Kontrolstrukturer

Undervisningsaktivitet: Programanalyse

I denne undervisningsaktivitet skal eleverne analysere forskellige programmer og identificere kontrolstrukturerne ”sekvenser”, ”gentagelser”, ”forgreninger” og ”betingelser”.

Formålet er, at eleverne forstår, at en algoritme består af forskellige konstrolstrukturer, og at hvordan disse kontrolstrukturer omsættes til koder i programmer.

Målgruppe og tidsforbrug

Aktiviteten er målrettet udskolingen, men kan også anvendes til de ældste elever på mellemtrinnet.

Anslået tidsforbrug: To lektioner.

Tilrettelæggelse

Aktiviteten er opbygget omkring analyse af eksisterende programmer og kræver, at eleverne allerede har arbejdet med programmering i klassen. Eleverne kan således starte med at finde deres tidligere programmer frem, som så bliver genstand for analysen. Derefter kan eleverne arbejde med at finde forskellige eksempler på kontrolstrukturer i deres programkoder.

Videoer om flowcharts og algoritmer kan med fordel anvendes i samspil med denne aktivitet. Du kan tilgå videoerne på emu.dk:

Begrebsguide til flowcharts

Begrebsguide til algoritmer

Til aktiviteten skal eleverne anvende computer/iPad.

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten kan rammesættes og perspektiveres gennem en fælles introduktion til begrebet kontrolstrukturer, eventuelt med udgangspunkt i videoen. Hvis sproget i videoen er en udfordring for dine elever, kan du stoppe centrale steder undervejs og sikre, at de har forstået indholdet, eller du kan selv på baggrund af videoen lave en lille mundtlig præsentation af begrebet.

1. Introduktion til kontrolstrukturer

Indledningsvist kan de fire basale kontrolstrukturer - “sekvenser”, “gentagelser”, “forgreninger” og “betingelser” – introduceres for eleverne. For hver af disse kan eleverne i klassen, med udgangspunkt i de programmeringssprog de har mødt eller kender, tale om, hvilke koder eller kodeblokke der anvendes til at lave de enkelte kontrolstrukturer.

2. Analyse af eksisterende programkode

Herefter kan eleverne arbejde alene eller i mindre grupper med at analysere egne og klassekammeraters kodeeksempler. Det kan både være tekstbaseret programmering eller kodeblokke. Kodeeksemplerne opmærkes med den kontrolstruktur, der er tale om.

Opsamling

Afslutningsvist kan der samles op i fællesskab. Her kan eleverne drøfte, om der har været ting, der givet anledning til nye forståelser eller undren. Aktiviteten skal være med til at give eleverne et mere præcist sprog og en bedre forståelse af kontrolstrukturer.

Udvidelser og forslag til videre arbejde

Aktiviteten kan udvides på følgende måder:

• Eleverne kan arbejde med at omprogrammere de analyserede koder og undersøge, om og hvor det vil være muligt at benytte andre kontrolstrukturer uden at ændre algoritmen, eller de kan bevidst ændre algoritmen ved at udskifte og tilføje nye kontrolstrukturer. Her kan begrebsguiden om algoritmer anvendes.
• Eleverne kan tage udgangspunkt i en kode fra et programmeringssprog og lave det samme program i et andet sprog. Det er nemmest for eleverne at gå fra tekstprogrammering til blokprogrammering frem for omvendt, for eksempel et lille program i JavaScript eller Python som omsættes til Scratch-kode eller lignende.
• Eleverne kan arbejde med at beskrive deres programmer som flowcharts. Her kan begrebsguiden om flowcharts anvendes.

Inspiration

På emu.dk findes 20 forløb, som er udarbejdet til forsøgsfagligheden teknologiforståelse. Videoen øverst på siden kan med fordel anvendes til at udfolde begrebet kontrolstrukturer, hvis du anvender et af de 20 undervisningsforløb. Det er særligt oplagt at komme ind på kontrolstrukturer i forbindelse med forløbene: LINK TIL FORLØB INDSÆTTES:

• Computationelle strukturer i interaktive fortællinger (teknologiforståelse, mellemtrinnet)
• Liv på Mars (fysik/kemi, udskolingen)
• Intelligente tekstiler (teknologiforståelse, udskolingen)

Kreditering

Aktiviteten og begrebsguidevideoen er udviklet af Eva Petropouleas, CFU Absalon, Malte von Sehested, CFU KP, og Mark Holler, CFU UCN.