Vi smager med sundhedsplejersken

Birgitte Steffensen samarbejder hvert år med lærerne og pædagogerne på 1. årgang om forløbet ’At have det godt’. Forløbet foregår en formiddag, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg i klasserne. Nogle af de emner, som ofte er på programmet, er mad, måltider og smag.

Samarbejde med lærere og pædagoger

I Aalborg Kommune er det normal praksis, at sundhedsplejersken kommer på besøg i 1. klasse. I den forbindelse har sundhedsplejersken et møde med klassens lærer og tilknyttede pædagog, hvor de sammen drøfter, hvilke sundhedsfaglige emner der kan være relevante at have på programmet. Det kan for eksempel være søvn, hygiejne, familie og venner, bevægelse eller mad og måltider. Der udvælges altid to temaer ud fra det behov, der gør sig gældende for den enkelte klasse. Herefter planlægger sundhedsplejersken programmet for formiddagen og sender en besked ud til forældrene om besøget.

At have det godt

Forløbet med sundhedsplejersken hedder ’At have det godt’. Som titlen antyder, er fokus rettet mod sundhed og trivsel hos børnene. Det handler om sundhedsfremme ud fra et bredt og positivt sundhedsperspektiv, der anerkender, at sundhed både vedrører livsstil, levevilkår og livskvalitet. Sundhed anskues altså som en resurse i det gode liv og er derfor væsentligt at fremme i en tidlig alder. Et populært emne i mange af de 1. klasser, Birgitte Steffensen besøger, er emnet om mad, måltider og smag.

Birgitte fortæller: ’Det er min oplevelse, at det i hvert fald er over halvdelen af klasserne, vi besøger, der beder om, at få det her emne på programmet.’

Smag på skemaet

Birgitte fortæller, at et af elementerne i emnet om mad og måltider er smagsværkstedet. Her taler hun med børnene om, hvorfor vi skal spise, og hvorfor måltider er vigtige. Desuden snakker de sammen om, hvorfor man ikke altid bare kan spise alt, hvad man har lyst til, men at det er vigtigt at spise varieret ud fra et sundhedsperspektiv. De taler også om ordet kræsenhed, og om at mad kan smage meget forskelligt, men at vores smag også kan ændre sig over tid. Derefter har hun nogle smagsprøver med til eleverne, som repræsenterer fire af grundsmagene: Surt, sødt, salt og bittert.

’Jeg har et billede, som jeg viser dem, hvor der er en åben mund med en tunge. Der er fire bobler ved siden af, hvor de fire smage står skrevet. Vi taler om, at det, der overhovedet gør, at vi kan smage, er vores smagsløg. Smagsløgene kan finde på at skifte mening, når man smager på ting flere gange, men også bare fordi, man bliver ældre. Vi snakker om, at der også er andre sanser i brug, når vi spiser. Vi kan lugte til maden, vi kan mærke den, og vi kan høre, når frikadellerne eksempelvis steger på panden. Der er altså mange andre ting, der også har indflydelse på vores smag.’

Birgitte uddyber desuden, at inden eleverne smager på de forskellige smagsprøver, taler de om øjnenes betydning for smagsoplevelsen. Ofte har flere børn erfaringer med, at øjnene har valgt, om de har lyst til at smage noget eller ej. Ved smageøvelsen i klassen får eleverne valget, om de vil smage med lukkede øjne, med åbne, eller om de slet ikke vil smage. Alle skal kunne være med, og de har altid den udvej, at de kan spytte ud. Birgittes oplevelse er, at børnene sammen er meget modige, og at de fleste tør smage. De smager samtidig, så alle kan gøre deres egne umiddelbare smagserfaringer.

’Vi spørger, om de har lyst til at være modige og prøve at smage på nogle ting. Det vil de som regel gerne. Der er også enkelte, der kan blive lidt utilpasse og rykke sig lidt på stolen. Men vi siger til dem, at det er helt frivilligt. Hvis man har lyst til at smage, gør man det, og hvis man ikke lige synes, man vil den dag, kan man kigge på smagsprøverne, lugte til dem og mærke på dem i stedet. Man kan også bare røre ved smagsprøverne med spidsen af tungen. Der er ikke nogen, der skal gå hjem fra første klasse og føle sig tvunget til at spise noget. Der er altid en bagdør.’

Som regel vælger Birgitte, at eleverne først skal smage på saltstænger. Herefter spørger hun dem, om de ved, hvad de har smagt på, og om de kender smagen. De taler også om, hvilke andre fødevarer, børnene kender, som smager salt. Smagsprøverne til de øvrige grundsmage foregår på samme måde. Her bruger hun rosiner, syltede agurker og mørk chokolade som repræsentanter for grundsmagene.

Birgitte spørger også børnene, om de smager nogle af smagsprøverne for første gang. Det er der altid, nogen der gør. Det giver anledning til at drøfte det at smage på nye ting, og at fødevarer kan smage forskellige afhængigt af tilberedningen og sammensætningen. På den måde kan samtalen komme ind på, at man nogle gange for eksempel godt kan lide tomaten i sandwichen men ikke i salaten. Smagen er individuel. Nogle gange fortæller børnene også om, at de pludselig har kunnet lide noget nyt. Det giver anledning til at tale om, at man også kan øve smag. For at blive god til at smage, må man, ligesom ved de fleste andre ting, også øve sig. Formålet er at afmystificere det farlige i at smage og give børnene lyst og mod på at turde kaste sig ud i smagsoplevelser.

Birgitte oplever altid, at klasserne har haft en god og lærerig formiddag, og det er ikke ualmindeligt, at børnene beretter hjemme om deres nyfundne madmod.

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Casen er skrevet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg i samarbejde med Birgitte Steffensen, skolesundhedsplejerske i Aalborg Kommune.