninger for at kunne filme og redigere.

Eleverne kan så reflektere over, hvad det betyder at formidle sin egen verden og hverdag til andre unge. De kan parvis tale om, hvad det kan være godt at vise i en video om deres egen verden.

2. Brainstorm

Læreren kan nu vise eksempler på videoer, hvor unge tysktalende præsenterer sig selv. Det kan også anbefales at tale med eleverne om, hvad en video om dem selv og deres nære verden skal indeholde, og ikke mindst hvordan det skal formidles – hvad virker? At man viser det, man taler om? At man går rundt og viser frem, snarere end at sidde stille og fortælle?

Derpå kan eleverne brainstorme på ordforråd til præsentation af deres nære verden og hverdag. Herefter kan eleverne formulere sætninger om det, de gerne vil fortælle på videoen.

Derefter kan eleverne gå i gang med at disponere deres video. Dette kan gøres med et storyboard med oversigt over det, der skal filmes, og det der skal siges på tysk undervejs.

3. Der filmes

Eleverne kan nu gå i gang med at filme. De kan opfordres til at lægge tale ind på filmen senere, da dette giver en bedre lyd. Det er en god ide at aftale faste rammer for processen, hvor eleverne filmer, da meget kan foregå udenfor skolen.

4. Redigering

I denne fase kan eleverne klippe og redigere deres film. Læreren kan minde om fokus på udtale af ord, der staves ens på dansk og tysk. Der kan med fordel indtales tekst på filmen på dette tidspunkt.

5. Feedback

Når filmene er klippet og redigeret, kan eleverne i par eller mindre grupper vise hinanden deres film. Læreren kan cirkulere og danne sig et overblik over de producerede film. Enkelte film kan vælges ud til visning på klassen. Eleverne kan give hinanden feedback i forhold til, om filmen rent faktisk viser noget typisk om deres verden, og om filmen er repræsentativ for ophavsmanden. Der kan også gives feedback på forståeligheden af sproget og udtalen.

Herefter kan filmene kommunikeres ud til andre unge på den måde, som lærer og elever har planlagt.

Evaluering

Undervejs i forløbet er det relevant at være særligt opmærksom på, om eleverne viser tegn på at have forstået det interkulturelle og kommunikative aspekt: Har eleverne for øje, at deres video både skal vise noget typisk og noget særligt ved deres verden og hverdag, og at den også meget gerne skal være interessant, så der er basis for frugtbar efterfølgende kommunikation med en tysktalende? Evaluér eventuelt løbende, om elevernes arbejde trækker i retning af denne forståelse.

Læreren kan også evaluere på, om eleverne tilegner sig ordforråd og er i stand til at planlægge, hvad de skal sige på tysk på videoen.

Eleverne kan også selv reflektere over deres arbejde i forløbet: Har jeg haft fokus på at formidle min egen verden for andre unge fra den tysktalende verden? Hvordan har jeg præsenteret den på tysk? I hvor høj grad kan jeg præsentere med tysk udtale?

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilken grad lykkedes det for everne at præsentere med tysk udtale?
• Havde eleverne øje for det interkulturelle og kommunikative aspekt?
• Vurderer du, at intentonen om et forløb med fokus på autentisk kommunikation blev opfyldt?
• Hvordan kan I arbejde videre med kommunikation med andre unge?