Fælles Mål
Her finder du Fælles Mål for forsøgsfaget teknologiforståelse som valgfag.
Fælles Mål består af et overordnet fagformål og to kompetenceområder med hver deres kompetencemål. Områderne er delt ind i bindende færdigheds- og vidensområder. Under hvert færdigheds- og vidensområde finder du vejledende færdigheds- og vidensmål til inspiration for din undervisning.
GSK. Valgfag og 10. klasse. Tekst om revidering af Fælles Mål
Fra 1. januar 2025 er både færdigheds- og vidensområder samt færdigheds- og vidensmål vejledende. Fagenes formål, kompetenceområder, kompetencemål, opmærksomhedspunkter i dansk, matematik og børnehaveklassen og kanonlister er fortsat bindende.
Fælles Mål, faghæfter, læseplaner og undervisningsvejledninger er ikke opdaterede ift. de nye regler. De gældende Fælles Mål kan findes i Fælles Mål-bekendtgørelserne for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen.
Fra 1. august 2025 er der ikke længere krav om at udarbejde læseplaner i folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner kan fortsat bruges af de skoler, der ønsker det.
Revision af Fælles Mål, læseplaner og vejledninger i forbindelse med lovændring fra 2017
Reviderede udgaver af læseplaner og undervisningsvejledninger er tilgængelige i alle obligatoriske fag, emner og valgfag. Revideringen er sket som følge af lovændringen fra 2017, der reducerer antallet af bindinger i Fælles Mål. Undtaget herfra er dog de obligatoriske fag og valgfag i 10. klasse samt det obligatoriske emne uddannelse og job. Lærerne skal i disse fag anvende de eksisterende læseplaner og undervisningsvejledninger.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.