Intelligente tekstiler

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for de muligheder, intelligente tekstiler rummer. Det kan ske igennem opgaver med fokus på undersøgelse og analyse af en autentisk case.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet digital myndiggørelse inden for teknologiforståelsesfagligheden.

Kobling til valgfaget håndværk og design kan eksempelvis ske inden for kompetenceområdet design.

Forudsætninger, form og indhold

Den digitale udvikling betyder, at det er blevet muligt at bygge digital teknologi ind i tøj og sko og dermed skabe intelligente tekstiler. I dette forløb kan eleverne arbejde med at skabe og forstå potentialerne i sådanne intelligente tekstiler.

Forløbet lægger op til, at eleverne reflekterer over deres kendskab til intelligente tekstiler og mulighederne for selv at skabe teknologiske løsninger. Derefter kan de udvælge en autentisk case om brug af intelligente tekstiler, som de kan undersøge og analysere nærmere.

Feedback og feedforward er vigtige elementer i forløbet. Eleverne lærer i disse processer at reflektere over egne erfaringer fra processerne og at kunne argumentere for designvalg som introspektion. Introspektion handler om, at eleverne reflekterer over egen praksis og gennem eksempler italesætter den viden og de kompetencer, de har tilegnet sig gennem deres undersøgelses- og analyseproces.

Tilrettelæggelse

Eleverne kan i forløbet inddeles i makkerpar, som arbejder med at koble digitale teknologier sammen med tekstiler. Derfor bør der være adgang til tekstiler - gerne i mange forskellige former.

Der kan anvendes logbog. Eksempelvis kan der hver time bruges tre minutter på at skrive to linjer om, hvad det vigtigste, der skete denne time, var.

Digitale teknologier

Der kan anvendes Micro:bit med tilhørende sensorer og aktuatorer. Hvis der er adgang til andre teknologier, kan Micro:bitten erstattes med LilyPad Arduino eller andre programmerbare mikrocomputere. Både Micro:bit og tilbehør kan lånes fra det lokale CFU, hvis der ikke er adgang til dette på skolen. Til programmering kan makecode.org anvendes.

Undervejs i beskrivelsen af forløbets opbygning henvises til nedenstående konkrete elevressourcer, som findes på tekforsøget.dk:

• Fagligt loop – Kend din Micro:bit - introduktion til Micro:bit
• Arbejdsark - Elevmaterialer til designproces

I forløbet indgår to konkrete cases. Den ene handler om tøj til brandmænd fra Ohmatex. I kan læse mere om projektet på ohmatex.dk. Den anden case handler om intelligente tekstiler som trafiksikkerhed. I kan læse mere om casen på kevincgalloway.com.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan kan eleverne introduceres til, hvad intelligente tekstiler er?
• Hvordan kan der skabes en kontekst, der skaber sammenhæng mellem forløbets formål og elevernes egne erfaringer med intelligente tekstiler?
• Hvilke typer intelligente tekstiler er der mulighed for, at eleverne kan arbejde med i forløbet?
• Hvordan kan forløbet tilpasses elevernes forudsætninger for at arbejde med digitalt design og designprocesser?
• Hvilke konkrete færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål for håndværk og design kan knyttes til forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet kan opbygges i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Forforståelse og kompetencer

Forløbet kan tage afsæt i en afklaring af elevernes forudgående kendskab til intelligente tekstiler. Det kan gøres ved at tale om, hvad eleverne allerede kender til området, og ved at lave en begrebssky for temaet. Begrebsskyen er en stor sky, som tegnes på tavlen, så der kan skrives inde i denne. Det kan give mening efterfølgende at dele skyen op i mindre skyer, for eksempel en sky med hvad vi allerede ved, og en sky med hvad vi endnu ikke ved.

Elevernes arbejde kan stilladseres med en inspirationsvideo som denne udsendt af The Economist på YouTube.

Udfordrings- og konstruktionsfase

Udfordrings- og konstruktionsfasen kan bestå af flere konkrete opgaver, som eleverne kan arbejde med som en del af en designproces. Nedenfor findes et eksempel på to sammenhængende opgaver.

Opgave: Analyse og undersøgelse af en autentisk case

Eleverne kan vælge at arbejde med en af nedenstående cases.

Case: Brandmænd

Når brandmænd går ind i brændende bygninger, har de særligt tøj på, der kan modstå de høje temperaturer. Men selv dette tøj har sine begrænsninger. Hvis temperaturerne stiger meget hurtigt, kan det være et problem for brandmændene at nå ud af bygningerne uden at blive skadet.

Et århusiansk firma, Ohmatex, der blandt andet arbejder med brugen af intelligente tekstiler, har arbejdet med løsninger på dette problem. Temperatursensorer måler temperaturen i tøjet og advarer brandmanden, hvis det er på tide at skynde sig ud af bygningen. Ohmatex lavede produktet i samarbejde med VIKING, der producerer tøj til brandmænd.

Eleverne vil på tilsvarende vis kunne bygge temperatursensorer og en alarm ind i et stykke tøj ved hjælp af Micro:bit. Er det nyt for dem at arbejde med Micro:bit, kan der hentes hjælp i denne elevressourcen Fagligt loop – Kend din MicroBit.

Case: intelligente tekstiler som trafiksikkerhed

Under en strømafbrydelse oplevede en amerikansk ingeniørstuderende, at der var stor forvirring i lyskrydsene. Politiet stod og gestikulerede til trafikanterne, men deres fagter var svære at tyde i nattemørket. På den baggrund udviklede Kevin Galloway en handske med indbyggede LED’er og digital styring af dem.

Med afsæt i den valgte case kan eleverne lave formåls- og teknologianalyser, undersøge, hvordan tøjet anvendes, og foreslå mulige redesigns af tekstilet. Følgende spørgsmål kan anvendes:

• Hvad kan det intelligente tekstil? Hvordan og hvorfor er det udviklet? (Formålsanalyse)
• Hvor bliver tøjet brugt? (Brugsstudier)
• Hvordan er tøjet bygget op, og hvad er teknologien bag? (Teknologianalyse)
• Hvordan tror I, produktet udvikler sig i fremtiden? (Redesign)
• Kan I få øje på nogle etiske aspekter eller problematikker i forhold til brugen af de intelligente tekstiler? (Digital myndiggørelse)

Eleverne kan herefter præsentere deres case. Det kan for eksempel ske i opponentgrupper, hvor to grupper mødes og præsenterer for hinanden og giver hinanden feedback.

Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

Opgaven med undersøgelse og analyse af intelligente tekstiler kan afsluttes med, at eleverne forholder sig til, hvordan de forestiller sig, at designprocessen for deres valgte case har set ud. I stedet for udelukkende at forholde sig til det færdige artefakt, forholder eleverne sig altså til den proces, hvormed artefaktet er blevet til.

Eleverne kan præsentere deres refleksioner på flere måder. Det kan være i et kort oplæg, de kan skrive om refleksionerne, de kan lave en podcast, eller de kan lave et multimodalt produkt. Elevernes refleksioner kan stilladseres med følgende spørgsmål i forhold til den konkrete løsning, der blev valgt:

• Hvad er det attraktive ved løsningen?
• Hvorfor tror I, det var den løsning, der blev valgt?
• Hvilke andre løsninger, kan I forestille jer, er blevet fravalgt?
• Hvordan tror I, processen for tilblivelsen af produktet har set ud?

Eleverne kan med udgangspunkt i sådanne spørgsmål prøve at forestille sig, hvilke valg og fravalg designerne har foretaget undervejs.

Evaluering

Som en del af den løbende evaluering i forløbet er det vigtigt, at der arbejdes med feedback, for eksempel når eleverne præsenterer og modtager feedback på deres foreløbige arbejde (vise løsningsskitser og få feedback fra både læreren og andre elever).

Ressourcen Arbejdsark – Elevmaterialer til designproces nævner følgende metoder, som kan anvendes i forbindelse med feedback:

• Silent feedback (elevark 11)
• Feedback på idé (elevark 14)

Sidst i forløbet kan eleverne forholde sig til egen proces (introspektion). Her kan inddrages en logbog, hvis eleverne har skrevet med faste intervaller i forløbet.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke nye forståelser om arbejdet med intelligente tekstiler er der opstået hos eleverne?
• Hvordan har det fungeret at koble fagligheden i teknologiforståelse med håndværk og design?
• På hvilke måder har undervisningen indvirket på elevernes digitale myndiggørelse?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.